Findes der kun én ergonomisk korrekt måde at lave murer- og betonarbejde?
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 27-08-2025
Både murere og betonarbejdere gør brug af flere forskellige måder til at udføre samme arbejdsopgave. Det kan være positivt for forebyggelsen, viser ny forskning.
Murere og betonarbejdere har ofte gentagne tunge løft og skæve arbejdsstillinger, og godt halvdelen af dem oplever at have smerter flere gange om ugen.
Hvor det inden for stillesiddende arbejde er anerkendt, at ’den bedste arbejdsstilling er den næste’, har man i fysisk krævende jobs traditionelt forsøgt at finde én ergonomisk korrekt måde at udføre arbejdsopgaverne på.
Men i stedet for at fokusere på én ’rigtig’ måde at løse opgaverne på, kan fysisk krævende arbejdsopgaver så udføres på flere forskellige hensigtsmæssige måder for at fremme mere variation i arbejdsdagen?
I et nyt studie har forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) ved brug af avancerede tekniske målinger af fysisk eksponering undersøgt, om der virkelig kun findes én hensigtsmæssig måde at udføre en arbejdsopgave på.
De kunne se, at der inden for både beton- og murerfaget anvendes flere forskellige teknikker til at udføre den samme type opgave, enten gennem variation i arbejdsstillinger, brug af hjælpemidler eller ved at være flere om arbejdet. Og det kan vise sig at være positivt. Ved at skifte mellem forskellige arbejdsteknikker kan man nemlig introducere en sundere variation, der mindsker ensidig påvirkning af kroppen over længere tid.
- Dette studie er første skridt på vejen til at finde ud af, om skiftende arbejdsteknikker kan føre til færre smerter og mindre træthed for murere og betonarbejdere, fortæller Markus Due, der er seniorforsker på NFA og en del af forskergruppen bag studiet.
- Resultaterne viser, at murere og betonarbejdere gør brug af forskellige arbejdsteknikker, og at det har betydelig indvirkning på, hvordan deres kroppe bliver belastet.
Han peger dog på, at der mangler mere forskning for at kunne finde ud af, om variationen i arbejdsteknikker rent faktisk kan mindske træthed og smerter.
80 opgaver kan udføres forskelligt
I studiet har forskerne analyseret tusindvis af arbejdssituationer i byggeriet ved hjælp af tekniske målinger af bevægelse og muskelbelastning samt videooptagelser af murere og betonarbejderes fysiske eksponering i arbejdsopgaverne. Disse arbejdssituationer blev kategoriseret i 665 opgaver, og af dem kunne 80 opgaver udføres på mere end én hensigtsmæssig måde.
Analyserne af medarbejdernes bevægelser, brug af hjælpemidler og antal personer, der udførte arbejdet, viste, at omkring hver ottende arbejdsopgave kunne udføres på forskellige måder med både lignende og forskellig muskelbelastning i både ryg- og skuldermusklerne. For eksempel belaster én arbejdsteknik til at ned-sænke en betonvibrator primært ryggen, mens en anden i højere grad belaster arme og skuldre.
- Vi kan se, at forskellige arbejdsmetoder til at udføre den samme opgave belaster forskellige muskelgrupper. Det peger på en mulighed for at skabe sund variation i arbejdet og dermed muligvis styrke forebyggelsen af smerter og skader, siger Rúni Bláfoss, der er forsker på NFA.
Forskerne håber at kunne arbejde videre med at undersøge, om det kan give færre smerter og mindre træthed at bruge forskellige måder til at udføre arbejdsopgaver på.
Om studiet
Sådan gjorde forskerne
Projektet har til formål at undersøge konceptet ’Ergonomisk Fleksibilitet’, som handler om muligheder for og betydning af at skabe variation i udførelsen af arbejdsopgaver.
Projektet bygger på eksisterende tekniske målinger fra 2016 af 80 murere og betonarbejdere under hele arbejdsdage. Ved hjælp af biomekaniske sensorer, videooptagelser og cluster-analyser blev det undersøgt, hvordan de samme arbejdsopgaver blev udført forskelligt. Ud fra 13.373 arbejdssituationer blev 665 arbejdsopgaver analyseret, og af dem kunne 80 opgaver udføres på mere end én hensigtsmæssig måde.
Potentialet bag øget variation i udførelsen af arbejdsopgaver blev desuden diskuteret i en workshop med praktikere fra byggebranchen, som fandt sted i 2024. Forskerne præsenterede her seks arbejdsopgaver: ’stenklip’, ’skub af stenvogn’, ’skub af trillebør’, ’vibrering af beton – træk’, ’vibrering af beton – nedsænkning’ og ’kranarbejde’, for at illustrere, hvordan ’Ergonomisk Fleksibilitet’ allerede forekommer i byggebranchen. Det gav også anledning til at diskutere, hvor og hvordan man ellers kunne indføre mere fleksibilitet.
Ekstern finansiering
Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden (AMFF).
Styrker og svagheder ved studiet
En styrke ved projektet er den praksisnære datatilgang med objektive målinger kombineret med vurderinger fra fagfolk i branchen. Det giver høj relevans og brugbarhed. Det er dog en svaghed, at dele af data stammer fra en periode, før elektriske hjælpemidler blev udbredt i branchen, hvilket gør nogle eksempler mindre aktuelle.
Kilde
Jonas Ørts Vinstrup, Rúni Bláfoss, Mikkel Brandt Petersen, Lars Louis Andersen & Markus Due Jakobsen.
