Tidspres kombineret med høje følelsesmæssige krav på arbejdet får risiko for depression til at stige
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 09-10-2026
Risikoen for depression bliver væsentlig større, når medarbejdere på samme tid oplever høje følelsesmæssige krav og har stor arbejdsmængde og tidspres. Det viser ny forskning fra NFA.
Du har rygende travlt – samtidig skal du vise overskud og håndtere svære følelser, der opstår omkring dig i løbet af arbejdsdagen.
Den kombination ser ud til at kunne øge risikoen for depression, viser et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
I studiet ses nemlig en markant højere risiko for depression blandt medarbejdere, der både oplever en stor arbejdsmængde og tidspres samt høje følelsesmæssige krav, sammenlignet med dem, der kun oplever ét af disse krav.
Høje følelsesmæssige krav opleves særligt inden for brancher som omsorg, undervisning og sundhed. Her skal medarbejderne som en del af arbejdet engagere sig følelsesmæssigt – også i svære situationer.
- Vores nye studie viser, at risikoen for depression er væsentlig højere blandt medarbejdere, der både oplever stor arbejdsmængde og tidspres samt høje følelsesmæssige krav, end blandt dem, der kun er udsat for ét eller ingen af disse typer krav i arbejdet, fortæller Jeppe Karl Busk Sørensen, der er gæsteforsker på NFA og førsteforfatter til studiet. Han fortsætter:
- Det udvider derfor vores viden fra tidligere forskning, som viser, at når medarbejdere enten oplever høje følelsesmæssige krav eller stor arbejdsmængde og tidspres, så har de en øget risiko for depression.
Krav forstærker hinandens effekt
Forskerne har via et spørgeskema med besvarelser fra mere end 18.000 personer undersøgt oplevelsen af både fysiske krav samt stor arbejdsmængde og tidspres og høje følelsesmæssige krav.
Medarbejdere, der svarer, at de på samme tid har en af nedenstående kombinationer i arbejdet, har en risiko for depression, der er mere end dobbelt så stor end medarbejdere, der ikke har samme høje krav i arbejdet:
- Høje fysiske krav og høje følelsesmæssige krav
- Stor arbejdsmængde og tidspres i kombination med høje følelsesmæssige krav
- Stor arbejdsmængde og tidspres i kombination med høje fysiske krav
Dog er arbejdsmængde og tidspres kombineret med høje følelsesmæssige krav den kombination, der ser ud til at hænge sammen med den største risiko for depression.
Jeppe Karl Busk Sørensen fremhæver en væsentlig observation, når flere krav opleves samtidig. Studiet viser nemlig, at kravenes effekt ikke bare lægges oveni hinanden, men at de faktisk forstærker hinanden.
- Ser vi enkeltvis på kravene, har medarbejdere med høje følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde og tidspres en forøget risiko for depression. Hvis effekterne blot lagde sig oven i hinanden, ville vi forvente en fordobling af risikoen for depression. Men vi ser en endnu højere risiko, når begge krav er til stede samtidig, fortæller han.
Mulig gevinst ved at skrue på krav
I brancher inden for omsorg, pleje eller sundhed er tempoet ofte højt, og det synes noget nær umuligt at fjerne de høje følelsesmæssige krav fra arbejdsdagen. Men skal risikoen for depression holdes nede, kan det alligevel være værdifuldt at undersøge, i hvilken grad medarbejderne oplever krav i arbejdet.
- Det kan være meget svært at fjerne følelsesmæssige krav i jobs, som for eksempel involverer kontakt med borgere eller pårørende. Alligevel ser vi en mulig gevinst ved at forsøge at undgå, at flere jobkrav opleves på én gang, siger Thomas Clausen, der er professor i psykisk arbejdsmiljø på NFA og medforfatter til studiet.
Ifølge ham kan en måde at forebygge depression blandt medarbejdere på være at se på, om medarbejderne har for mange arbejdsopgaver eller tid nok til at løse dem – og om man på nogen måde kan skrue på det. Det ville potentielt bidrage til, at færre oplever flere krav på én gang og er i forøget risiko for depression.
Om studiet
Forskerne har undersøgt i hvilken grad forskellige kombinationer af krav i arbejdet er forbundet med risiko for depression.
Forskerne har undersøgt følgende krav:
- Høje følelsesmæssige krav og høje kvantitative krav (arbejdsmænge og tidspres)
- Høje følelsesmæssige krav og høje fysiske krav (hvor fysisk krævende er arbejdet)
- Høje kvantitative krav og høje fysiske krav
Sådan gjorde forskerne
Studiet bygger på landsdækkende spørgeskemadata fra mere end 18.000 arbejdstagere, der har svaret på spørgsmål om deres eget arbejdsmiljø i spørgeskemaet Arbejdsmiljø og Helbred i hhv. 2012, 20214, 2016 og 2018.
I spørgeskemaet har respondenterne svaret på spørgsmål om kvantitative krav, fysiske krav og følelsesmæssige krav i arbejdsmiljøet.
Forskerne har anvendt et klinisk valideret mål for depression (MDI>=21) og taget højde for, om medarbejderne tidligere har oplevet øgede depressive symptomer.
Risikoen for depression er belyst i et prospektivt forskningsdesign, hvor forskerne har undersøgt sammenhængen mellem arbejdsmiljøfaktorer ved analysens start (fx 2016) og risiko for depressive symptomer (MDI>=21) to år efter (fx i 2018). Alle analyser er justeret for køn, alder, uddannelsesniveau og jobgruppe.
Svarpersoner med depressive symptomer (MDI>=21) ved analysens start blev ekskluderet fra analysen.
Styrker og begrænsninger ved studiet
Det er en styrke, at studiet er baseret på spørgeskemadata, der er indsamlet blandt mere end 18.000 arbejdstagere, der repræsenterer mange forskellige job og brancher.
Studiet er baseret på selvrapporterede data. Det kan være en begrænsning, der skal tages i betragtning, når man vurderer resultaterne. Det anvendte mål for depressive symptomer er klinisk valideret, men det er vigtigt at påpege, at analysen ikke baserer sig på klinisk diagnosticerede tilfælde af depression. Resultaterne fra analysen kan endvidere være påvirket af selektions- og rapporteringsbias. Et eksempel det vil være, hvis ansatte i nogle brancher har en lavere tærskel for, hvornår de rapporterer udfordringer.
Kilde
Sørensen, J.K., Andersen, L.L., Kristiansen, J., Rugulies, R., Clausen, T.
