Ny rapport fastslår: Indflydelse en vigtig faktor i arbejdsmiljøet
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 06-03-2023
Indflydelse i arbejdet har betydning for blandt andet medarbejdernes identitetsfølelse, deres opgaveløsning og deres oplevelse af stress. Det viser et omfattende forskningsprojekt, som netop er afsluttet med en række videnskabelige artikler og en dansksproget rapport. Flere andre studier har vist, at lav indflydelse i arbejdet er forbundet med negative konsekvenser for psykisk helbred, og nu har forskerne fundet mulige årsager til, at indflydelse er så væsentlig.
Hvad betyder indflydelse for medarbejdere og lederes psykiske velbefindende? Er der sammenhæng mellem indflydelse, stress og løsning af kerneopgaven? Kan man få for meget indflydelse? Og hvilken betydning for oplevelsen af indflydelse har det, når selvledelse og målstyring er den primære ledelsesform?
Det er nogle af de spørgsmål, som forskningsprojektet "Oplevelsen og betydningen af indflydelse i arbejdet mellem selv-ledelse og målstyring" har forsøgt at kaste lys over.
Projektet er gennemført på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), og det er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Der findes i forvejen en del studier om indflydelse i arbejdet, og formålet med projektet var at opdatere den eksisterende viden og undersøge betydningen af indflydelse for medarbejdere og lederes psykiske velbefindende, selvvurderede stressniveau og mulighed for at løse kerneopgaven
Forbundet med identitet
Studiet viste, at medarbejdere inden for omsorgs- og vidensarbejde oplever indflydelse i arbejdet i forbindelse med deres arbejdsopgaver, indflydelse via relationerne på arbejdspladsen, og at indflydelse er forbundet med deres identitet.
- Inden for hver af de tre typer af indflydelse så vi konsekvenser for medarbejdernes opgaveløsning, deres oplevelse af tilhørsforhold og deres selvforståelse, fortæller Ida E. H. Madsen, projektleder og seniorforsker ved NFA.
Forskerne fandt desuden, at indflydelse også formes af de organisatoriske rammer på arbejdspladsen, både i form af styrings- og ledelsesteknologier som målstyring og standardisering og i kraft af de materielle fysiske rammer.
- Vi peger på, at omsorgs- og vidensarbejdere arbejder i omgivelser præget af materialitet - heriblandt materielle objekter, og disse fysiske rammer er med til at forme deres muligheder for at udøve indflydelse i deres arbejde, siger Ida E. H. Madsen.
- Vi fandt derudover, at en højere grad af indflydelse i arbejdet hænger sammen med bedre psykisk velbefindende, en lavere risiko for selvvurderet stress, og en større sandsynlighed for, at medarbejdere og ledere oplever, at de har gode muligheder for at udføre deres kerneopgave, fortæller hun.
Der var ifølge rapporten ikke noget, der tydede på, at mere indflydelse udover et vist niveau reducerer medarbejdernes psykiske velbefindende, og forskerne fandt ingen systematiske forskelle på tværs af de forskellige typer af jobs, som indgik i datamaterialet.
Workarounds og skyggearbejde
Det fremgår endvidere af rapporten, at medarbejdere, som oplever, at rammer og regler begrænser deres indflydelse og professionelle dømmekraft, anvender såkaldte ”workarounds” for at skabe sig mere indflydelse i arbejdet. Workarounds er et velkendt begreb inden for den danske sundhedssektor og også internationalt. Det betegner situationer, hvor medarbejdere bevidst bruger systemer på andre måder, end de var tiltænkt, helt undgår at bruge dem, eller udvikler andre værktøjer og systemer til at løse opgaverne.
- Medarbejdere forsøger aktivt at skabe indflydelse i arbejdet, når de oplever, at deres indflydelse bliver begrænset. De anser workarounds som en nødvendighed for at udføre opgaverne i overensstemmelse med deres professionelle dømmekraft. Vores resultater er i tråd med tidligere forskning, der har vist, hvordan medarbejdere i psykiatrien oplever, at standardiserede systemer udfordrer deres professionelle vurderinger, siger Ida E. H. Madsen.
