Nyt værktøj hjælper med at skabe et sundere psykosocialt arbejdsmiljø
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 26-05-2025
Problemer med stress, arbejdspres eller dårlig trivsel? I et nyt studie kortlægger forskere fra NFA, hvordan man mest effektivt kommer psykosociale arbejdsmiljøproblemer til livs. Det er blevet til en ny model, der skal gøre det lettere for arbejdspladser at navigere i den viden, som findes på området.
Flere arbejdspladser kæmper med udfordringer som arbejdspres, mangel på tid og utilstrækkelige ressourcer til at løse deres kerneopgaver.
Det kan dog være svært at vide, hvor man bedst sætter ind, når problemerne melder deres ankomst.
Et nyt litteraturstudie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er nu dykket ned i, hvilke slags løsninger der er de mest effektive til at løse problemer i det psykosociale arbejdsmiljø. Det har ført til udviklingen af en ny model, der skal hjælpe arbejdspladser til at sætte ind over for psykosociale udfordringer i arbejdsmiljøet.
Udfordringerne kan blandt andet være højt arbejdspres, uklare krav fra ledelsen, manglende støtte fra kolleger og vold og trusler. Alt sammen noget som påvirker medarbejderes trivsel og sundhed og kan føre til stress, sygefravær og lav produktivitet.
Studiet viser, at tiltag på et organisatorisk niveau har den største effekt, og at tiltag rettet mod de enkelte medarbejdere har den mindste.
Det fortæller Asta Kjærgaard, der er videnskabelig assistent på NFA og hovedforfatter bag det nye studie.
- Vores resultater peger på, at det er begrænset, hvor meget effekt for eksempel et mindfulness-kursus har på arbejdsmiljøet. Når der opstår problemer med arbejdsmiljøet, kan virksomheder med fordel kigge på, om noget i selve arbejde kan ændres – og ikke kun på, hvordan den enkelte håndterer det, siger Asta Kjærgaard.
Hun understreger dog, at man ikke nødvendigvis alene skal se på organisatoriske forandringer for at forbedre arbejdsmiljøet.
- Man kan med fordel arbejde med flere forskellige typer af indsatser og kombinere løsninger, der er rettet mod både et organisatorisk og individuelt plan.
Nyt hierarki har manglet
Studiet er mundet ud i en model, som kan bruges ude på arbejdspladser og giver en enkel og forskningsbaseret ramme at handle ud fra, når de psykosociale arbejdsmiljøproblemer skal løses.
Modellen kaldes Det psykosociale forebyggelseshierarki og er inspireret af det såkaldte Kontrolhierarki, der blev udviklet i USA tilbage i 1950’erne som en metode til at håndtere fysiske arbejdsmiljørisici og eksempelvis forhindre arbejdsulykker.
- Kontrolhierarkiet fokuserer på fysiske ændringer, men det kan ikke direkte overføres til psykosociale udfordringer, så der har manglet et værktøj, siger Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev, der er seniorforsker på NFA og en del af holdet bag studiet.
Modellen er bygget op ved, at jo højere oppe i hierarkiet en indsats er, desto mere effektiv og langtidsholdbar er den. Det samme gør sig gældende i det nye psykosociale kontrolhierarki.
- Det kan bruges til at kvalificere løsninger, så beslutningerne ikke alene træffes ud fra, hvad, man har en idé om, kunne virke. Samtidig giver det også mulighed for at være opmærksom på ikke altid at ty til den samme slags løsning, siger Asta Kjærgaard.
Skal gøre det håndgribeligt
Forskerne er kommet frem til det nye hierarkis indhold ved at dykke ned i eksisterende forskning om psykosociale arbejdsmiljøtiltag og finde ud af, hvilke tiltag der har en dokumenteret effekt. De har altså kortlagt, hvor man skal sætte ind for at gøre de største forskelle.
En viden som de efterfølgende har eksemplificeret ved at analysere ni danske arbejdspladsers håndtering af psykosociale arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med deres deltagelse i et aftaleforløb med Arbejdstilsynet.
Det viste sig, at arbejdspladserne oftest satsede på tiltag med fokus på den enkelte medarbejder som for eksempel kurser, politikker og individuel stresshåndtering – tiltag nederst i forebyggelseshierarkiet. Den nye forskning peger dog på, at mere systematiske ændringer og kombinationen af løsninger havde haft en større effekt.
Både Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev og Asta Kjærgaard håber derfor, at den nye model kan gøre det lettere for arbejdspladser at navigere i den viden, som findes på det psykosociale område.
- Den nye model skal gøre det mere håndgribeligt at løse udfordringerne. Den giver et overblik over, hvor man kan sætte ind. Det kan forhåbentligt være med til at hjælpe virksomheder med at fokusere på de tiltag, som kan gøre den største forskel, og på den måde skubbe arbejdsmiljøet i en bedre retning, siger Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev.
Om studiet
Sådan gjorde forskerne
Forskerne har undersøgt tidligere forskning om, hvordan man bedst løser arbejdsmiljøproblemer – både gennem organisatoriske tiltag og indsatser rettet mod den enkelte medarbejder. Det gjorde de ved at foretage en bred gennem-gang af litteraturen om effektive arbejdspladsinterventioner, der har til formål at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø. For at indsamle relevante studier anvendte de en fleksibel og iterativ tilgang inspireret af et scoping review. På den baggrund har de tilpasset det såkaldte kontrolhierarki (HOC) udviklet af den amerikanske arbejdsmiljømyndighed NIOSH, så det nu kan bruges til at håndtere psykosociale arbejdsmiljøproblemer. Den nye model er efterfølgende blevet afprøvet i praksis gennem en kvalitativ undersøgelse af ni virksomheder, som havde gennemført et aftaleforløb med Arbejdstilsynet.
Ekstern finansiering
Studiet er støttet af Arbejdstilsynet.
Styrker og svagheder ved studiet
Det er en styrke, at studiet oversætter eksisterende viden om, hvilke tiltag der kan forbedre det psykosociale arbejdsmiljø til et praksisorienteret værktøj. Det er en begrænsning, at studiet ikke er baseret på et systematisk litteraturstudie.
Kilde
Asta Kjærgaard, Emilie M. Rudolf, Julie Palmqvist, Mikala E. Jakobsen og Jeppe Z. Nguyen Ajslev:
