Spring over hovedmenu

Tema C: Sådan kan lederen være opmærksom og reagere på tegn på psykisk mistrivsel

Det er en del af ledelsesopgaven at være opmærksom på, om en medarbejder viser tegn på psykisk mistrivsel.

Under tema C kan man læse, hvordan lederen kan tale om trivsel på arbejdspladsen. Man kan også læse, hvordan lederen kan være opmærksom og reagere på psykisk mistrivsel.

Tema C omfatter 3 anbefalinger til, hvilke tiltag lederen konkret kan arbejde med for at blive opmærksom på psykisk mistrivsel på arbejdspladsen. Rådene kan hjælpe lederen med at få sat ord på psykisk mistrivsel på arbejdspladsen, og de giver konkrete anvisninger til, hvordan lederen kan styrke sin opmærksomhed på psykisk mistrivsel, og hvordan lederen kan holde en konstruktiv samtale med en medarbejder om at løse vedkommendes psykiske trivselsproblemer på arbejdet.

Anbefaling C.1:
Det anbefales, at lederen jævnligt taler med sine medarbejdere om deres trivsel.

Anbefaling C.2:
Det anbefales, at lederen er opmærksom på forandringer i sine medarbejderes adfærd.

Anbefaling C.3:
Det anbefales, at lederen reagerer, hvis han/hun bliver opmærksom på psykisk mistrivsel hos en medarbejder ved at gå i dialog med medarbejderen på en åben og hensynsfuld måde. 

Temaer

Tema A: Sådan skaber man en rummelig og åben kultur om psykisk mistrivsel på arbejdspladsen
Tema B: Sådan kan arbejdspladsen støtte lederen
Tema C: Sådan kan lederen være opmærksom og reagere på tegn på psykisk mistrivsel
Tema D: Sådan kan lederen kan tage hånd om medarbejdere med psykisk mistrivsel

Gå til Job&Sind forsiden