Skærpede grænseværdier for krom-6 og dieseludstødning bygger på forskning

Hvad er krom-6?

Krom-6 (hexavalent chrom) er grundstoffet krom i den form, hvor det har oksidationstrinnet 6. Krom-6 bruges eller frigives i forskellige industrielle processer som fx hårdforkromning, svejsning af rustfrit stål, maling og overfladebehandling.

Hvorfor er krom-6 farligt?

Krom-6 er klassificeret som kræftfremkaldende af WHO’s agentur for kræftforskning og kan forårsage lungekræft ved indånding.

Hvor findes krom-6?

Man kan blandt andet blive udsat for krom-6 i arbejdsmiljøer, hvor der foregår:

• Svejsning af rustfrit stål
• Forkromning af metaloverflader
• Produktion af pigmenter og kemikalier

Hvordan arbejder du sikkert med krom-6?

For at mindske risikoen ved arbejde med krom-6 anbefales det at:

• Gennemføre risikovurderinger: Identificér arbejdsprocesser, hvor der er risiko for udsættelse, og udarbejd standardprocedurer for sikker håndtering.
• Anvende STOP-princippet (https://at.dk/arbejdsmiljoe/kemi/krav-til-kemisk-risikovurdering/): Start med at fjerne eller erstatte krom-6 med mindre farlige stoffer, hvor det er muligt. Automatisér processer for at reducere direkte kontakt.
• Sikre effektiv afskærmning og ventilation: Brug afskærmninger omkring processer, der involverer krom-6, og sørg for passende ventilationssystemer for at mindske mængden af luftbårne partikler.
• Bruge personlige værnemidler: Sørg for, at medarbejdere anvender passende beskyttelsesudstyr som handsker, øjenbeskyttelse og åndedrætsværn, især i områder med høj eksponering.
• Uddanne medarbejdere: Tilbyd regelmæssig træning i sikker håndtering af krom-6, herunder information om risici og forebyggende foranstaltninger.

Hvad er den nye grænseværdi for krom-6?

Fra 1. januar 2025 er grænseværdien for krom-6 0,25 µg/m³

Den tidligere grænseværdi var 1 µg/m³

Læs flere anbefalinger til arbejdet med krom-6 her:

Hvad er dieselpartikler?

Dieselpartikler opstår ved forbrænding af diesel og består hovedsageligt at kulstof og lave koncentrationer af en række andre organiske stoffer og metal-forbindelser. Primære dieselpartikler er ultrafine (<100 nm), og de kan trænge dybt ned i lungerne, når de indåndes.

Hvor findes dieselpartikler?

Udsættelse for dieselpartikler forekommer alle steder, hvor der kører eller anvendes dieseldrevne motorer.

For eksempel:

• Byggeanlægsarbejde, især hvor der anvendes højtydende dieseldrevne maskiner.
• Arbejde i trafikkerede områder, undergrundsarbejde og tunneller.
• Færgedæk, garageanlæg og værksteder.
• Losning af skibe og fragtfartøjer.
• Drift og service på dieseldrevne fartøjer.

Hvorfor er dieselpartikler farlige?

Dieseludstødningspartikler er klassificeret som kræftfremkaldende af WHO’s agentur for kræftforskning og øger risikoen for lungekræft. De kan forårsage luftvejs- og hjertesygdomme og føre til irritation af luftveje, hovedpine og træthed.

Hvordan arbejder du sikkert i nærheden af dieselpartikler?

For at mindske risikoen ved arbejde med dieselpartikler anbefales det, at:

• Anvende vedligeholdte dieselmotorer med de mest effektive forbrændings-, katalysator- og filtreringsteknologier: Moderne moto-rer, der er korrekt indstillede og godt vedligeholdte, har renere forbrænding.
• Undgå brug af dieselmotorer indendørs: Hvis det er nødvendigt at bruge dieselkøretøjer og -maskiner indendørs, så skal der sikres tilstrækkelig ventilation.
• Anvende friskluftfiltre for partikler og gasser på kabinerne på dieseldrevne køretøjer og maskiner: Effektive filtre på friskluftindtag til kabineluften reducerer førerens udsættelse. Husk dog, at systemet kun fungerer godt, når døre og vinduer er lukkede.
• Holde afstand til udstødningsrør og ikke arbejde i vindretningen: Udstødningen fortyndes i luften og bliver generelt lavere med øget afstand. Udstødningen følger vinden, så arbejd ikke i vindretningen, hvis det kan undgås.
• Bruge ventilation eller effektivt åndedrætsværn, hvis risikoen for udsættelse er høj: Ventilér arbejdsområdet eller anvend personlig åndedrætsværn, hvor administrative foranstaltninger ikke er tilstrækkelige.

Nye grænseværdier fra 2025

Fra 1. januar 2025 er grænseværdien 5 µg/m³ målt som elementært kulstof.

Den tidligere grænseværdi var 10 µg/m³ målt som elementært kulstof.