Industrirobotter sænker arbejdsskader, men øger stress på arbejdspladserne
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 12-09-2024
Ny forskning viser, at indførslen af industrirobotter er med til at sænke antallet af arbejdsskader på arbejdspladserne. Den nye teknologi ser dog ud til også at øge omfanget af stress blandt medarbejderne.
En ny robotarm, der hjælper industrivirksomhedens samlebånd eller tager sig af de tunge løft, er ofte en kærkommen tilføjelse på arbejdspladsen.
Ny forskning viser nemlig, at indførslen af industrirobotter reducerer antallet af arbejdsskader. Antallet af registrerede arbejdsskader faldt med 4,7 procent på de undersøgte virksomheder i perioden 2000 til 2017 i forhold til de virksomheder, som ikke indførte industrirobotter.
- De færre arbejdsskader kan for eksempel skyldes, at industrirobotterne overtager nogle opgaver, der har været fysisk belastende for medarbejderne eller opgaver med at håndtere tunge løft, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og skarpe genstande, siger Pernille Plato Jørgensen, der er postdoc på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og står bag den nye forskning, som er støttet af Rockwool Fonden.
Omfang af robotter stiger
De seneste år har mange medarbejdere i de danske virksomheder fået nye kollegaer i form af robotter. Målt i kroner og ører er investeringerne flerdoblet fra omkring 60 millioner kroner årligt ved årtusindeskiftet til cirka en 250 millioner kroner i 2015.
Virksomhederne, som er undersøgt, hører under betegnelsen fremstillingsindustri. Det er for eksempel virksomheder, som laver maskiner eller forarbejder metal. De typiske arbejdsskader i virksomhederne er ifølge data fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) særligt forstrækninger, knoglebrud og snitsår.
Forskningsstudiet tager udgangspunkt i en gruppe store fremstillingsvirksomheder i Danmark, der har købt og installeret industrirobotter siden årtusindeskiftet. Studiet følger medarbejdere, der var ansat i virksomhederne i 2000 og frem til 2017, uanset om de i løbet af perioden har skiftet job.
Kan presse den mentale sundhed
Men der er også ulemper ved industrirobotternes indtog på arbejdspladsen.
Industrirobotter er med til at skabe andre arbejdsopgaver som for eksempel vedligeholdelse af robotterne. Og ofte vil den nye teknologi øge omsætning og dermed antallet af medarbejdere i virksomhederne. På den måde er robotterne med til at forandre organisering på arbejdspladserne, og det kan betyde, at de ansatte bliver stressede.
Den nye forskning viser, at der er 28,1 procent flere hospitalsindlæggelser med stressrelaterede diagnoser blandt folk, der arbejder i de undersøgte virksomheder end for medarbejdere i sammenlignelige virksomheder.
Seniorforsker på NFA Jeppe Ajslev forsker i indførslen af nye teknologier på arbejdsmarkedet. Han påpeger, at forskning peger på, at anvendelsen af nye teknologier såsom robotter kan øge behovet for koordinering imellem medarbejdere, og at det ofte kan være med til at sætte arbejdstempoet i vejret.
– Det er altså med til at øge, det der kan kaldes de kvantitative krav i arbejdet, som kan være stressende for medarbejderen. Dertil er indførslen af robotter ofte med til at fratage noget af medarbejderenes indflydelse på arbejdets udførelse, hvilket også kan øge risikoen for stress, siger Jeppe Ajslev.
Håber på øget fokus
Pernille Plato håber, at virksomhederne vil bruge forskningen til at se på, hvordan arbejdsmiljøet kan indrettes mest sundt og sikkert, når den nye teknologi indføres.
- Alt tyder på, at udbredelsen af industrirobotter på arbejdspladserne fortsat vil stige. Det er vigtigt, at arbejdspladserne er opmærksomme på, hvad den nye teknologi kan have af både positive og negative konsekvenser for medarbejderne, så man bedst kan skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø, siger Pernille Plato Jørgensen.
Forskningsprojektet ”Automation, Injuries, and Stress” er blevet til i et samarbejde mellem forskere fra NFA, Københavns Universitet og University of Chicago. Rockwool Fonden har støttet projektet.
Hovedresultater
- Studiet ser på i alt 56.221 ansatte fordelt på 2.810 virksomheder. Ud af dem har 9.108 personer været ansat i en af de 47 virksomheder, som investerede i industrirobotter i perioden fra 2000 og frem til 2017.
- Hvis en virksomhed i løbet af den undersøgte periode investerede en million kr. i industrirobotter, har den 1,3 færre arbejdsskader per 1.000 ansatte i 2017 i forhold til sammenlignelige virksomheder, som ikke indførte industrirobotter. Det svarer til et fald på 4,7 procent i forhold til andre sammenlignelige virksomheder.
