Spring over hovedmenu
Anders Pilmark skal undersøge, hvordan tilsynsførende gør arbejdsmiljøviden relevant og brugbart for den enkelte virksomhed.

Fremtidens arbejdsmiljøforskning: Kan tilsyn båret af dialog og vejledning motivere virksomheder til at skabe et bedre arbejdsmiljø?

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 31-07-2025

Henover sommeren kan du møde fire ph.d.-studerende fra NFA. Deres forskning skal være med til at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø i fremtiden. Anders Pilmark skal undersøge, hvordan tilsynsførende gør arbejdsmiljøviden relevant og brugbart for den enkelte virksomhed.

I mere end 150 år har der været tilsyn med arbejdspladser i Danmark.

Hvad der startede som tilsyn på fabrikker med fokus på børnearbejde, handler i dag om at sikre, at alle arbejdspladser lever op til arbejdsmiljølovgivningen og skaber et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Tilsyn udvikler sig stadig i takt med samfundet – og det samme gør forskning. Henover sommeren sætter Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) fokus på en række ph.d.-studerende, som på hver deres måde forsker i at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

En af dem er Anders Pilmark, der i sit ph.d.-projekt ser nærmere på, hvordan nogle former for tilsyn også kan være samarbejdsorienterede med fokus på blandt andet dialog og vejledning i stedet for kun kontrol.

Ham kan du møde her.

Hvad handler din forskning om?

Min forskning handler om, hvordan tilsynsførende fra Arbejdstilsynet bruger dialog, vejledning og samarbejde som midler til at motivere virksomhederne til at forbedre deres arbejdsmiljøforhold og arbejdsmiljøarbejde.

I min ph.d. vil jeg især kigge nærmere på, hvordan de tilsynsførende gør arbejdsmiljøviden relevant og brugbar for den enkelte virksomhed, og hvilken rolle det spiller for virksomhedernes løsninger af problemer i arbejdsmiljøet og deres motivation for arbejdsmiljøarbejde.

Er der en særlig grund til, at du valgte at fokusere på det?

I den offentlige debat er der et stort fokus på Arbejdstilsynets evne til at finde og sanktionere de virksomheder, der bevidst bryder arbejdsmiljølovgivningen eller spekulerer i at omgå den. Det er en vigtig dagsorden. Der findes imidlertid også en stor gruppe af virksomheder, der er interesserede i at overholde lovgivningen og skabe et godt arbejdsmiljø, men som af den ene eller anden grund har svært ved det. Ofte fordi de mangler den viden eller de kompetencer, der gør dem i stand til at håndtere et konkret problem eller en udfordring i forhold til arbejdsmiljøet.

Forskning i samarbejdsorienterede tilsynsindsatser og virkemidler peger på, at disse tilgange har potentiale til at styrke virksomhedernes motivation for og evner til at overholde arbejdsmiljølovgivningen. Men der mangler stadigvæk mere systematisk og forskningsbaseret viden om, hvordan tilsynsførende udfører den slags indsatser i praksis, og hvad der gør dem effektive.

Hvad håber du at kunne bidrage med i forhold til at skabe et sundere og mere sikkert arbejdsmiljø for fremtiden?

Jeg håber, at jeg kan bygge videre på de erfaringer, som Arbejdstilsynet har gjort sig de seneste år.

Konkret håber jeg, at min ph.d. kan være med til at skabe viden om, hvordan samarbejdsorienterede tilsynsindsatser og virkemidler fungerer. Så det i sidste ende kan være med til at kvalificere udviklingen af fremtidige indsatser og de tilsynsførendes praksis.

Hvad ser du som den vigtigste udfordring for fremtidens arbejdsmiljø?

Jeg synes, at det er vigtigt, at vi også i fremtiden sikrer, at regulering af arbejdsmiljøet er effektivt og tidssvarende. Det er interessant, hvordan tilsyn på målrettet vis både kan være i stand til at håndhæve arbejdsmiljølovgivningen og understøtte virksomhedernes egen arbejdsmiljøindsats og sikre bæredygtige løsninger.