Nyere forskning om arbejdsmiljøet i bygge- og anlægsbranchen

Oprettet den 28. dec 2020

Bygge- og anlægsbranchen er kendetegnet ved et arbejdsmiljø med hårdt fysisk arbejde og en betydelig risiko for ulykker. I dette nyhedsbrev præsenteres et indblik i nyere forskning om arbejdsmiljø i bygge- og anlægsbranchen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Bygge- og anlægsbranchen beskæftigede ifølge Danmarks Statistik 174.416 personer ved udgangen af 2. kvartal 2020 og udgør dermed ca. 6 pct. af den danske arbejdsstyrke. Det er en branche, der er præget af hårdt fysisk arbejde, belastende arbejdsstillinger, arbejde med tungt maskineri og arbejde i højden. Det er også en branche med en relativ stor risiko for arbejdsulykker, og derfor er der et behov for et stærkt fokus på sikkerhed i arbejdet. Tal fra Arbejdstilsynet (2018) viser, at 13 pct. af de anmeldte arbejdsulykker i Danmark sker i bygge- og anlægsbranchen, selv om branchen kun udgør 6 pct. af de beskæftigede.

Tunge løft og dårlige arbejdsstillinger 

Tunge løft, dårlige arbejdsstillinger, træk og skub og manuel håndtering af materialer forekommer hyppigere i bygge-anlægsbranchen sammenlignet med den generelle arbejdsstyrke. Det fremgår af den seneste 'Arbejdsmiljø og Helbred–undersøgelse (AH 2018)', som også viser, at arbejde med vredet eller foroverbøjet ryg i løbet af en arbejdsdag er hyppigt forekommende i bygge- og anlægsbranchen. 

Hvad viser forskningen, og hvordan kan viden anvendes?

Ovennævnte arbejdsgange indebærer en øget risiko for at udvikle smerter i muskler og led. Gentagne forskningsresultater viser en sammenhæng mellem løftearbejde og smerter i nakke, skulder, arm og ryg, samt for slidgigt i hoften. Ligesom der er fundet sammenhæng mellem træk og skub under arbejde og skuldersmerter og sammenhæng mellem foroverbøjet og/eller vredet ryg og lænderygsmerter, som forstærkes ved løft af byrder. 

Forskning fra NFA har bidraget til at kortlægge, hvilke arbejdsopgaver der er særligt fysisk belastende og til at undersøge, hvordan medarbejderne kan inddrages i at finde løsninger. 

- Vi ville gerne undersøge, om ergonomiske indsatser, der involverer deltagerne, her murere og betonarbejdere, kunne nedsætte antallet af situationer med uhensigtsmæssig høj arbejdsbelastning under en arbejdsdag i bygge- og anlægsbranchen, fortæller Mikkel Brandt Petersen, der har været projektleder på forskningsprojektet 'Deltagerinvolverende intervention mod fysiske risikofaktorer for muskel- og skeletbesvær i bygge-anlægsbranchen'. 

Det kan man læse mere om i artiklen 'Målinger af fysisk arbejdsbelastning bidrager til at forebygge smerter'

- Forskningen om ulykker har traditionelt været koncentreret meget om, hvad der sker i den udførende byggefase, men NFA's forskning på området fokuserer i stigende grad på, hvad der sker i designfasen og i den projekterende fase. Jo tidligere der sættes ind i byggeriets faser, des bedre kan der tages højde for arbejdsmiljø og sikkerhed. Det fortæller seniorforsker Johnny Dyreborg fra NFA, der har forsket i arbejdsulykker siden NFA's forskningsgruppe om arbejdsulykker blev oprettet i 1999.

I artiklen 'Forebyggelse af ulykker i bygge- og anlægsbranchen' præsenteres et udpluk af de vigtigste forskningsresultater om ulykker i bygge- og anlægsbranchen.

Den proaktive tilgang, hvor man har fokus på at reducere risici i arbejdet, inden ulykkerne opstår, er i det hele taget en strømning i arbejdsmiljøarbejdet, som man også genfinder inden for Vision Zero-tilgangen. I en ny videnskabelig artikel om proaktive mål præsenteres et koncept for, hvordan man kan arbejde med at opstille proaktive mål i arbejdsmiljøarbejdet. 

Forskning i samspil med praksis

NFA har i mange år haft tradition for at lave forskningsprojekter i tæt samarbejde med bygge-og anlægsbranchen. Eksempelvis ved at virksomheder og interessenter på området har været involveret direkte i forskningsprojekterne som deltagere eller har fulgt projekterne i følgegrupper.

I 2019 har NFA desuden oprettet en paraplyfølgegruppe særligt for bygge- og anlægsbranchen for at sikre en tæt og systematisk inddragelse og udveksling af viden mellem forskning og praksis på tværs af diverse projekter. En paraplyfølgegruppe har til formål at samle relevante interessenter typisk et par gange årligt for at drøfte ny viden om arbejdsmiljø og forebyggelse i byggebranchen.

 - Vi diskuterer, hvordan vores forskning kan blive relevant og spille ind i interessenternes overvejelser og videre blive omsat til bedre arbejdsmiljø på byggepladserne. Samtidig får vi som forskere værdifuld viden om, hvor der er huller i vores viden, og dermed inspiration til udformning af kommende forskningsprojekter, fortæller Johnny Dyreborg. 

På den måde etablerer vi en mere direkte udveksling af information, idéer og erfaringer mellem dem, der producerer forskning og dem, der bruger forskning. Grundlaget for denne udveksling af idéer og erfaringer er, at forskere hjælper brugerne til at opbygge en kapacitet til at anvende forskningsviden, og brugerne hjælper forskere med at gøre deres forskningsresultater mere relevante for praktikere.

Læs mere

Yderligere oplysninger

 

Læs hele temanyhedsbrevet om nyere forskning om arbejdsmiljø i bygge- og anlægsbranchen