Spring over hovedmenu
Mand på arbejde om natten

Fast natarbejde: Forskerne tegner et komplekst billede af konsekvenserne

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 16-11-2026

Nogle foretrækker faste nattevagter frem for skiftende arbejdstider. Men det betyder ikke nødvendigvis, at kroppen vænner sig til det. Forskere fra NFA har undersøgt, hvordan fast natarbejde påvirker medarbejdernes helbred og sikkerhed. Svaret er ikke enkelt.

På mange arbejdspladser er natarbejde helt afgørende, da opgaver skal løses døgnet rundt. Samtidig kan det påvirke både søvn og helbred hos dem, der møder ind, når andre går i seng.

Natarbejde kan planlægges som fast natarbejde eller en del af en skiftende vagtplan, hvor medarbejderne også arbejder om dagen eller om aftenen. Nogle foretrækker det ene – og andre det andet.

Men hvad betyder det for medarbejdernes sundhed og sikkerhed, når arbejdet ligger fast om natten? Og kan man vænne sig til at være vågen om natten og sove om dagen?

Nu er forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) kommet tættere på svarene på de spørgsmål. Forskerne har undersøgt søvn, ulykker og kroppens hormoner blandt medarbejdere, der arbejder fast om natten. Gennem tre studier tegner der sig et komplekst billede.

Hidtil har det været uklart om kroppen reagerer forskelligt på nattevagter afhængigt af, om man har fast natarbejde eller natarbejde i en skiftende vagtplan. Den viden har derfor været efterspurgt af både arbejdsmarkedets parter og medarbejdere, der arbejder fast om natten.

Det fortæller Anne Helene Garde, der er professor og leder af forskning i arbejdstid på NFA.

- Fast natarbejde kan påvirke både kroppens døgnrytme, søvnen og risikoen for ulykker. Derfor har vi valgt at undersøge alle tre områder i samme projekt, sige professoren og fortsætter:

- I projektet er der opnået vigtig ny viden om mulige konsekvenser af fast natarbejde. Samtidigt peger resultaterne i forskellige retninger, og de bør ses i et samlet billede. Derfor kan det ikke på baggrund af resultaterne entydigt konkluderes, om fast natarbejde samlet set er bedre eller dårligere end skiftende arbejdstider med natarbejde.

Ud fra en samlet betragtning giver forskningsprojektet ikke anledning til at ændre de forskningsbaserede anbefalinger for natarbejde. Men resultaterne fra de tre studier bidrager med vigtig ny viden, som på længere sigt kan nuancere vurderingen af fast natarbejde.

Fast natarbejde giver søvntab

Det første studie i projektet viser, at medarbejdere med fast natarbejde ikke har bedre søvn i forbindelse med natarbejdet, end medarbejdere med skiftende arbejdstider med natarbejde.

Forskerne fulgte 90 medarbejdere med fast natarbejde i industrien og engros- og detailhandel. Efter en nattevagt sov medarbejderne i gennemsnit en time og 48 minutter kortere end på deres hviledage. Søvnen blev også kortere, jo flere nattevagter de havde i træk.

Medarbejderne havde lettere ved at falde i søvn og vågnede færre gange, når de sov efter en nattevagt. Men det betød ikke, at de var mere udhvilede. Tværtimod følte de sig mindre udhvilede efter søvnen.

- Henover en periode med nattevagter opbygger medarbejderne et søvntab. Når man arbejder fast om natten, har man i sagens natur flere nattevagter, og det giver dermed flere dage med kortere og dårligere søvn henover et arbejdsliv, siger Kirsten Nabe-Nielsen, der er seniorforsker på NFA.

Forskerne sammenlignede også søvnen hos de 90 medarbejdere med fast natarbejde med søvnen hos 70 medarbejdere i politiet med skiftende vagter. De fandt ikke nogle væsentlige forskellige på de to gruppers søvnlængde eller søvnkvalitet i forbindelse med nattevagterne. Det samlede søvntab bliver dog større hos medarbejdere med fast natarbejde, da de har flere nattevagter.

