Ny vidensopsamling sætter fokus på effektiv forebyggelse af muskel- og skeletbesvær
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 02-04-2025
Forskere fra NFA har samlet eksisterende viden om, hvordan man bedst forebygger smerter på arbejdspladsen. Den nye vidensopsamling giver ikke alene et overblik over dokumenteret forskning, men også indsigt i forebyggelsestilgange og virkemidler.
Brug af hjælpemidler, bedre tilpasning af løftehøjder og lettere løftebyrder kan forebygge smerter i muskler og led.
Det er ét ud af mange forskningsresultater, som beskrives i en ny vidensopsamling fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Opsamlingen er udarbejdet for Arbejdstilsynet som en del af Arbejdsmiljøaftalen 2023. Den samler eksisterende viden om, hvordan muskel- og skeletbesvær kan forebygges på arbejdspladsen. Samtidig viser den, hvor der er behov for mere viden og nye indsatser.
Muskel- og skeletbesvær dækker over smerter, stivhed, ømhed, lidelser og diagnoser i kroppen. Problematikken er en af de største arbejdsmiljømæssige udfordringer i Danmark, og man er gennem de sidste årtier ikke lykkedes med at gøre den mindre. Det har betydelige konsekvenser for både medarbejdere, arbejdspladser og samfundet som helhed.
Det anslås, at ergonomiske arbejdseksponeringer kan ligge til grund for op til 25 procent af muskel- og skeletbesværet og 40 procent af alt sygefravær i Danmark. Forskning tyder på, at cirka en fjerdedel af langtidssygefraværet i Danmark potentielt kan forebygges ved at forbedre det ergonomiske arbejdsmiljø.
- Selvom der er lavet mange forskellige indsatser på området, er det endnu ikke lykkedes at knække den negative kurve for muskel- og skeletbesvær, da flere og flere udvikler smerter og må melde sig syge. Med vidensopsamlingen får vi først og fremmest et overblik over, hvad vi allerede ved om effektiv forebyggelse, og hvor vi mangler viden. Vi håber, at det kan danne grundlag for en styrket fælles forståelse af problemet og virkemidler, der vil lede til mere effektiv forebyggelse af muskel- og skeletbesvær og sygefravær, siger Sandra Schade Jacobsen, som er akademisk medarbejder på NFA og en af forfatterne bag den nye vidensopsamling.
Et springbræt til styrket forebyggelse
Vidensopsamlingen består af tre dele, som blandt andet har til formål at styrke den fælles forståelse af udvikling og forebyggelse af muskel- og skeletbesvær i et arbejdspladsperspektiv. Samtidigt giver de tre dele et overblik over forebyggelsestilgange og virkemidler og formidler den seneste viden fra forskningen.
Opsamlingen kan derfor bruges til både undervisning og uddannelse og danne grundlag for udvikling af forebyggende arbejdspladsindsatser.
De tre dele er:
Forståelsesmodel for muskel- og skeletbesvær på arbejdspladsen: En grafisk fremstilling af, hvordan muskel- og skeletbesvær kan udvikles i et arbejdspladsperspektiv, hvilke arbejdsmiljøfaktorer der spiller ind, og hvordan man kan anvende forskellige virkemidler til forebyggelse.
Sammenfatning af viden: En beskrivelse af den samlede viden fra vidensopsamlingen suppleret med NFA’s ekspertvurderinger af ergonomisk arbejdsmiljø og forebyggelse af muskel- og skeletbesvær.
Opdateret litteraturoversigt: Et opslagsværk for fagfolk om risikofaktorer og virkemidler til forebyggelse af muskel- og skeletbesvær i en arbejdspladskontekst. Det bygger på gennemgange af eksisterende forskningsbaseret viden, nyere enkeltstudier og NFA’s ekspertviden.
Om vidensopsamlingen
Vidensopsamlingen er lavet for Arbejdstilsynet som led i Arbejdsmiljøaftalen fra 2023. Formålet har været at danne et afsæt for fremtidige aktiviteter, der kan bidrage til at forebygge muskel- og skeletbesvær på arbejdspladsen.
Sådan gjorde forskerne
Vidensopsamlingen er en opdatering af Ekspertudvalgsrapportens bilag 29 fra 2018 og baserer sig på en målrettet litteratursøgning efter nyere og højkvalitets reviews og enkeltstudier – primært publiceret efter 2018. Søgningen blev suppleret med forskernes egen ekspertviden og fokus var på studier, der i hovedtræk relaterer sig til det danske og nordiske arbejdsmarked. Kvaliteten af de inkluderede studier blev vurderet løbende. Evidensen dækkede helbredskonsekvenser (som smerte og sygefravær) og forebyggende virkemidler inden for hver ergonomisk eksponering, som blev kategoriseret efter forebyggelsesniveau (primær, sekundær, tertiær) og type af indsats (1) organisering og planlægning, 2) reduktion af belastninger, 3) fysisk aktivitet og træning og 4) kombination af interventionskomponenter).
Finansiering
Arbejdet er finansieret af Arbejdstilsynet gennem Arbejdsmiljøaftalen 2023.
Styrker og begrænsninger
Det er en styrke, at vidensopsamlingen og de inkluderede studier i hovedtræk relaterer sig til det danske og nordiske arbejdsmarked, hvilket styrker relevansen af de samlede konklusioner i en dansk kontekst.
Det er en begrænsning, at vidensopsamlingen ikke er en systematisk litteraturgennemgang efter højeste videnskabelige standard. Det betyder, at der ikke er anvendt en fastlagt metode til systematisk at identificere, udvælge og analysere al relevant litteratur, ligesom at der heller ikke er lavet en egentlig evidenssyntese.
Kilde
Jacobsen, S.S., Lindberg, L., Andersen, L.L. og Holtermann A.:
Vidensopsamling om effektiv forebyggelse af MSB og fysisk nedslidning
