Spring over hovedmenu

Tema A: Sådan skaber man en rummelig og åben kultur om psykisk mistrivsel på arbejdspladsen

Rummelighed og åbenhed er nøgleord, når det gælder om at forebygge og tage hånd om psykisk mistrivsel på arbejdspladsen. I dette tema kan man læse om, hvordan man skaber en rummelig og åben kultur på arbejdspladsen ved at følge 5 konkrete anbefalinger.

Tema A omfatter 5 anbefalinger til konkrete initiativer til at fremme en rummelig og åben kultur på arbejdspladsen.

Initiativerne kan hjælpe arbejdspladserne med at sende et vigtigt signal om, at man både går op i at forebygge psykisk mistrivsel og gør en indsats for at rumme og støtte medarbejdere, der mistrives psykisk. 

Med rummelighed og åbenhed forstås her, at man på arbejdspladsen skaber et større kendskab til psykisk mistrivsel for at undgå stigmatisering og diskrimination og samtidig sørger for at give ledere og kolleger redskaber til bedre at kunne støtte medarbejdere, der er i psykisk mistrivsel.

En kultur præget af rummelighed og åbenhed er fundamentet for, at ledere og medarbejdere kan forebygge og tage sig af kolleger i psykisk mistrivsel.

Læs anbefalingerne

Anbefaling A.1
Det anbefales, at arbejdspladsen udarbejder en politik om rummelighed som supplement til en politik, som adresserer trivsel, stressforebyggelse, sundhedsfremme eller lignende

Anbefaling A.2
Det anbefales at fremme en åben og rummelig kultur, hvor alle er opmærksomme på hinandens trivsel, og hvor diskrimination og stigmatisering ikke accepteres

Anbefaling A.3
Det anbefales, at arbejdspladsen tilbyder støtte til medarbejdere, der oplever psykisk mistrivsel

Anbefaling A.4 
Det anbefales, at arbejdspladsen sørger for, at ledere og medarbejdere ved, hvor de kan finde information og yderligere viden om psykisk mistrivsel

Anbefaling A.5
Det anbefales, at arbejdspladsen sørger for, at medarbejderne ved, hvem de kan tale med på arbejdspladsen, hvis de oplever psykisk mistrivsel

Temaer

Tema A: Sådan skaber man en rummelig og åben kultur om psykisk mistrivsel på arbejdspladsen
Tema B: Sådan kan arbejdspladsen støtte lederen
Tema C: Sådan kan lederen være opmærksom og reagere på tegn på psykisk mistrivsel
Tema D: Sådan kan lederen kan tage hånd om medarbejdere med psykisk mistrivsel

Gå til Job&Sind forsiden