Lavere risiko for ulykker

I det andet studie om fast natarbejde har forskerne kigget nærmere på arbejdstider og ulykker.

De er dykket ned i data fra 192.711 medarbejdere på danske hospitaler henover en 12-årig periode.

Resultaterne viser, at medarbejdere med fast natarbejde havde lavere risiko for at være involveret i en ulykke end medarbejdere med skiftende arbejdstider. Risikoen blandt medarbejdere med fast natarbejde var på niveau med risikoen blandt medarbejdere, der arbejdede fast om dagen.

Forskerne fandt en knap 40 procent højere forekomst af ulykker blandt medarbejdere, som skiftede mellem henholdsvis aften- og nattevagter og dag-, aften- og nattevagter. De registrerede ulykker kunne både forekomme på arbejdet og i fritiden for eksempel i forbindelse med transport, fritidsaktiviteter eller i hjemmet.

Selvom risikoen for skader er mindre for medarbejdere med fast natarbejde, peger forskerne på, at det ikke nødvendigvis er arbejdstidernes placering i sig selv, der gør forskellen.

- Der kan være flere mulige forklaringer. Risikoen for ulykker kan blandt andet hænge sammen med, hvilke arbejdsopgaver man har. Og derudover kan der også være nogle individuelle forhold for eksempel i forhold til transport til og fra arbejde, mulighed for at sove, når man kommer hjem og hvad man laver i sin fritid. Disse faktorer tager studiet ikke højde for siger seniorforsker på NFA Kirsten Nabe-Nielsen.

Hormoner kommer i ubalance

Det sidste studie i forskningsprojektet viser, at fast natarbejde påvirker kroppens hormoner. 23 mænd med fast natarbejde inden for engros- og detailhandel medvirkede i studiet. De afleverede spytprøver hver fjerde time på to dage med nattevagter og en fridag. I alt blev 342 spytprøver analyseret.

I spyttet undersøgte forskerne tre forskellige hormoner: Hormonet kortisol, det mandlige kønshormon testosteron og hormonet melatonin, der hjælper med at regulere kroppens døgnrytme.

Forskerne fandt frem til, at der var forskel på hormonerne på dage med nattevagter og fridage. Særligt kortisol og melatonin var lave på fridage. Det højeste niveau af testosteron lå senere på døgnet ved nattevagter end fridage. Generelt havde medarbejderne med fast natarbejde et lavt niveau af melatonin sammenlignet med medarbejdere, der havde skiftearbejde med nattevagter eller arbejder om dagen.

Resultaterne peger altså på, at de tre hormoner reagerer forskelligt – og det spiller ifølge professor Anne Helene Garde en vigtig rolle.

- Hormonernes niveauer skal være i balance for, at de sammen kan styre vigtige processer kroppen. Det kan sammenlignes med et orkester, hvor det er vigtigt, at alle instrumenter spiller i takt. På samme måde skaber det ubalance, når kroppens hormoner kommer ude af takt. Det kan potentielt påvirke både søvn og stofskifte, siger professoren.

Når man ser på resultaterne af de tre studier i forskningsprojektet peger de altså ikke i én samlet retning. Dog tyder det på, at kroppen ikke vænner sig til natarbejde.

- Resultaterne skal som nævnt ses som et samlet billede. De tyder ikke på, at man helt kan vænne sig til at være vågen om natten og sove om dagen selvom man har fast natarbejde, siger professor Anne Helene Garde.

Om studiet

Projektet ”Ulykker og helbred ved fast natarbejde” undersøger, om medarbejdere med fast natarbejde har en lavere risiko for ulykker og negative helbredskonsekvenser i form af forstyrrelser i døgnrytmen og dårlig søvn end medarbejdere med skiftearbejde. Rapporten bygger på tre videnskabelige artikler – et registerstudie i sundhedssektoren, og feltstudier i industrien, politiet, engros- og detailhandel. Studierne belyser henholdsvis søvn, ulykker og døgnrytmeforstyrrelser.

