En tryg start på jobbet: Forskere hjalp virksomhed med ordning til nye medarbejdere
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 11-12-2025
Det kan være svært at sikre, at nye medarbejdere kommer godt fra start. Derfor deltog en nordjysk virksomhed i et forskningsprojekt fra NFA. Med hjælp fra andre virksomheder og forskere fandt de på en helt ny ordning til at tage imod nye kolleger.
Båndet kører en omgang. En skrabende lyd overdøver maskinernes brummen, da en blisterpakke spyttes af båndet og lander på bordet foran. Båndet drejer endnu en omgang, og den næste blisterpakke spyttes ud.
Ved siden af bordet står Emma og pakker blisterpakkerne sammen i bunker. Hun sikrer, at de er lukket korrekt og putter dem i en papkasse, der snart skal sendes videre ud i landet.
Emma er produktionsmedarbejder på GMPack i Hadsund. En familieejet virksomhed der både producerer kosmetikprodukter og pakker kosttilskud og lægemidler.
Selvom det snart er halvandet år siden, at Emma startede i virksomheden, betyder det stadig meget for hende, at hun fik en god start.
Det gjorde hun blandt andet på grund af en ny ordning, som GMPack har udviklet med hjælp fra forskere på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Ordningen betyder, at nye medarbejdere ud over en teknisk oplæring også bliver tilknyttet en kollega – en såkaldt buddy – der hjælper med, at de falder godt til.
Det var med til at give Emma en tryg start.
- Det gav mig tryghed, da jeg vidste, at der var én, der tog hånd mig. Min buddy viste mig rundt på kontorene og introducerede mig til de forskellige afdelinger, som gjorde det nemmere at finde rundt og forstå, hvad folk laver. Det har været en stor hjælp til både store og små spørgsmål. Man bliver ikke overladt til sig selv, og det gør en kæmpe forskel som ny, siger Emma.
Udfordring med at få medarbejdere godt om bord
Buddyordningen er et resultat af forskningsprojektet Styrket Evidensbaseret Arbejdsmiljøpraksis (SEAP), som NFA står bag. Formålet er at undersøge, hvordan man kan få forskning ud at leve på arbejdspladserne.
Som en del af projektet afholdt forskerne en workshop. Her deltog to produktionsledere og en HR-ansvarlig fra GMPack sammen med deltagere fra andre virksomheder. Hver virksomhed havde taget en arbejdsmiljøproblematik med, som de gerne ville tage hånd om. Formålet med workshoppen var at få forskningsbaseret viden ud at leve på de deltagende arbejdspladser.
Hos GMPack var udfordringen, at nye medarbejdere både skal have mange informationer og blive udførligt optrænet i at pakke eller producere produkter. Arbejdsgange som følger strenge kvalitetskrav.
Det fortæller Ulla, der er produktionsleder og deltog på workshoppen:
- Det lå på lederens skuldre, at nye medarbejdere skulle få al ny viden. Det var en udfordring. Vi ville gerne sikre os, at nye følte sig velkomne og havde det godt med det samme.
I en afdeling oplevede de særligt udfordringen, når julesæsonen stod for døren, og mange gaveæsker skulle pakkes. Det er en sæson med mange nyansatte medarbejdere og travlhed, hvilket både lagde et pres på de erfarne medarbejdere og gav en forvirrende opstart for de nye.
Fra forskning til problemløsning
På workshoppen fortalte deltagerne fra GMPack sammen med de andre virksomheder om deres udfordringer i plenum. Derefter satte forskerne virksomhederne sammen i grupper ud fra de problemstillinger, der mindede om hinanden.
- Vi tog rigtig meget med os fra workshoppen. Det var utrolig spændende at blive kædet sammen med andre virksomheder. Vores problematikker var ikke en-til-en det samme, men forskerne hjalp med at bygge bro mellem erfaringerne og se, hvad der kunne passe ind i vores virksomhed. Vi valgte at arbejde videre med en buddyordning, siger Ulla.
Det er første gang, at GMPack deltager i et forskningsprojekt. Men spørger man Ulla, bliver det ikke den sidste. Projektet fik dem nemlig til at kigge i en ny retning.
- Det har været vildt spændende. Man har virkelig kunne mærke, at det er engagerede mennesker, som forsker inden for området. Deres viden og entusiasme smittede af på os – ikke kun til workshoppen, men også efterfølgende. Vi tager gerne imod forskningshjælp igen til at løse problematikker, som vi ikke selv kan komme i mål med, fortæller hun.
Ingen bliver overladt til sig selv
Kort tid efter workshoppen implementerede GMPack deres nye buddyordning.
Og som produktionsmedarbejder Emma oplevede under sin opstart, bliver man i dag tilknyttet både en træner og en buddy.
Træneren lærer fra sig om arbejdsopgaverne, og buddyen sørger for det mere uskrevne. Det sidste kan for eksempel være at fortælle, hvor kantinen er, eller hvordan kaffemaskinen virker.
I virksomheden er der bred enighed om, at forskningsprojektet og buddy-ordningen har gjort en forskel.
- Det er en stor gevinst for mig som leder, at jeg ved, at der bliver tager hånd om alle aspekter. Jeg skal ikke være bekymret for, om de nye får det hele at vide, siger Ulla, der er produktionsleder.
