WEBINAR: Hvordan kan vi nedbringe sygefraværet i den offentlige sektor?

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 13. dec 2022

Til NFA’s webinar kan du blive klogere på sygefraværet. Kan sygefraværet i den offentlige sektor fx forebygges gennem et bedre arbejdsmiljø, eller er der andre faktorer, der spiller ind?

Vores deltagere vil også diskutere, hvordan forskning kan bruges i praksis på arbejdspladser til at arbejde systematisk med sygefravær.

Vi har inviteret:

Seniorforsker ved NFA Jesper Kristiansen, der vil gøre os klogere på det komplekse fænomen sygefravær.

Viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Pernille Knudsen, der vil fortælle, om potentialet ved at nedbringe sygefraværet gennem bl.a. arbejdsmiljøindsatser.

Ph.d. ved NFA Lene Rasmussen, der bl.a. undersøger implementering af sygefraværsindsatser på offentlige og regionale arbejdspladser.

Sygefraværskoordinator på Bornholms Hospital Lene Winther Grøndahl, der skal fortælle om sin erfaring med målrettede sygefraværsinitiativer og succes med at nedbringe sygefraværet i perioder.

Webinaret bliver modereret af Stina Vrang Elias, direktør i DEA og bestyrelsesformand v. NFA.



NFA logo

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | 2100 København Ø. | T: 39 16 52 00 | F: 39 16 52 01 | M: nfa@nfa.dk | CVR: 15 41 37 00