Forebyggelse af sygefravær: Vigtigt at vide mere om kilder til sygefravær
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 11-04-2025
Forskere fra NFA har evalueret en indsatsmodel, der er blevet brugt til at forebygge sygefravær på offentlige arbejdspladser. En mulig vej til at styrke sygefraværsindsatsen er, at arbejdspladserne får bedre data om arbejdsmiljøets betydning for medarbejdernes sygefravær.
Et godt arbejdsmiljø kan være med til at fastholde medarbejdere og gøre sygefravær mindre. Derfor er det et oplagt håndtag at skrue på, når sygefraværet skal ned.
I en ny rapport har forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) evalueret dele af en indsatsmodel. Modellen indgik i en offentlig sygefraværspulje, hvor offentlige arbejdspladser kunne få midler til at nedbringe deres sygefravær.
Indsatsmodellen består af fem elementer, som arbejdspladserne skal følge: Faste procedurer for sygemelding, en forebyggelsesindsats, data om sygefravær, arbejdsmiljø og trivsel, organisering af sygefraværsindsatsen og en koordination af indsatsen.
Evalueringen ser konkret på seks kommunale arbejdspladser, som i 2020-2024 deltog i indsatsen, og bygger på både et spørgeskema og kvalitative interviews. Den er gennemført med støtte fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og har særligt fokus på de dele, der handler om tidlig forebyggelse.
Resultaterne bidrager med ny viden, der kan bruges til at justere nogle af elementerne i indsatsmodellen.
De peger blandt andet på, at fysiske og psykiske forhold på arbejdspladserne spiller en betydelig rolle for sygefraværet. Dog kan det være svært for ledere at koble konkrete arbejdssituationer til medarbejdernes sygefravær.
- Der mangler viden på de deltagende arbejdspladserne om, hvor meget og hvordan arbejdsmiljøet spiller ind på det samlede sygefravær. Hvis arbejdspladserne får den viden, vil det kunne motivere dem til at sætte gang i flere forebyggende indsatser. Derfor foreslår vi, at man ser nærmere på, hvordan indsamling af data om sygefraværsårsager kan indgå i indsatsmodellen, siger Jesper Kristiansen, der er seniorforsker på NFA og en af forskerne bag evalueringen.
Formelle og uformelle trivselssamtaler
Som en del af indsatsmodellen har de medvirkende arbejdspladser også gennemført trivselssamtaler. Det har både være formelle samtaler med en indkaldelse og mere uformelle samtaler.
Evalueringen viser, at medarbejderne oplevede de uformelle samtaler som mindst ligeså effektive som de mere formelle samtaler. Det var både i forhold til at tale om, hvordan arbejdet kunne tilpasses, og hvilke forhold på arbejdspladsen der havde betydning for sygefraværet.
Dog viser resultaterne også, at omkring halvdelen af medarbejderne, som har været til en trivselssamtale, ikke oplevede den som en hjælp.
- Vi ser her et opmærksomhedspunkt i forhold til indsatsmodellen. Det peger på, at der kan være behov for at justere trivselssamtalerne, siger seniorforsker Jesper Kristiansen.
Mere kendskab til indsats
Selvom de seks kommunale arbejdspladser har sat gang i arbejdsmiljøindsatser for alle medarbejdere, var det kun lidt over halvdelen af medarbejderne, der i evalueringens spørgeskema svarer, at de har haft kendskab til en sådan indsats.
Flere medarbejdere fortæller, at de har oplevet, at der har været tiltag på arbejdspladsen for at forebygge sygefravær. De har dog ikke opfattet det som en del af sygefraværsindsatsen. Det kan derfor tyde på, at der er behov for at skabe et større ejerskab til indsatsen og kigge nærmere på organisering i indsatsmodellen, vurderer Jesper Kristiansen.
Om studiet
Sådan gjorde forskerne
Data blev indsamlet med spørgeskema og gennem interviews i to udvalgte kommuner fra i alt seks forskellige arbejdspladser. Arbejdspladserne omfattede en skole, to daginstitutioner og fire arbejdspladser inden for ældreplejen. Spørgeskemaet med spørgsmål om blandt andet eget sygefravær, arbejdsforhold, oplevelse af trivselssamtaler og forebyggelsesindsatser på arbejdspladsen blev sendt til medarbejderne. Derudover blev der gennemført 37 interviews med medarbejdere og ledere. I rapportens analyser indgår interviews med ni medarbejdere, som inden for det sidste år har haft en såkaldt trivselssamtale med deres leder - det vil sige en samtale
udløst på grund af et bestemt sygefraværsmønster (for eksempel mange sygedage) eller andre tegn på, at medarbejderen er i øget risiko for sygefravær. Derudover indgår seks interviews med ledere, som har haft sådanne trivselssamtaler.
Ekstern finansiering
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Styrker og svagheder ved studiet
Selvom studiet dækker seks forskellige offentlige arbejdspladser, er undersøgelsen lille. Den kvantitative del omfatter 115 medarbejdere ud af 195 mulige deltagere (svarprocent på 59 procent). Det betyder, at man skal være meget påpasselig med at generalisere til andre arbejdspladser, som har fået midler fra samme pulje. Derudover er de arbejdspladser, som støttes med puljemidler til sygefraværsprojekter, ikke repræsentative for alle danske offentlige arbejdspladser. Evaluerings resultater kan derfor heller ikke generaliseres. Der er desuden kun indsamlet spørgeskemadata i en enkelt runde, og det betyder, at eventuelle sammenhængsanalyser ikke vil sige noget om kausalitetsretningen.
Det er en styrke ved undersøgelsen, at den målrettet afdækker den konkrete sygefraværsindsats med udgangspunkt i indsatsmodellens kernelementer. Det bidrager med en klar ramme for undersøgelsens formål og styrker mulighederne for at omsætte fundene i undersøgelsen til praksis. Det er en styrke ved undersøgelsen, at der både er indsamlet kvantitative data i en spørgeskemaundersøgelse og kvalitative data i form af interviews af medarbejdere og ledere. Det giver mulighed for at kvalificere nogle af de fund, som gøres i analyserne af de kvantitative data.
Kilde
Jesper Kristiansen, Rikke Harmsen, Anne Emily Saunte Fiehn Arup, Ann Dyreborg Larsen, Jonas Jensen, Lene Rasmussen, Anne-Sofie Rosenfeldt Jensen, Asta Kjærgaard, Emilie Marie Rudolf og Henriette Bjørn Nielsen.
Sådan er indsatsmodellen bygget op
Indsatsmodellen er udarbejdet af Deloitte med input fra forskere, praktikere og organisationer, herunder det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Indsatsmodellen er bygget op om fem sammenhængende kerneelementer:
- Sygemelding: Blandt andet krav om faste procedurer for sygemelding og faste kriterier for trivselssamtaler for at forebygge sygefravær.
- Forebyggelse: Både en fokuseret forebyggelse i de afdelinger på arbejdspladsen med særlige udfordringer med sygefravær eller arbejdsrelaterede belastninger og en mere bred forebyggelsesindsats på tværs af arbejdspladsen.
- Organisering: Gennem etablering af et beslutningsdygtigt forum med bred repræsentation fra ledelse og medarbejdere sikres ejerskab til sygefraværsindsatsen blandt medarbejderne og ledelsen.
- Data: Data om sygefravær, trivsel og arbejdsmiljø, som anvendes aktivt på organisations- og arbejdspladsniveau.
- Sygefraværskoordination: En person eller team, som styrer eller understøtter de forebyggende indsatser, yder rådgivning til lederne om håndtering af sygefravær og understøtter den samlede implementering af indsatsmodellen
