Spring over hovedmenu
Grafik der illustrerer de 6 områder, der har betydning for, hvordan vi arbejder med trivsel

Spørgeskemaet ’Psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen’

Arbejdspladser kan bruge DPQ Arbejdspladsskemaet ’Psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen’ i deres lokale arbejdsmiljøarbejde. Spørgeskemaet indfanger de mest relevante aspekter af det psykiske arbejdsmiljø og trivslen på arbejdspladsen.

Arbejdspladser kan bruge resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø som inspiration til og grundlag for at snakke om, hvordan man i fællesskab kan udvikle det psykiske arbejdsmiljø og trivslen på arbejdspladsen.

Download DPQ Arbejdspladsskemaet ’Psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen’:

Arbejdspladsskemaet i papirudgave (PDF)

Arbejdspladsskemaet i netudgave (Powerpoint)

Workplace version of the Danish Psychosocial Work Environment Questionnaire

Kort om spørgeskemaet

DPQ Arbejdspladsskemaet indeholder 87 spørgsmål om psykisk arbejdsmiljø og trivsel. Spørgsmålene belyser 30 forskellige emner inden for følgende områder (dimensioner):

  • Arbejdets organisering
  • Krav
  • Samarbejde
  • Ledelse
  • Forandringer
  • Negativ adfærd
  • Trivsel i arbejdet

Læs mere om de emner og områder, forskerne har valgt for Arbejdspladsskemaet.

Alle emner og spørgsmål i spørgeskemaet er udviklet i forbindelse med, at NFA udviklede DPQ Forskningsskemaet. De temaer, der indgår i Arbejdspladsskemaet, er udvalgt i samarbejde med en følgegruppe med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.

Læs en uddybende vejledning til NFA’s Arbejdspladsskema om psykisk arbejdsmiljø og trivsel (DPQ-Arbejdspladsskema).

Kan bruges af alle

Det er gratis for arbejdspladser at bruge Arbejdspladsskemaet i forbindelse med deres lokale arbejdsmiljøarbejde. NFA anbefaler, at arbejdspladser anvender spørgeskemaet i sin helhed, da det giver den bedste og mest troværdige kortlægning af arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.

Hvis I selv ønsker selv at opsætte Arbejdspladsskemaet, kan I hente teksterne her:

Teksten til Arbejdspladsskemaet i excel-format

Teksten til Arbejdspladsskemaet i txt-format

Sammenlign resultatet med et nationalt gennemsnit

Arbejdspladser, der anvender Arbejdspladsskemaet, kan sammenligne deres resultat med et nationalt gennemsnit og få nyttig viden om de styrker og udfordringer, som arbejdspladsen har i det psykiske arbejdsmiljø. Det er et godt afsæt for det videre arbejdsmiljøarbejde.

Det nationale gennemsnit bidrager til at få gang i dialogen om arbejdsmiljøet. Hvordan ligger arbejdspladsen i forhold til det nationale gennemsnit? Og er der områder, hvor man ligger hhv. bedre eller dårligere? På den måde kan arbejdspladser bruge det nationale gennemsnit til at udpege de områder, hvor de kan gøre en indsats.

Man finder de nationale referencetal til DPQ spørgeskemaet i notatet.

'DPQ-Arbejdspladsskema. Nationale referencetal, NFA, 2020'

Dansk Psykosocialt Spørgeskema (DPQ) – Et spørgeskema om psykosocialt arbejdsmiljø, NFA, Juli 2017, 330 sider.


Yderligere oplysninger