Relationer er vigtige for lederes trivsel

Store arbejdsmængder, høje krav, svære samtaler eller en følelse af at stå alene. 

Årsagerne til en leder i mistrivsel kan være mange – og konsekvenserne lige så.

Et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Aalborg Universitet viser, at forskellige relationer på arbejdspladsen spiller en vigtig rolle for lederes trivsel.

Gennem interviews med 22 ledere i sundhedsvæsenet – blandt andre oversygeplejersker – har forskerne Malene Friis Andersen og Jan Heiberg Johansen fundet frem til tre former for lederrelationer med stor betydning. Der drejer sig om relationen til den nærmeste leder, relationerne i egen ledergruppe og det bredere netværk af ledere på arbejdspladsen. Dertil spiller rammerne også en rolle for, hvor velfungerende relationerne kan være.

Studiet er med til at understrege, at når lederes trivsel skal styrkes, er det også omgivelserne, som man skal se ind i. Det fortæller Malene Friis Andersen, der er gæsteforsker på NFA og i mange år har forsket i trivsel, ledelse, stress og psykisk arbejdsmiljø. 

- Vi har tidligere set en tendens til at individualisere lederes trivsel, hvor indsatser har været rettet mod den enkelte leder. Det kunne for eksempel være individuelle samtaler med en psykolog eller coach. Vores studie viser, at forskellige relationer spiller en vigtig rolle for ledertrivsel, siger Malene Friis Andersen. 

Brug for at drøfte vanskelige situationer med egen leder

Når man dykker ned i forskernes fund og de forskellige slags relationer til andre ledere, er der flere eksempler på, hvornår relationer kan være en belastning eller en vigtig ressource. Hvis relationerne er stærke og velfungerende, bidrager de til en hverdag i trivsel. Omvendt kan udfordrede eller mangelfulde relationer gøre det stik modsatte.

Den første relation er til lederens egen nærmeste leder. Ifølge Malene Friis Andersen er det ikke overraskende – men alligevel underbelyst, selvom man i mange år har talt om vigtigheden af kvalitetsfuld ledelse og konsekvenserne ved destruktiv ledelse.

- Lederes relation til deres egen nærmeste leder er faktisk rigtig vigtig for deres trivsel. Det indebærer, at der er en grundlæggende tillid, og at de får sparring. Ledere har brug for at kunne drøfte vanskelige situationer og kunne få hjælp til at prioritere i arbejdsopgaver, idet flere ledere oplever at have for mange opgaver, siger gæsteforskeren.

Kan føle sig alene i egen ledergruppe

De fleste ledere vil formentlig kunne nikke genkendende til en hverdag med mange dilemmaer og gråzoner. Det er sjældent, at man kan sætte to streger under, hvad den rigtige beslutning er i eksempelvis personaleledelse.

I interviewene fremhæver lederne også vigtigheden af lederkolleger, som de kan drøfte vanskelige dilemmaer med. På den måde kan de hjælpe hinanden i at lykkes med de forskellige kerneopgaver. Det fortæller Malene Friis Andersen.

Hun peger samtidig på, at en ledergruppe, som ikke fungerer, kan give en oplevelse af ensomhed.

- Når lederne har en oplevelse af, at de for eksempel har fortalt noget i et fortroligt rum, og det derefter bliver sagt videre eller brugt mod dem i andre sammenhænge, føler de sig ekstra alene og måske endda svigtet. De kan mangle den sociale støtte, som de har brug for, siger NFA-gæsteforskeren.

Brede netværk uden noget i klemme

Ud over relationen til den nærmeste leder og kollegerne i egen ledergruppe peger studiet også på betydningen af de bredere netværk, som ledere indgår i på tværs af afdelinger og fagområder.

I sundhedsvæsenet er der mange faglige snitflader, og lederne er derfor ofte afhængige af samarbejde på tværs. Her kan de få sparring, nye perspektiver og et rum til at drøfte ledelsesdilemmaer med nogen, der står uden for deres egen afdeling.

- Her oplever de et rum til at tale med ligesindede, hvor de ikke har noget i klemme i forhold til egen karriere, og på den måde kan det være nemmere at blotte sig, siger Malene Friis Andersen.

Relationerne kan dog blive udfordret af en silotankegang, hvor fokus i højere grad var på at fremme egen afdeling end på samarbejde på tværs, eller af stor fysisk afstand mellem lederne. Det kan i sidste ende gøre det vanskeligere for ledere at trives, da det gør det svære at lykkes med deres opgaver.

Hvem støtter lederen i kritiske situationer?

I studiet overraskede det forskerne, hvor stor betydning pressede situationer med meget på spil havde for ledernes trivsel. Altså såkaldte 'make it or break it-situationer'. Det kunne for eksempel være budgetbesparelser eller en alvorlig klage.

I interviewene beskriver lederne, at den slags situationer spiller en stor rolle for relationerne. Oplevelserne satte ofte spor længe efter, at situationerne var overstået.

- Når lederne står i en kritisk situation, er det vigtigt, at deres egen leder hurtigt er der, giver opmærksomhed og hjælper dem videre. De her situationer bliver et pejlemærke for, om de oplever, at lederen har deres ryg eller ej, siger Malene Friis Andersen.

Hvis deres egen leder eller lederkolleger trådte til og støttede dem, gav det en forventning om, at hjælpen også ville være der næste gang. Omvendt kunne manglende støtte skabe usikkerhed om fremtidige udfordringer og utryghed i lederrollen. Det fortæller gæsteforskeren:

- Det påvirker deres forventninger til fremtiden: Skal jeg klare det alene, eller kan jeg regne med støtte fra min leder og mine lederkolleger, når tingene bliver svære?

Rammerne kan påvirke relationerne

Men relationerne står ikke alene. De organisatoriske forhold har også betydning for, om lederne faktisk har tid og mulighed for at bruge dem.

Stor arbejdsmængde, mange administrative opgaver og uklarhed kan belaste den enkelte leder og samtidig gøre det sværere at finde tid til sparring og støtte i og på tværs af ledergrupper.

- Når arbejdspresset stiger, bliver lederne ramt dobbelt. De skal selv løbe stærkere, samtidig med at der bliver mindre tid til sparring og støtte fra andre ledere. Dermed risikerer man også at svække de relationelle res-sourcer, som er vigtige for ledernes trivsel, siger Malene Friis Andersen.

Derfor peger hun på, at hvis man vil styrke ledertrivslen, er ledernes rammer såsom tidspres og arbejdsmængde et godt sted at starte.

- Hvis ledergrupper skal være en reel ressource, skal organisationen skabe betingelserne for det. Lederne skal have tid til at hjælpe hinanden, mulighed for at mødes og fora, hvor de kan drøfte dilemmaer og svære situationer. Relationer kræver tid og anledning, hvis de skal kunne fungere som støtte og som en buffer, siger Malene Friis Andersen.

Derudover skal lederens nærmeste leder ifølge gæsteforskeren også være klædt på til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Og så slår hun fast, at det er vigtigt at bryde med en gammel forestilling om, at ledere skal være særligt hårdhudede eller gjort af en særlig støbning.