Fremtidens arbejdsmiljøforskning: Psykologisk tryghed og god dialog om arbejdsmiljø?

Kan du trygt sige din mening og fortælle om fejl på arbejdet – uden at være bange for, at det får negative konsekvenser?

Så er det tegn på, at I har psykologisk tryghed på jeres arbejdsplads. Det er noget af det, der er med til at skabe trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø.

Henover sommeren fortæller en række ph.d.-studerende på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) om deres forskning. Én af dem er Simone Vestergaard Christiansen, der i sin kommende ph.d. dykker ned i, hvilken betydning netop psykologisk tryghed har for arbejdet med arbejdsmiljø.

Hun håber, at hun gennem sin forskning kan udvide forståelsen af, hvad psykologisk tryghed kan bidrage med på en arbejdsplads – og slå et slag for, at høj psykologisk tryghed er vigtigt for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø og høj trivsel.

Mød Simone her.

Hvad handler din forskning om?

I mit ph.d.-projekt skal jeg blive klogere på, hvordan psykologisk tryghed kan forstås som en vigtig del af arbejdsmiljøarbejdet. Jeg skal undersøge, om arbejdspladser med høj psykologisk tryghed er bedre til at tage de svære, men vigtige dialoger om arbejdsmiljøet, og dermed også har bedre forudsætninger for at kunne tage hånd om arbejdsmiljøet.

Tidligere forskning viser, at arbejdspladser med høj psykologisk tryghed generelt samarbejder bedre, hvilket styrker deres evne til at løse opgaver effektivt. Samtidig har arbejdspladser med åbne og konstruktive dialoger bedre forudsætninger for at lære, udvikle sig og præstere – sammenlignet med arbejdspladser, hvor den psykologiske tryghed er lav. Vi ved, at det er en vigtig forudsætning for at kunne drive effektive arbejdsmiljøprocesser, at ledere og medarbejdere kan tage dialogen om arbejdsmiljøet, og på den måde identificere de udfordringer, der måtte være.

Er der en særlig grund til, at du valgte at fokusere på det?

Jeg har valgt at fokusere på psykologisk tryghed i et arbejdsmiljøperspektiv, fordi flere projekter har peget i retning af, at psykologisk tryghed er en afgørende parameter for arbejdsmiljøindsatsten og for det, vi kalder arbejdsmiljøkompetence.

Begrebet psykologisk tryghed er kommet højt på dagsordenen blandt både forskere og praktikere, og mange arbejdspladser igangsætter initiativer for at skabe en kultur præget af netop det. Det meste forskning i psykologisk tryghed har dog fokuseret på positive effekter som performance og læringsadfærd og i mindre grad på, hvordan det kan bruges i et arbejdsmiljøperspektiv.

Hvad håber du at kunne bidrage med i forhold til at skabe et sundere og mere sikkert arbejdsmiljø for fremtiden?

Jeg håber, at min forskning kan være med til at sætte fokus på, hvilke forudsætninger og kompetencer der er vigtige for, at arbejdspladser selv kan drive effektive arbejdsmiljøindsatser og lykkes med at skabe og fasteholde et godt arbejdsmiljø.

Hvad ser du som den vigtigste udfordring for fremtidens arbejdsmiljø?

Det er svært at nævne én udfordring, som er vigtigere end andre. Jeg tænker, at der er mange udfordringer, og der kommer hele tiden flere i takt med, at vi bliver klogere på, hvad der har betydning for et godt og sundt arbejdsmiljø.

Inden for mit eget fagområde og interessefelt ser jeg, at én af fremtidens vigtigste arbejdsmiljø-udfordringer er at gøre arbejdspladser mere selvkørende, handlekraftige og kompetente i forhold til selv at håndtere og navigere i den konstante forandring for at kunne fastholde et godt arbejdsmiljø med høj trivsel.

Kontakt