Seniorer fortæller om jobfarvel: Fleksibilitet fik os til at blive længere
17-10-2024
Hvornår er det på tide at sige farvel til et langt arbejdsliv? I en ny rapport giver 15 pensionister indblik i overgangen fra arbejde til et liv som pensionist. Fortællingerne peger på, at fleksible rammer kan fastholde seniorer længere på arbejdsmarkedet.
En rengøringsassistent, der arbejder fuldtid indtil pensionsalderen. En tekniker, der bliver afskediget som 65-årig og derefter får nyt job med øget fleksibilitet. Og en byggeleder, der fortryder at være gået på pension og vender tilbage på arbejdsmarkedet på halv tid.
Det er mange måder at overgå til pensionstilværelsen efter et langt arbejdsliv. Men hvordan stempler seniorer bedst ud af arbejdsmarkedet?
I en ny rapport fra forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv, som blandt andre NFA står bag, fortæller 15 pensionister fra forskellige faggrupper om overgangen fra medarbejder til pensionist. Rapporten peger på, at jo mere fleksible rammer arbejdspladsen har, desto længere har seniorer lyst til at blive i job.
De fleste af de 15 seniorer var selv med til at tilrettelægge deres sidste tid på arbejdsmarkedet – og hvornår det var tid til at trække sig.
Et værdigt farvel til arbejdslivet
Forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv er et samarbejde mellem TeamArbejdsliv, Aalborg Universitet og NFA. Det undersøger, hvordan seniorer kan fastholdes og trives på arbejdsmarkedet i takt med, at både forventet leve- og pensionsalder øges. TeamArbejdsliv står bag den nye rapport, som har titlen ’Livsfortællinger fra pensionerede seniorer’.
- Vi har fulgt interviewpersonerne, siden de var på det sene stadie i deres arbejdsliv, til efter de gik på pension. Selvom der for nogle har været uforudsigelige bump på vejen, oplevede de fleste af interviewpersonerne at forlade arbejdsmarkedet på en værdig måde, siger Cecilie Arndt Pietraszek, arbejdsmiljøkonsulent hos TeamArbejdsliv.
Ikke klar til pension
Blandt interviewpersonerne i rapporten er også seniorer, som har mistet deres job sent i arbejdslivet. En af dem er Peter, der blev afskediget fra sit job som tekniker som 65-årig – et år før folkepensionsalderen. På det tidspunkt var han ikke klar til at gå på pension. Efter at have været ledig i syv måneder fik han et nyt job som tekniker.
- Det var min profil, de ville have. De havde haft en yngre i jobbet, som ikke var fagligt grundig nok, så de mente, jeg havde en faglig stolthed. Det var fedt og kanon, fortæller Peter.
Peter fik glæde af at arbejde som tekniker i tre år, og han besluttede sig først for at gå på pension som 68-årig.
Det sidste år af sin ansættelse fik Peter lov til at have en fire-dages arbejdsuge. Men til sidst ønskede han endnu mere fleksibilitet, og det kunne hans arbejdsgiver ikke give ham. Derefter besluttede Peter sig for, at det var tid til at trække sig fra arbejdslivet og gå på pension.
En fordel at give seniorer fleksibilitet
Fleksibilitet kan nemlig være afgørende for at blive på arbejdsmarkedet. Den administrative medarbejder Bente fortæller i rapporten, at hun planlagde at gå på pension som 62-årig, men mødte så meget fleksibilitet på sit arbejde, at hun blev længere. Bentes mand var gået på pension før, og derfor betød det meget for hende at bruge tid med ham.
- Jeg foreslog selv, at jeg gerne ville gå ned på 32 timer og arbejde fire dage om ugen. Jeg ønskede så, at min ene fridag om ugen gerne måtte ligge om fredagen, fordi vi har et sommerhus, hvor min mand og jeg så kunne få gavn af forlængede weekender. Det var der ingen problemer i, fortæller Bente.
På grund af de fleksible rammer endte Bente med at blive på arbejdsmarkedet, indtil hun var 65 – tre år længere end oprindeligt planlagt.
Men fleksibilitet er mere end at arbejde på nedsat tid. Opgavebyrden skal også følge med. Pensionerede Hanne deler i rapporten sin oplevelse med et mislykket forsøg på fleksibilitet, hvor opgaverne ikke droslede ned i takt med arbejdstimerne. Trods Hanne de sidste år af sit arbejdsliv kun arbejdede 30 timer ugentligt, havde hun den samme mængde opgaver, som da hun arbejdede på fuld tid.
- Jeg sagde, at jeg havde for mange opgaver, men det prellede ligesom lidt af. Når man siger, at man er presset og har for meget, bliver der så ikke rigtigt gjort noget ved det, fortæller hun.
Hanne havde planlagt at følge en større opgave til dørs, inden hun stemplede ud. Men det lykkedes ikke. Hun måtte trække sig, før opgaven var fuldført – blandt andet fordi hun ikke kunne gå mere ned i tid, og fordi hendes leder ikke kunne garantere en lettere opgavebyrde.
- Fortællingerne peger på, at ønsker man at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet, er det vigtigt at forsøge at tilpasse arbejdet og dets rammer til seniorernes behov, siger Cecilie Arndt Pietraszek fra TeamArbejdsliv, som står bag rapporten sammen med sin kollega Flemming Pedersen.
Denne pointe bakkes op af tal fra et tidligere studiet fra SeniorArbejdsLiv. Her spurgte forskere fra NFA mere end 14.000 beskæftigede 50-årige, om de på sigt vil gå ned i tid på arbejde. Resultaterne viste, at halvdelen vil forlænge arbejdslivet og arbejde til længere end forventet, hvis de kan gå ned i tid.
Om studiet
Rapporten ’Livsfortællinger fra pensionerede seniorer’ er baseret på interviews med 15 pensionerede seniorer. Seniorerne er både blevet interviewet, mens de var i arbejde og efter, de forlod arbejdsmarkedet.
De 15 seniorerne udgøres af fem mænd og ti kvinder og repræsenterer et bredt udsnit af brancher og funktioner.
Sådan gjorde TeamArbejdsliv
Efter aftale med seniorerne har TeamArbejdsliv hvert halve år siden første interview haft telefonisk kontakt eller mailkorrespondance med dem for at høre om deres livssituation og deres plan for at forlade arbejdsmarkedet. Når den enkelte senior forlod arbejdsmarkedet, gennemførte TeamArbejdsliv et interview med personen. Interviewene er afholdt ud fra en semistruktureret interviewguide.
Ekstern finansiering
Studiet er en del af SeniorArbejdsLiv, som er støttet af Trygfonden.
Styrker og svagheder ved studiet
Rapporten giver et nuanceret billede af de forskellige forløb, som seniormedarbejdere kan have frem mod, at de går på pension, samt hvad der leder til, at de vælger at på pension, og hvordan overgangen har været for den enkelte senior.
Det er et kvalitativt studie, som gør, at man som læser kommer tæt på den enkelte senior og får dybere indsigt i dennes livsfortælling. Den indsamlede viden kan bruges til at kaste lys over, hvad der medvirker til, at seniorer bliver på arbejdsmarkedet, og hvad der gør, at de vælger at gå på pension.
Rapporten er fokuseret omkring den enkelte seniorers livsfortælling. Formålet har således ikke været at udlede generelle betragtninger af materialet. Undersøgelsen er således begrænset ved, at den ikke viser noget om udbredelsen af de fund, der er gjort i interviewmaterialet.
