Gravid på arbejde: Moderkage og foster danner skjold mod bakterier og støv i nyt modelstudie

Vi starter alle vores liv samme sted.

I en livmoder.

Her ligger vi og udvikler os, til vi er klar til at møde verden. På den ene side beskytter livmoren os fra omgivelserne. På den anden side bliver vi også påvirket af det, vores mor indånder – også når hun er på arbejde.

Et ph.d.-projekt fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Københavns Universitet har set nærmere på, hvordan moderkagen og fosteret reagerer på bakterier fra organisk støv, der kan findes i forskellige arbejdsmiljøer. Undersøgelserne blev udført i en musemodel.

Resultatet tyder på, at moderkagen, fosteret og den gravide har hver sin reaktion. Det er vigtig – og overraskende – ny viden, fortæller tidligere ph.d.-studerende på NFA Signe Schmidt Kjølner Hansen, som står bag projektet:

- Vi forventede, at fosteret ville reagere på samme måde som moren. Men det skete ikke. I stedet så vi, at moderkagen gjorde sig mere uigennemtrængelig, og fosteret frigav fedtdepoter, som det normalt ville lagre i leveren. Fosteret er åbenbart i stand til at tilpasse sig mere, end vi tidligere har vidst. 

Betydning for hjerneudviklingen

Studiet har konkret set nærmere på stoffet Lipopolysakkarid (LPS). Det er et såkaldt endotoksin. Et stof, som de færreste nok har hørt navnet på, men som mange kan komme i kontakt med i løbet af arbejdsdagen. Det gælder blandt andre medarbejdere på gartnerier og biobrændselsanlæg og i landbrug og affaldssortering.

Stoffet kommer nemlig fra cellevæggen i visse bakterier, såsom E. coli, og findes derfor i organisk støv. LPS kan give feber og betændelsesreaktioner, som sætter gang i vores immunforsvar. Derfor kan stoffet bruges til at undersøge kroppens forsvar i forskningsmodeller for forskellige former for partikler og støv.

- I vores undersøgelse kan vi se, at der opstår en betændelsesreaktion i morens lunger og lever – mens moderkagen overraskende reagerer helt modsat. Det ser ud som om, at moderkagen forsøger at skærme fosteret fra betændelsesreaktionen i morens krop, siger Signe Schmidt Kjølner Hansen.

Et eksempel på en virkelig situation kunne være, at mor får betændelse i lungerne og feber efter at have indåndet endotoksiner på sit arbejde. Her kan moderkagen muligvis blokere for betændelsesstofferne, så fosteret beskyttes. På samme tid kommer der dog også mindre næring til fosteret. En situation, som fosteret altså modarbejder ved at mobilisere sine egne depoter af fedt, som erstatning fra fedtsyrer fra morens kost.

- Det er godt nyt og indikerer, at kortvarig betændelse og infektion hos moren måske ikke skader fosteret. Når moren er syg og ikke spiser så meget, beskytter fosteret sin hjerne ved at gøre sine egne fedtstoffer tilgængelige – især omega-3-fedtsyrer, som er fuldstændigt essentielle for hjernens udvikling. På den måde sikrer fosteret, at hjernen kan udvikle sig, så barnet er klar til verden udenfor kort tid efter, siger Signe Schmidt Kjølner Hansen og fortsætter:

- Men det er langt fra sort og hvidt. Hvis moren dagligt blev udsat for bakterier under hele graviditeten, vil det måske kunne have betydning for barnets udvikling og organfunktion i livet efter fødslen.

Endnu mere viden på vej

Signe Schmidt Kjølner Hansen håber, at ph.d.-projektets resultater er et skridt mod endnu mere viden:

- Moderkagen og dens betydning for både moren og barnet har længe været underbelyst i forskning. Vi ved alt for lidt om emnet, og derfor kan vi ikke behandle graviditetsrelaterede sygdomme optimalt. Det er ikke kun vigtigt for kvinder, men for alle, at der kommer mere viden herom.

På NFA er der flere forskningsprojekter i gang, som skal klarlægge mere om påvirkning af gravide i arbejdsmiljøet. I Danmark arbejder langt de fleste mødre både før og under deres graviditet, og det er derfor vigtigt at blive klogere på forskellige risikofaktorer.

Det fortæller Karin Sørig Hougaard, som er seniorforsker og har været vejleder på ph.d.-projektet.

- Forskning har de seneste 50 år vist, at forhold i arbejdsmiljøet kan udgøre en risiko for graviditet og fostres udvikling. Der er taget hånd om nogle af risikofaktorerne, men vores arbejdsvilkår ændres hastigt, og kvinder arbejder i stigende omfang fuld tid og i traditionelle ”mandefag”. Der er derfor behov for aktuel viden om arbejdsmiljøets bidrag til graviditetsrelateret sygdom og fosterskader, siger seniorforskeren.

De igangværende forskningsprojekter undersøger bl.a., om udsættelse for partikler fra arbejdsmiljøet i graviditeten kan fremskynde hjernens aldring hos barnet senere i livet, og om arbejde i visse job og brancher øger risikoen for negative graviditetsudfald. Det vil for den gravide kvinde kunne være spontan abort, graviditetssukkersyge og svangerskabsforgiftning og for barnet være misdannelser, for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og nedsat vækst.

- Jo mere vi ved, desto lettere er det at regulere udsættelsen i arbejdsmiljøet og sætte ind dér, hvor der er brug for det, siger Karin Sørig Hougaard.

Kilde

Hansen, S.S.K., Krautz, R., Rago, D. et al. Pulmonary maternal immune activation does not cross the placenta but leads to fetal metabolic adaptation.

Kontakt