Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 14-09-2012
Høje krav og ringe kontrol i arbejdet giver øget risiko for hjertekarsygdom
Medarbejdere, som både oplever høje psykologiske krav og lav kontrol i arbejdet, har 23 procent større risiko for at få en hjertekarsygdom end andre medarbejdere. Det viser resultater af den hidtil største undersøgelse på området, som omfatter 197.473 personer fra syv europæiske lande. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet ’The Lancet’ i dag.
Psykosocialt arbejdsmiljø og hjertekarsygdom
Spiller det psykosociale arbejdsmiljø en rolle for forekomsten af hjertekarsygdom? Dette spørgsmål er blevet diskuteret intenst gennem de sidste 30 år. Flere studier er blevet gennemført, men resultaterne har hidtil været vanskelige at konkludere noget entydigt ud fra. En europæisk forskergruppe har nu gennemført den hidtil største undersøgelse på området. Fra NFA har professor Reiner Rugulies, forsker Ida E.H. Madsen og professor Jakob Bjørner medvirket i undersøgelsen.
Spørgeskemadata og hospitalsdata koblet sammen i stor europæisk undersøgelse
Forskerne i dette studie har undersøgt sammenhængen mellem arbejdsmiljø og risikoen for at få en hjertekarsygdom hos medarbejdere, som ikke havde hjertekarsygdom ved studiets starttidspunkt. Analysen er baseret på både publicerede og upublicerede data fra tretten forskellige nationale kohortestudier blandt medarbejdere fra Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Sverige og Storbritannien. I alt medvirkede 197.473 medarbejdere i forskellige spørgeskemaundersøgelser i perioden 1985-2006. Alle deltagere svarede på spørgsmål om krav i arbejdet og mulighed for kontrol (dvs. en kombination af indflydelse og udviklingsmuligheder). Svarene blev koblet med data om hospitalsindlæggelse som følge af blodprop i hjertet eller død på grund af hjertekarsygdom.
Professor Reiner Rugulies, NFA forklarer:
"Studiet er meget vigtigt, fordi det bidrager med evidens for, at et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø øger risikoen for hjertekarsygdom. Det er især interessant, at sammenhængen mellem arbejdsmiljøet og hjertekarsygdom både ses blandt mennesker med lav, mellem eller høj social status. Som næste skridt er det vigtigt at undersøge om det psykosociale arbejdsmiljø også påvirker risikoen for andre sygdomme og lidelser. Netop det gør forsker Ida E.H. Madsen i løbet af de næste tre år, hvor hun vil anvende det europæiske datasæt til at undersøge, hvad det psykosociale arbejdsmiljø, i sammenspil med andre faktorer, betyder for udviklingen af depression og angstlidelser. Desuden er det vigtigt at finde ud af, om medarbejderes helbred påvirkes af andre psykosociale arbejdsmiljøfaktorer end krav og kontrol, som fx lav belønning, uretfærdighed eller sociale konflikter på arbejdet."
Resultater
- Medarbejdere, som i deres arbejde både oplever høje psykologiske krav (fx tidspres og stor arbejdsmængde) og lav kontrol (fx lav grad af indflydelse på beslutninger om arbejdet og få muligheder for at lære nye ting), har 23 procent større risiko for at få hjertekarsygdom end andre medarbejdere.
- I alt registrerede forskerne 2.358 tilfælde af hjertekarsygdom blandt de medvirkende i undersøgelsen i løbet af de gennemsnitligt 7,5 år, hvor forskerne fulgte op på de forskellige undersøgelser. Opfølgningen skete via adgangen til registerdata i tolv studier og til spørgeskemadata i et studie.
- Sammenhængen mellem arbejdsmiljø og hjertekarsygdom var også tydelig, når resultaterne blev korrigeret for køn, alder, region, socioøkonomisk status samt livsstilsfaktorer, som rygning, alkohol og motion.
- Sammenhængen kunne også ses indenfor grupper af ansatte med lignende social status
Konklusion
Analyserne viser en lille, men statistisk signifikant sammenhæng mellem arbejdsmiljø og risiko for hjertekarsygdom. Det tyder derfor på, at forbedringer af det psykosociale arbejdsmiljø kan mindske antallet af tilfælde af hjertekarsygdom i befolkningen. Effekten vil dog ikke være så stor som ved at forebygge de traditionelle risikofaktorer, som fx. rygning og fedme.