Udover at medarbejderne arbejder uden om de etablerede arbejdsgange, så peger rapporten også på, at de aktivt skjuler dele af deres workarounds – en praksis som forskerne har benævnt skyggearbejde. Skyggearbejde har paralleller til ”job crafting”, men det er her kendetegnet ved, at medarbejderne øger antallet af deres opgaver. Skyggearbejde dækker altså over situationer, hvor arbejdet ikke bare usynliggøres af magtstrukturer på arbejdspladsen, men hvor medarbejderne aktivt skjuler dele af deres arbejde for at skabe indflydelse til at kunne udføre arbejdet på den måde, som de vurderer er nødvendigt.
Resultater og konsekvenser generelt
Forskningsprojektet viser på tværs af de enkelte undersøgelsesdele, at indflydelse generelt er vigtigt for medarbejderes velbefindende og trivsel. De kvalitative analyser peger på, at indflydelse i arbejdet har betydning for opgaveløsning, oplevelsen af tilhørsforhold, samt selvforståelse og identitet. Dét at have indflydelse i arbejdet blev blandt de interviewede medarbejdere forbundet med selve det at være menneske og blive anerkendt som et menneske frem for en robot eller en spillebrik. Analyserne pegede altså på, at der er en klar anerkendelsesdimension forbundet med at have indflydelse i sit arbejde.
Ida E. H. Madsen uddyber:
- På tværs af de enkelte analyser hang indflydelse sammen med bedre trivsel, mindre selvvurderet stress og oplevelsen af at have bedre muligheder for at løse kerneopgaven. På baggrund af projektets datamaterialer, som er indsamlet og analyseret ved forskellige metoder, kan vi altså samlet set konkludere, at indflydelse i arbejdet ser ud til at være vigtigt for medarbejderes velbefindende og trivsel, også i en nutidig kontekst.
Resultaterne skal ifølge rapporten ses i lyset af et stadigt voksende antal studier, som viser, at lav indflydelse i arbejdet er forbundet med negative konsekvenser for psykisk helbred som udbrændthed og depression, og nu har forskerne fundet nogle mulige årsager til, at indflydelse er så væsentlig.
- Vores projekt giver ydermere et bud på, hvorfor indflydelse i arbejdet er så vigtigt for medarbejderne psykiske velbefindende, fortæller Ida E. H. Madsen.
Følelse af at høre til fællesskabet
Indflydelse i arbejdet forbindes ifølge rapporten af interviewpersonerne med både følelsen af at høre til som en del af et arbejdsfællesskab, og selve dét at være menneske.
Anerkendelse fra andre, og dét at være en del af fællesskabet fremfor at stå uden for det, betragtes som helt centralt for menneskers psykiske velbefindende. Lavt eller manglende selvværd er også centralt for udviklingen af psykiske lidelser som depression, og nogle teorier om udviklingen af depression bygger på, at de underliggende mekanismer kan handle om manglende selvværd, som bliver forstærket, hvis man føler, man bliver afvist fra andre nærtstående personer, som man søger anerkendelse og bekræftelse fra.
- Hvis manglende indflydelse, som vores resultater tyder på, kan forbindes med en følelse af at stå uden for fællesskabet og manglende anerkendelse, er det altså en plausibel mekanisme, som kan forbinde indflydelse i arbejdet med medarbejderes psykiske velbefindende og måske på sigt også psykiske helbredsproblemer - altså at lav indflydelse i arbejdet forårsager psykiske helbredsproblemer, siger Ida E. H. Madsen.
Projektets resultater er offentliggjort i fire videnskabelige artikler og fire nyhedsartikler. Begge dele kan findes nedenfor.
