Husk arbejdsmiljøet: Sygefravær kan ikke sænkes ved kun at kigge på den enkelte medarbejder
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 01-10-2024
Lederes fokus på den enkelte medarbejders antal af sygedage løser ikke udfordringen på arbejdspladser med højt sygefravær. Et kvalitativt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at ledere også bør inddrage viden om trivsel og arbejdsmiljø for at komme sygefravær til livs.
Hvorfor er John oftere syg end Emma?
Det spørgsmål stiller nogle mellemledere sig selv, når de skimmer medarbejdernes sygefraværsstatistikker. Ifølge et kvalitativt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) fokuserer mange ledere udelukkende på den enkelte medarbejders data om sygefravær, når de skal tage hånd om et stigende sygefravær på arbejdspladsen. Men det er ikke en bæredygtig løsning på arbejdspladser, der har medarbejdere med mange sygedage.
- Når lederne kun benytter data til at undersøge den enkelte medarbejders sygefravær, så bliver sygefraværet medarbejderens individuelle problem frem for en fælles udfordring på arbejdspladsen. For eksempel bruger nogle ledere dataene til at udpege medarbejdere med et for højt eller bekymrende sygefravær, som skal håndteres. Det bidrager ikke til at finde overordnede løsninger til at nedbringe sygefravær, forklarer forsker på NFA Lene Rasmussen, der står bag studiet som led i sin ph.d.-afhandling.
Studiet viser, at mellemlederne primært benytter statistikker til at håndtere sygefravær og kun i begrænset omfang anvender anden data som for eksempel trivselsundersøgelser. Derfor peger Lene Rasmussen på, at arbejdspladserne skal huske at få alle de vigtige nuancer med i forebyggelsen af sygefravær.
- Lederne skal kigge på udfordringen med helhedsorienterede briller. Sygefravær kan både skyldes individuelle faktorer, men tidligere forskning viser også, at arbejdsmiljøet og arbejdets organisering har indflydelse på sygefraværet. Det kan for eksempel være, at dårlig trivsel, høje krav til jobbet eller en hård tone på kontoret får medarbejderne til at blive hjemme, siger Lene Rasmussen.
Data skal kombineres med viden om arbejdsmiljø
Studiet peger også på, at mellemlederne har et ønske om, at sygefraværsdata skal være lette at forstå, så tallene kan oversættes og bruges til noget konkret på arbejdspladsen.
- Det er først og fremmest vigtigt, at lederne kan oversætte tallene korrekt og kan bruge dem i deres arbejde. Dataene skal bruges til at give et retmæssigt billede af sygefraværet i deres afdeling. Hvis ikke dette sker, så forebygger man ikke fravær på et ordentligt grundlag, forklarer Lene Rasmussen.
3 gode råd til at forebygge sygefravær
- Indsats skal underbygges med data: Det er vigtigt, at der er en hensigtsmæssig opfølgning på sygefravær. Derfor skal der være let tilgang til data, som giver et retvisende billede af sygefraværet.
- Data om sygefravær skal være simple at forstå: Lederne skal kunne forstå, hvornår der er tale om f.eks. et højt eller lavt sygefravær. Betyder sygefraværet for eksempel, at man hele tiden er i undertal på arbejdspladsen pga. sygefravær, eller har sygefraværet et omfang, så det er muligt, at arbejdsdagene fortsætter uændret?
- Inddrag anden data end sygefraværsdata: Nuancer og viden skal give arbejdspladserne indblik i årsagerne til sygefravær. Skyldes det for eksempel psykiske eller fysiske krav i arbejdet? Er der et problem med samarbejdet? Eller mangler medarbejderne fleksibilitet?
Om studiet
Sådan gjorde forskerne
Studiets resultater er en del af ph.d.-afhandlingen ’Implementing a complex intervention model to reduce work-related sickness absence', som er skrevet af forhenværende ph.d.-studerende og nu forsker på NFA Lene Rasmussen. Afhandlingen bygger på tre studier, der på hver sin måde undersøger under hvilke omstændigheder, sygefraværsindsatser virker – herunder håndteringen af sygefraværsdata på offentlige arbejdspladser, som dette studie fokuserer på.
Ph.d.-afhandlingen udspringer af et regeringsinitiativ til at forebygge sygefravær i den offentlige sektor. Initiativet omfatter bl.a. puljen ”Sygefravær på offentlige arbejdspladser” på 100 mio. kr. i 2019, som offentlige arbejdspladser kunne søge midler fra til at gennemføre sygefraværsindsatser.
Alle tre studiers analyser bygger på kvalitative interviews med sygefraværskoordinatorer og mellemledere fra danske offentlige arbejdspladser, der har fået støtte fra puljen til at nedbringe sygefraværet. Deltagerne består af 19 mellemledere fra både kommunale, regionale og statslige arbejdspladser, der har deltaget i interviews, som bl.a. berørte anvendelsen af data i den daglige sygefraværshåndtering. Dette studie har fokus på, hvordan mellemlederne bruger data i praksis og deres oplevelser af dette.
Styrker og svagheder ved studiet
De kvalitative interviews giver en dybdegående og nuanceret forståelse af mellemledernes brug af data om sygefravær og oplevelser af dette. Dog fordrer det kvalitative format, at der er tale om en begrænset mængde data, som ikke er repræsentativ. Det vil sige, at mellemledere på andre arbejdspladser kan have andre oplevelser med implementeringen af lignende indsatser.