Det samme oplever Daniel, der er HR-ansvarlig:
- Der er ikke er nogen, som bliver overladt til sig selv. Vi er sikre på, at de nye medarbejdere bliver holdt ordentligt i hånden og altid ved, hvem de skal gå til.
Forskningen bag
Projektet Styrket Evidensbaseret Arbejdsmiljøpraksis (SEAP) peger på, at omsætning af forskning til praksis kan styrkes gennem helt specifikke handlinger. Forskerne har fundet frem til tre konkrete handlinger, som styrker omsætningen af forskningsviden til arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladserne.
De tre handlinger er:
- Gør den eksisterende praksis på arbejdspladsen synlig. Skriv det gerne ned eller illustrer med fotos eller video. På den måde styrkes muligheden for kvalificeret dialog med forskningen.
- Relatér relevant viden fra forskning til den beskrevne praksis og brug den til at finde nye løsninger.
- Sørg for at indarbejde de nye løsninger i de eksisterende strukturer omkring praksissen. Det kan for eksempel være ved at skrive den ind i de procedurer og instruktioner, der guider opgaveløsningen eller arbejdsmiljøarbejdet.
I de succesfulde cases i projektet gjorde deltagerne brug af alle tre handlinger. De cases, som kun gjorde brug af punkt 1 og 2 alene, fik omsat forskningsviden til HR-kontoret, men den nåede ikke videre til fabriksgulvet.
Det fortæller Peter Aske Wolf Svendsen, som er en af forskerne bag projektet.
- Når vi forstår disse tre handlinger bedre, kan vi på sigt udvikle og inddrage dem i de kurser og forløb, der tilbydes til arbejdsmiljøudvalg, brobyggere og forskere, Vi kan for eksempel bruge dem til at styrke udvekslingen af viden og erfaringer, når arbejdspladser, arbejdsmiljøprofessionelle og forskere mødes. Det kan skabe løsninger på arbejdsmiljøproblemer, som er både videnskabeligt fornuftige og relevante på arbejdspladsen, siger han.
Ole H. Sørensen, som var projektleder på projektet, tilføjer:
- Det kan måske virke banalt, men vi ser mange eksempler på, at forskere og praktikkere taler helt forbi hinanden. Hvis vi kan udvikle nogle simple guidelines, som kan bidrage til at forbedre udvekslingen af viden, så kunne det bidrage til, at praksis på arbejdsmiljøområdet blev mere evidensbaseret.
Om studiet
Projektets mål er at bidrage til, at danske arbejdspladser i højere grad bruger forskningsviden i deres arbejdsmiljøarbejde. Projektet undersøger, hvordan omsætningen af forskningsbaseret viden i arbejdsmiljøsystemet sker i praksis, og hvordan udveksling mellem arbejdspladser, brobyggere, og forskere kan styrke omsætning af forskning til praksis.
Sådan gjorde forskerne
- Forskerne interviewede 16 arbejdsmiljøgrupper fra 18 virksomheder inden for industri- og velfærdsområdet. Her spurgte forskerne ind til, hvordan virksomhederne indsamler viden om arbejdsmiljø, og hvor vigtigt det er for dem, at viden er forskningsbaseret. Dette gjorde de for at forstå, hvordan forskningsviden passer ind i virksomhedernes daglige arbejdsmiljøarbejde.
- Forskningsprojektet udviklede og afholdt fire interaktive workshops med 18 virksomheder, syv professionelle arbejdsmiljøeksperter (konsulenter fra TeamArbejdsliv, BFA Velfærd og Offentlig Administration, BFA Industri, og Fagbevægelsens Interne Uddannelser) samt seks forskere. Workshops var udviklet på baggrund af eksisterende forskningsviden. Deres formål var at hjælpe virksomhederne med at finde løsninger på deres arbejdsmiljøproblemer gennem strukturerede udvekslinger af arbejdsmiljøviden med forskere, konsulenter og andre virksomheder. Derudover gav workshops forskerne mulighed for at dokumentere dialoger og udvekslinger af arbejdsmiljøviden mellem deltagerne.
- Herefter afholdt arbejdsmiljøprofessionelle møder med seks virksomheder for at hjælpe dem med at implementere viden fra de fire workshops. Møderne foregik hos virksomhederne for at øge muligheden for at tilpasse den nye viden til deres behov.
- Forskerne dokumenterede, hvordan deltagerne udvekslede og tilpassede viden under alle aktiviteterne. Forskerne optog alle interviews, workshops og møder, skrev noter fra deltagerobservation, og indsamlede materialer som for eksempel posters. Derudover indsamlede forskerne mails og tog noter fra telefonsamtaler med virksomhederne over de mere end to år, som projektet varede.
Ekstern finansiering
Forskningsmidler fra Arbejdsmiljøforskningsfonden samt støtte til møder fra Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FIU)
Styrker og begrænsninger ved studiet
Det var en styrke at forskere, arbejdsmiljøkonsulenter samt ledere og medarbejderrepræsentanter mødtes til en struktureret dialog med afsæt i arbejdspladsernes problematikker. Svagheden ved studiet er, at det er vanskeligt at generalisere de identificerede løsninger, samt at denne type vidensudveksling er forholdsvis ressourcekrævende.