Projektet har også resulteret i et dialogværktøj for virksomheder til at arbejde med indflydelse i arbejdet.
Læs rapporten
Om forskningsprojektet om indflydelse
Projektet blev gennemført ved NFA . Den primære projektgruppe bestod af seniorforsker Ida E. H. Madsen (projektleder), forsker Malene Friis Andersen, seniorforsker Thomas Clausen, videnskabelig assistent Peter Aske Svendsen. Projektet havde tilknyttet en ekspertgruppe, og der var desuden tilknyttet en følgegruppe, som bestod af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter samt interesseorganisationer. Følgegruppen var med til at udvikle projektidéen fra start og bidrog til at sikre, at den viden, som projektet resulterede i, var praksisrettet og anvendelsesorienteret.
Feltstudier, fokusgrupper og spørgeskemaer
Som metode blev der anvendt et ”mixed methods design”, hvor kvantitative og kvalitative metoder supplerer hinanden. Forskergruppen gennemførte feltstudier i en stor dansk privat medicinalvirksomhed og en større enhed i den offentlige, ambulante psykiatri. Feltstudiet bestod af længerevarende deltagerobservationer på arbejdspladserne og interviews med medarbejdere og ledere.
Desuden gennemførte forskergruppen en række fokusgruppe-interview, som blev afholdt på seks arbejdspladser inden for videns- og omsorgsarbejde: 1) en integreret vuggestue og børnehave, 2) en rådgivende ingeniørvirksomhed, 3) et gymnasium, 4) et bofællesskab for personer med handicap, 5) et ambulant hospitalsafsnit og 6) en kommune (interne konsulenter).
Forskerne analyserede også spørgeskemadata, som blev indsamlet tidligere ved udviklingen af NFA’s spørgeskema om psykosocialt arbejdsmiljø, Dansk Psykosocialt Spørgeskema (DPQ).
Spørgeskemaet blev udsendt til mere end 4.000 tilfældigt udvalgte personer indenfor 14 jobgrupper, der repræsenterer det danske arbejdsmarked bredt ift. arbejdets indhold og personernes uddannelseslængde.
Hovedresultater fra projektet om indflydelse - kort
På baggrund af projektets analyser af forskellige datamaterialer indsamlet og analyseret ved forskellige metoder konkluderer forskergruppen samlet set, at indflydelse i arbejdet ser ud til at være vigtigt for medarbejderes velbefindende og trivsel i en nutidig arbejdspladskontekst.
Resultaterne peger på, at indflydelse i arbejdet formes af de organisatoriske og fysiske rammer for arbejdet, og at medarbejdere arbejder aktivt for at skabe indflydelse i deres arbejde, når den bliver begrænset. Projektets resultater peger også på, at vigtigheden af indflydelse i arbejdet for medarbejderes psykiske velbefindende og trivsel kan forklares ud fra indflydelsens betydning for muligheden for at løse opgaver tilfredsstillende, oplevelsen af anerkendelse og dét at høre til som en del af et arbejdsfællesskab, samt dét at være et aktivt subjekt frem for et passivt objekt. Ligeledes fremgår det, at indflydelsen ikke bliver for meget, når den overstiger et vist niveau, den hænger fortsat positivt sammen med øget trivsel.
Projektets resultater giver dermed ikke bare svar på, om indflydelse i arbejdet er forbundet med velbefindende og trivsel, men også en plausibel forklaringsmodel for, hvordan det påvirker os som mennesker.
Videnskabelige artikler fra forskningsprojektet om indflydelse
Job autonomy and psychological well-being: A linear or a non-linear association?
Influence at work tied to materiality in Danish care work
Nyhedsartikler fra forskningsprojektet
Indflydelse går hånd i hånd med trivsel og psykisk velbefindende
Indflydelse i arbejdet handler også om de fysiske rammer
Hvorfor er indflydelse så vigtigt for det psykosociale arbejdsmiljø?