Sådan gjorde forskerne

Studiet om ulykker er et registerstudie baseret på Dansk Arbejdstidsdatabase (DAD). DAD indeholder detaljerede oplysninger om alle ansattes daglige arbejdstider i de fem danske regioner fra 2007-2025. I dette studie blev data om arbejdstid fra 192.711 medarbejdere (80 procent kvinder) på danske hospitaler henover en 12-årig periode koblet til informationer om akutmodtagelseshenvendelser fra Landspatientregistret.

Studiet om søvn er baseret på et feltstudie gennemført i industrien og engros- og detailhandel. I alt bidrog 90 deltagere (80 procent mænd) med fast natarbejde med information om søvn fra logbøger og bevægelsesmålere på håndleddet i 14 dage. Til sammenligning inddrog studiet også data fra et feltstudie, hvor 70 mandlige politibetjente deltog.

Studiet om hormoner er baseret på en mindre gruppe på 23 mænd ansat i engros- og detailhandel. De indsamlede spytprøver hver 4. timer på tre forskellige dage. I disse prøver analyserede forskerne døgnrytmer af kortisol, melatonin og testosteron.

Ekstern finansiering

Arbejdsmiljøforskningsfonden

Styrker og begrænsninger ved studiet

Projektets primære styrke er, at der undersøges forskellige relevante udfald blandt ansatte med fast natarbejde i flere forskellige typer jobs og blandt begge køn, samt at der anvendes både registerstudier og feltstudier. Projektet kommer således rundt om en meget kompleks problemstilling.

Registerstudiet af ulykker begrænses af, at der ikke er taget højde for, hvilke arbejdsopgaver man har eller andre individuelle forhold, som kan have betydning for resultaterne. I feltstudierne af søvn og hormoner indgår primært mænd. Forskerne vurderer, at de underliggende biologiske mekanismer mellem natarbejde og helbred er de samme for både mænd og kvinder. Men resultaterne kan med fordel afprøves blandt kvinder.

Samlet set giver projektet vigtig ny viden om mulige konsekvenser af fast natarbejde for de ansattes helbred og sikkerhed, men resultaterne af de enkelte studier peger i forskellige retninger. Det kan derfor ikke på baggrund af resultaterne entydigt konkluderes, om fast natarbejde samlet set er bedre eller dårligere end skiftearbejde med natarbejde.

Kilde

Kirsten Nabe-Nielsen, Ann Dyreborg Larsen, Anne Emily Saunte Fiehn Arup, Mette Sallerup, Vivi Schlünssen, Åse Marie Hansen og Anne Helene Garde: Sleep duration and quality in permanent night work: an observational field study

Kirsten Nabe-Nielsen, Anders Aagaard, Ann Dyreborg Larsen, Helena Breth Nielsen, Johnni Hansen, Åse Marie Hansen, Henrik Albert Kolstad, Jesper Medom Vestergaard og Anne Helene Garde: Permanent night work and risk of injuries: A register-based cohort study using payroll data

Anne Helene Garde, Kirsten Nabe-Nielsen, Åse Marie Hansen, Anastasi Kosmadopoulos, Anders Aagaard, Heidi Lammers-van der Holst, Rasmus H Reeh, Ann Dyreborg Larsen: Night work and differential effects on diurnal rhythms of cortisol, melatonin, and testosterone among permanent night-working men

Forskningsbaserede anbefalinger

Forskere på NFA har sammen med kolleger fra Danmark og Norden udarbejdet en række forskningsbaserede anbefalinger om tilrettelæggelse af natarbejde. På baggrund af en gennemgang af eksisterende videnskabelige undersøgelser vurderede forskerne, at natarbejde kan medføre mindre risiko for ulykker og sandsynligvis mindre risiko for kræft, når det tilrettelægges efter følgende anbefalinger:

  • Højst 3 nattevagter i træk.

  • Mindst 11 timer mellem to vagter.

  • Højst 9 timers varighed pr. vagt.

Ligeledes anbefales det, at:

  • At gravide normalt arbejder maksimalt 1 nattevagt om ugen for at mindske risiko for spontan abort og andre graviditetskomplikationer.

Faktaark: Ulykker og helbred ved fast natarbejde

Du kan hente forskningsprojektets resultater som faktaark her.

Download faktaark