- For ansatte i fysisk krævende jobs ses et yderligere fald i arbejdsskaderaten, svarende til 6,7 procent i alt.
- Studiet finder belæg for sammenhæng mellem indførslen af industrirobotter og omfanget af hospitalsindlæggelser med stressrelaterede diagnoser blandt medarbejderne i 2017 i forhold til andre virksomheder. Her ses 28,1 procent flere hospitalsindlæggelser med stressrelaterede diagnoser i de pågældende virksomheder versus andre virksomheder, og mønstret ses bredt på tværs af alle medarbejdere.
- De ansatte i de undersøgte robotvirksomheder udgør ca. 16% af beskæftigelsen i fremstillingssektoren.
Om studiet
Sådan gjorde forskerne
· Studiet anvender registerdata fra Danmarks Statistik fra 1995 til 2017, hvor information om virksomheders import af industrirobotter kobles med detaljerede data om deres ansatte. Data for robotter kommer fra Udenrigshandelsstatistikken, hvor virksomhedernes import af industrirobotter indgår.
· En industrirobot er defineret som en ”automatisk styret, reprogrammérbar, bredt anvendelig maskine, der kan bevæge sig i tre eller flere akser.”, jf. Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO).
· Informationerne kobles til registerdata for virksomheders omsætning og beskæftigelse samt registerdata for medarbejderes arbejdsskader, hospitalsindlæggelser og øvrige karakteristika såsom køn, alder, uddannelse og stillingsbetegnelse. Stillingsbetegnelsen benyttes til at definere fysisk krævende jobs ud fra job karakteristika i ”the Occupational Information Network” (O*NET).
· Oplysninger om arbejdsskader kommer fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Datasættet fra AES indeholder oplysninger om alle rapporterede arbejdsskadesager og øvrige detaljerede oplysninger om skaderne inklusiv eventuelle erstatninger. Analysen omfatter alle rapporterede arbejdsulykker i perioden 1995-2017.
· Oplysninger om hospitalsindlæggelser kommer fra Landspatientregisteret, hvor ICD-10 diagnoserne bruges til at definere indlæggelser med stress, depression og udbrændthed.
Styrker og begrænsninger
Studiet er baseret på detaljeret data om sundheds-, demografiske- og beskæftigelsesmæssige forhold på både individ- og virksomhedsniveau, hvilket de få, eksisterende studier på området ikke tidligere har gjort. Data kan kobles til virksomhedsoplysninger, herunder detaljeret data om robotinvesteringer.
Derudover er det muligt at følge både personer og virksomheder over en relativt lang tidsperiode (23 år), hvilket gør det muligt at observere både de kort- og langsigtede effekter af robotinvesteringer på medarbejdernes arbejdsmiljø.
Studiet kommer også med en række svagheder. For det første er robotinvesteringer i danske fremstillingsvirksomheder relativt sjældne, og derfor indeholder studiet relativt få såkaldte robotvirksomheder. Men fordi robotvirksomheder er store, sammenlignet med den gennemsnitlige fremstillingsvirksomhed, udgør ansatte i robotvirksomheder ca. 16 procent af den samlede beskæftigelse i fremstillingssektoren i år 2000.
Dernæst er det generelt svært at måle mentalt helbred på en udtømmende måde med registerdata, fordi mange kan føle sig stressede eller deprimerede i kortere eller længere perioder uden at modtage behandling eller modtager behandling ved egen læge, hvor der ikke registreres diagnoser.
Studiet tager kun højde for de mere alvorlige tilfælde, hvor hospitalsindlæggelse er nødvendigt. Det skaber noget usikkerhed om resultaterne vedrørende mentalt helbred. Herudover beror effektresultaterne på, at man kan finde sammenlignelige ansatte i robot- og ikke-robotvirksomheder.
Studiet kontrollerer dog for en lang række baggrundskarakteristika på både virksomheds- og individniveau før robotternes indtog, hvilket sandsynliggør, at de ansatte i robot- og ikke-robotvirksomheder rent faktisk er sammenlignelige.
Slutteligt drager studiet ikke på nuværende tidspunkt nogle konklusioner om, hvilken mekanisme, der forklarer sammenhængen mellem robotinvesteringer og faldet i arbejdsskader og forværringen i mentalt helbred. På den ene side kan effekterne forklares som en direkte konsekvens af samarbejdet med nye robotter, men på den anden side kan en mulig forklaring også være, at medarbejderne mister deres jobs efter robotternes indtog, hvilket igen kan forklare både et fald i antallet af arbejdsskader og en stigning i stressrelaterede diagnoser. Det tager studiet som sagt ikke stilling til pt.
Ekstern finansiering
Rockwool Fonden har støttet projektet.
