Spring over hovedmenu
Læge der tager sig til hovedet

Nyt studie viser 30 procent højere risiko for hovedpine i forbindelse med nattevagter

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 02-10-2025

Nattevagter hænger sammen med en højere risiko for hovedpine. Det viser nyt NFA-studie foretaget blandt regionsansatte kvinder. Studiet peger på forstyrrelser i døgnrytmen som årsag.

Det kan presse og trykke, dunke og føles som at have et stramt bånd om hovedet.

Migræne eller hyppig hovedpine rammer tusindevis af danskere. Faktisk hver femte i arbejdsstyrken.

Et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at nattevagter øger risikoen for hovedpine. Her har forskerne set nærmere på data fra over 500 kvindelige regionsansatte på deres arbejdsdage henover to uger.

Resultaterne viser, at hovedpine blev rapporteret på 28 procent af dagene med nattevagt mod 22 procent af dagene med dagvagt.

Det svarer til, at der i forbindelse med en nattevagt var cirka 30 procent højere forekomst af hovedpine. Forekomsten af hovedpine var højest, når kvinderne havde 2 nattevagter i træk og faldt herefter.

Døgnrytme spiller en rolle

Studiet er det første, som undersøger sammenhængen mellem natarbejde og hovedpine samtidig med, at der er taget højde for både søvn samt de fysiske og psykosociale krav på vagten. De psykosociale krav handlede om, hvor følelsesmæssigt krævende og travl vagten blev oplevet.

Forskerne kan derfor slå fast, at forekomsten af hovedpine på dag- og nattevagter ikke alene kan forklares ved, at der er forskel i søvnkvalitet, søvnlængde, eller hvor krævende vagten var.

Det fortæller Kirsten Nabe-Nielsen, der er seniorforsker på NFA og en af forskerne bag undersøgelsen.

- Resultaterne peger på, at det er natarbejdet i sig selv, der øger risikoen for hovedpine, og at løsningerne derfor potentielt skal findes gennem for eksempel ændringer i vagtplanen, siger seniorforskeren.

Forskerne bag undersøgelsen håber derfor, at den nye viden kan bidrage som grundlag for en dialog på arbejdspladsen.

- Dette studie peger ikke på en mirakelkur, men individuelle tilpasninger af vagtplanen kan måske være et sted at starte for medarbejdere, der døjer med hovedpine i forbindelse med natarbejde, siger seniorforsker Kirsten Nabe-Nielsen.

Forskere vil undersøge forebyggelse af hovedpine

Forskerne bag undersøgelsen er i gang med at dykke mere ned i mulige forebyggende indsatser – i relation til de akutte og kroniske helbredseffekter og gener, som natarbejde kan være forbundet med - fx betydningen af indflydelse på egen arbejdstid i det aktuelle forskningsprojekt iwish.

- Mange kritiske samfundsopgaver er bundet op på, at der er døgnbemanding, så vores opgave er at forske i og pege på, hvordan skæve og skiftende arbejdstider, herunder natarbejde, bedst kan tilrettelægges, så det kan blive sundere og sikrere at gå på arbejde om natten.

Studiet er et af de første, der anvender data fra 1001 nat-kohorten, og det glæder professor Anne Helene Garde, der er leder af arbejdstidsforskningen på NFA, at se datamaterialet i brug:

- Over 1000 medarbejdere på hospitaler rundt i hele Danmark har bidraget til gøre dette muligt. Det er en stor tilfredsstillelse at se, hvordan forskningsbaseret viden om natarbejde kan komme ud og forhåbentlig gøre en forskel for de mennesker i Danmark, der har skæve og skiftende arbejdstider.

Om studiet

Studiet er lavet i samarbejde med forskere fra Region Sjælland og det norske arbejdsmiljøinstitut, STAMI.

Til studiet er der anvendt data fra 1001 nat-kohorten bestående af 1075 kvindelige regionsansatte.

Sådan gjorde forskerne

Fra 1001 nat-kohorten blev deltagere med data fra mindst én dagvagt og én nattevagt inkluderet. I alt bidrog 522 deltagere med 3.348 måledage (1.926 dagvagter og 1.422 nattevagter).

Forskerne analyserede deltagernes dagbøger, som var udfyldt over 14 dage med daglige oplysninger om arbejdstid, søvn, følelsesmæssige og kvantitative jobkrav, fysiske jobkrav, og om de have oplevet hovedpine.

Forskerne beregnede hyppigheden af hovedpine gennem såkaldte prævalensratioer og tog hensyn til de gentagne målinger inden for samme person.

Ekstern finansiering

Studiet har modtaget finansiering fra Arbejdsmiljøforskningsfonden

Styrker og begrænsninger ved studiet

Det er en styrke, at studiet tager højde for påvirkning af søvn og arbejdskrav, og at der anvendes gentagende målinger, hvor den samme person sammenlignes på måledage med dagvagter og måledage med nattevagter. Det styrker også undersøgelsen, at der findes de samme resultater, selvom der i de statistiske analyser tages hensyn til, om deltageren havde hovedpine dagen før.

Det er en begrænsning ved studiet, at hovedpine kun måles med et enkelt spørgsmål (ja/nej), og at der dermed ikke kan skelnes mellem fx spændingshovedpine og migræne. Det vides heller ikke, om hovedpinen er startet før, under eller efter nattevagten.

Kilde

Rikke Harmsen, Jakob Møller Hansen, Dagfinn Matre, Anne Emily Saunte Fiehn Arup, Anne Helene Garde, Kirsten Nabe-Nielsen.
The acute effect of night work-related circadian misalignment on headache episodes: Results from the 1001 nights-cohort