Fremtidens arbejdsmiljøforskere: Er fysisk aktivitet altid sundt?

Forestil dig to personer.

Den ene bruger sin fritid på at løbe i skoven, cykle til arbejde og tage trapperne frem for elevatoren. Den anden tilbringer arbejdsdagen med tunge løft, gentagne bevægelser og er konstant stående eller gående.

Begge er fysisk aktive – men hvornår er det sundt, og hvornår er det ikke?

Det lyder måske mærkeligt, men forskning viser, at fysisk krævende arbejde ikke nødvendigvis gavner helbredet – og i nogle tilfælde kan det faktisk øge risikoen for sygdom. Det kalder man det fysiske aktivitetsparadoks.

Tonje Pedersen Ludvigsen, der ph.d.-studerende på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), undersøger netop det paradoks:

Hvorfor er det sundt at være fysisk aktiv i sin fritid – men ikke nødvendigvis på arbejdet?

Som en del af NFA’s sommerserie om ph.d.-studerende kan du møde Tonje her og få indblik i mere om hendes forskning.

Hvad handler din forskning om?

Min forskning handler om, hvordan fysisk aktivitet i arbejdstiden og fritiden påvirker risikoen for hjerte-kar-sygdom.

Jeg vil finde ud af, om det virkelig er sådan, at fysisk aktivitet i arbejdet ikke gavner helbredet – og i så fald hvorfor. For hvad er forskellen på at gå 10.000 skridt på arbejdet og i fritiden?

Til det bruger jeg data fra mennesker, som har haft en lille sensor på kroppen i en uge. Det giver et detaljeret billede af, hvordan og hvornår de bevæger sig – for eksempel hvor længe de står, går eller sidder stille. Det gør det muligt at sammenligne fysisk aktivitet i arbejde og fritid – ikke bare i mængde, men i mønstre. Det giver en unik mulighed for at se ind i selve aktiviteten – og forstå, hvordan fysisk aktivitet kan være sundt i én sammenhæng og potentielt usundt i en anden.

Er der en særlig grund til, at du valgte at fokusere på det?

Jeg har en baggrund i idræt og folkesundhed og har altid været optaget af fysisk aktivitet – både personligt og fagligt. Jeg er vokset op med idéen om, at det er sundt at bruge kroppen.

Netop derfor blev jeg nysgerrig, da jeg stødte på forskning, som viser, at fysisk krævende arbejde i mange tilfælde ikke ser ud til at gøre folk sundere. Det udfordrer min grundforståelse – og det tror jeg, det gør for mange.

Jeg vil gerne være med til at forstå, hvornår fysisk aktivitet faktisk er sundt – og hvornår det ikke er. Og ikke mindst hvorfor. For hvis det viser sig, at fysisk aktivitet i arbejdet ikke fremmer helbredet på samme måde som fysisk aktivitet i fritiden, så har det store konsekvenser for ulighed i sundhed.

Mange med fysisk krævende job tror med god grund, at de allerede er fysisk aktive nok – og derfor ikke behøver at være fysisk aktive i fritiden. Men hvis arbejdet ikke giver den samme sundhedsgevinst, som dagens sundhedsanbefalinger lægger op til – blandt andet mindst en halv times daglig fysisk aktivitet – risikerer vi, at de ikke opnår den sygdomsforebyggende effekt, som fysisk aktivitet i fritiden kan have.

Hvad håber du at kunne bidrage med i forhold til at skabe et sundere og mere sikkert arbejdsmiljø for fremtiden?

Jeg håber at kunne bidrage med ny viden om, hvordan fysisk aktivt arbejdet påvirker helbredet – og hvorfor det ikke nødvendigvis har de samme sundhedseffekter som bevægelse i fritiden.

Den viden, håber jeg, kan bruges til både at indrette arbejdet smartere og justere sundhedsanbefalinger, så de også giver mening for mennesker med fysisk aktivitet i arbejdet.

Hvad ser du som den vigtigste udfordring for fremtidens arbejdsmiljø?

At sikre et arbejdsmiljø, hvor kroppen kan holde til et helt arbejdsliv.

Især i fysisk krævende jobs er det en udfordring at finde balancen mellem det, der skal gøres, og det, kroppen faktisk kan holde til. Her er det vigtigt, at vi forstår, hvordan arbejdet belaster– og hvordan vi kan tilpasse det, så det både er effektivt og skånsomt.

Kontakt