Spring over hovedmenu

Luftvejsinfektioner smitter gennem luften

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 14-03-2024

Forkølelsesvirus, influenza, RS-virus, adenovirus og coronavirus, som er de helt store sygdomsfremkaldende syndere i børnehaver og vuggestuer, smitter gennem luften. Så der skal andet end god håndhygiejne til at forebygge infektionerne. Det viser nyt litteraturstudie fra NFA.

Børn, der starter i vuggestue, har 2-3 gange så mange luftvejsinfektioner som børn, der passes hjemme. Og ansatte i daginstitutioner er blandt dem med det højeste sygefravær i Danmark.

Men hvor anbefalingerne til at forebygge spredning af luftvejsinfektionerne i dag går på, at man skal vaske hænder og spritte af, undgå at røre sit ansigt med hænderne, og skifte til rene håndklæder, viser ny forskning, at det ikke er det vigtigste.

Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Gladsaxe Kommune og Roskilde Universitet har i et omfattende litteraturstudie undersøgt smittevejene, og deres resultater viser, at de fem mest almindelige virus - forkølelsesvirus (rhinovirus), influenza, RS-virus, adenovirus og coronavirus - smitter i betydelig grad via luften gennem aerosoler, som er små udåndingsdråber fra vores næse og mund.

Supersprederbegivenhed blev startskuddet

- Baggrunden for vores forskningsprojekt var, at det stod klart, at den ny coronavirus smitter via luften. Flere superspreder-begivenheder tidligt i corona-pandemien viste, at smitten kun kunne være blevet spredt gennem luften. Det fik os til at interessere os for, hvordan man kan forebygge smitte mere effektivt, fortæller Lars Andrup, som er seniorforsker på NFA.

- Den 10. marts 2020 var det øve-aften i kirkekoret i The Fellowship Hall i Skagit Valley, Washington, USA. Det var i starten af corona-pandemien, og de 61 sangere havde taget alle de anbefalede forholdsregler: Håndsprit, ingen kram eller håndtryk og 1,5 meters afstand. Alligevel blev 53 syge af COVID-19, og to personer døde. Konklusionen var, at virus blev spredt fra en enkelt person via de små dråber (aerosoler), der udåndes, når vi trækker vejret, taler og - i særlig grad - når vi synger.

Og denne viden er vigtig for smitteforebyggelse fremover, mener Lars Andrup.

- Infektioner i luftvejene er langt den største årsag til sygefravær, og det medfører store udgifter for samfundet i form af vikarbudgetter, manglende produktivitet, dårligere service og personlige omkostninger. Derfor er der mange gevinster ved at kunne nedbringe smitten – særligt i vuggestuer og børnehaver, fortæller han.

Ventilation og udluftning vigtigt

Men hvad er den mest effektive måde at nedbringe smitten på?

Da de fem virus alle smitter via små dråber (aerosoler) i udåndingsluften, vil det være hensigtsmæssigt at kigge på luftkvaliteten indendørs, fortæller Lars Andrup.

- De vigtigste forebyggende tiltag består af bedre indendørs luftkvalitet. Ventilation og udluftning kan nedbringe koncentration af de potentielt smittefarlige dråber, siger han og fortsætter:

Typer af negative hændelser

- Luftens fugtighed og temperatur indenfor har betydning for, hvor meget disse virus smitter, da fugt og temperatur både kan påvirke virus’ levedygtighed og modtagerens slimhinder i luftvejene. Afstand eller brug af masker og øget tid udendørs kan ligeledes reducere forekomsten af luftvejsinfektioner.

Et stort studie fra Italien viste, at man ved at installere ny ventilation i skoler kunne nedbringe antallet af COVID-19 tilfælde ganske dramatisk, men om dette kan overføres til andre indemiljøer som daginstitutioner og kontorfællesskaber er endnu ikke dokumenteret entydigt.

- NFA er sammen med Gentofte Kommune i gang med et større projekt, der skal se, om der er sammenhæng mellem luftkvalitet og sygefravær. Vi håber, at disse resultater kan hjælpe os i den rigtige retning i arbejdet med at forebygge luftvejs-infektioner - til glæde for børn, kommunernes økonomi, trivslen på daginstitutionerne, pædagogernes sygefravær og ikke mindst de stakkels forældre, slutter Lars Andrup.

Kilde:

Reduction of acute respiratory infections in day-care by non-pharmaceutical interventions: a narrative review.

Kontakt:

Seniorforsker Lars Andrup

Om studiet

I litteraturstudiet bliver de forskellige forebyggelsestiltag opdelt i:

  • Bygningsrelaterede, som ventilation, temperatur, fugtighed og luftrensning
  • Organisationsrelaterede, som antal personer pr lokale og politik for sygefravær
  • Adfærdsrelaterede, som hygiejnepraksis, fysisk aktivitet (der udskilles flere potentielt smittebærende små dråber hvis man synger, råber, hoster, nyser) og ude-inde tid.

Udover at afdække hvilke virus der er de vigtigste, og hvordan de smitter, blev dokumentationen for de forskellige forebyggelsestiltag overfor luftvejsinfek-tioner gennemgået og evidensen vurderet.

Evidensen for, at håndvask har en vis betydning over for luftvejsinfektioner, særligt steder med en tvivlsom hygiejne, vurderes som god. Men ved andre smitsomme sygdomme som diarre, øjenbetændelse og sårinfektioner, er håndvask uden tvivl det aller vigtigste forebyggelsestiltag. Endvidere viste litteraturstudiet, at der er overbevisende evidens for, at tiltag, der sigter mod at forbedre luftkvaliteten, som ventilation, udluftning, antallet af personer pr lokale, tiden sammen og brug af masker, virker over for luftvejsinfektioner.

Styrker og svagheder ved studiet

Metode

Artiklen præsenterer resultaterne af en omfattende litteraturgennemgang om luftvejsinfektioner, virussmitte og potentielle forebyggelsestiltag med særligt fokus på daginstitutioner. Undersøgelsen omfatter peer-reviewed videnskabelige artikler fra internationale databaser.

Styrker

En af studiets styrker er, at det er den første beskrivelse af hvilke luftvejsvirus, der har den højeste forekomst, deres smittemåde og den tilgængelige evidens for forskellige forebyggelsestiltag, især relevante for daginstitutioner. Et andet positivt aspekt er, at konklusionerne ikke er begrænset til daginstitutioner, men også kan inspirere til forebyggelsesforanstaltninger i andre indendørs miljøer, hvor mange mennesker samles.

Svagheder

En svaghed ved studiet er, at der mangler solid dokumentation for smitteveje, virus’ overlevelse i forskellige miljøer og effektiviteten af forebyggelsestiltagene for flere af disse virus. Der er desuden kun få studier, der direkte fokuserer på daginstitutioner og sygdomsforebyggelse.