Indflydelse, støtte og samarbejde kan være med til at forebygge smerter
Smerter i kroppen skyldes ikke kun det fysiske arbejde. Også faktorer som fx travlhed, store følelsesmæssige krav eller lav indflydelse kan have betydning for, om vi får ondt i kroppen. Derfor er samspillet mellem det fysiske og psykiske arbejdsmiljø vigtigt for at forebygge smerter på arbejdspladsen. Få gode råd her på siden.
Støtte fra kolleger, indflydelse i arbejdet og et godt samarbede kan påvirke risikoen for at få smerter i kroppen. Så når man skal forebygge smerter i kroppen, skal man have fokus både på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Men hvordan gør man det i praksis? Det har Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø undersøgt via interviews med medarbejdere og ledere i ældreplejen tre steder i Danmark. Undersøgelsen har sat fokus på samspillet mellem det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og interviewene har resulteret i en række gode råd til både ledere og medarbejdere.
Gode råd til medarbejdere og ledere
I temaarkene herunder kan du læse mere om undersøgelsen og finde gode råd, som kan bruges ude på arbejdspladserne af SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere og ledere i ældreplejen.
Temaark med tre gode råd til at håndtere smerter som leder i ældreplejen
Temaark med tre gode råd til at håndtere smerter som medarbejder i ældreplejen
Temaark med tre gode råd til at skabe indflydelse som leder i ældreplejen