Kommunikation og organisering af arbejdet kan bidrage til at forebygge ondt i ryggen

Færre tunge løft og bedre arbejdsstillinger er nogle af de klassiske ergonomiske løsninger, som bliver anbefalet og brugt til forebyggelse af ondt i ryggen ude på arbejdspladserne. Alligevel er der stadig en høj forekomst af rygsmerter blandt medarbejdere i fx ældreplejen. Derfor er der brug for at gå nye veje og inddrage medarbejderne selv i forebyggelsen, mener forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Syddansk Universitet, og det er netop, hvad de har gjort i et nyt studie.

Resultaterne viser, at når man spørger medarbejderne selv, så peger de på mange andre risikofaktorer og mange andre løsninger end de traditionelt ergonomiske. Derudover peger de også på, hvad der kan hæmme og fremme gennemførelsen af deres løsninger.

Medarbejderne blev inddraget

594 ansatte i ældreplejen, det vil sige på plejehjem, i hjemmeplejen, i køkkenet eller som pedeller, deltog i studiet. Formålet med studiet var at inddrage medarbejderne i en ergonomisk indsats for at forebygge ondt i ryggen i ældreplejen.

Forskerne lagde vægt på, at de ansatte selv skulle pege på, hvilke arbejdssituationer, de synes var særligt anstrengende og hvilke situationer, som gav dem smerter i ryggen. Samtidig skulle de selv komme med løsninger på problemerne. Det foregik i to workshops á tre timer og i to efterfølgende sessioner á en time. Medarbejderne blev inddelt i arbejdsgrupper, som sammenfattede deres løsninger og forslag til konkrete handleplaner i de to workshops og sessioner. I alt blev der indsamlet 35 handleplaner fra de deltagende medarbejdere.

- Medarbejderne udpegede mange forskellige risikofaktorer på arbejdspladsen, som de mente bidrog til, at de fik ondt i ryggen. En stor del af disse faktorer var ikke, som vi havde ventet, de klassiske ergonomiske risikofaktorer, som fx vrid i ryggen eller tunge løft. De pegede derimod på både psykosociale og organisatoriske risikofaktorer, som fx dårlig kommunikation eller dårlig organisering af arbejdet, som årsag, siger post. doc. Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen, som er en af forskerne bag studiet.

Overraskende løsninger

De løsninger, som medarbejderne fandt frem til, kom også bag på forskerne:

- Medarbejderne foreslog, at de ergonomiske problemer ikke udelukkende blev løst ved hjælp af de klassiske løsninger, som fx bedre arbejdsteknikker til forflytning af patienter eller brug af hjælpemidler. De foreslog nemlig også organisatoriske og psykosociale tiltag,fx at udvikle procedurerne for opgaveløsning og forbedre kommunikationen. Det understreger for os, at forebyggelse af muskel- og skeletbesvær er en temmelig kompleks ting, siger Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen.

Tre afgørende faktorer

Forskerne bag studiet undersøgte også, om de foreslåede løsninger blev gennemført i praksis. Her viser resultaterne, at 38 procent af dem blev gennemført fuldt ud, mens 33 procent ikke blev gennemført. Samtidigt viste det sig, at de organisatoriske løsninger blev gennemført med større succes end de ergonomiske og psykosociale løsninger.

Det var især tre faktorer, som medarbejderne pegede på havde betydning for gennemførelsen. For det første teamets dynamik og kommunikation, for det andet ledelsens involvering og for det tredje udbredelse af viden i form af information og uddannelse. Desuden pegede medarbejderne på, at eksterne faktorer som mangel på tid, økonomiske ressourcer og samarbejdet med beboere og pårørende i særlig grad kunne stå i vejen for at gennemføre løsningerne.

Mange udfordringer og løsninger

Selv om projektet er foregået i ældreplejen, er der potentiale for at udbrede resultaterne og bruge metoderne mere generelt, mener forskerne.

- Det, vi har lært, er, at ergonomiske indsatser bør fokusere på andet end de klassiske ergonomiske risikofaktorer. De bør også omfatte både organisatoriske og psykosociale faktorer. Vi har også lært, at det er vigtigt at inddrage medarbejderne, når der skal udpeges risikofaktorer, og at der er en stor kompleksitet i at forebygge muskel- og skeletbesvær - altså at der både er mange udfordringer og mange løsninger, siger Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen.

Samarbejdspartnere bag det videnskabelige studie

Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, SDU.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Læs den videnskabelige artikel

Rasmussen CDN, Lindberg NK, Ravn MH, Jørgensen MB, Søgaard K and Holtermann A. Processes, barriers and facilitators to implementation of a participatory ergonomics program among eldercare workers (2016). Applied Ergonomics, Volume 58, January 2017, pages 491–499.

Læs mere

Læs en tidligere nyhed om samme projekt: ’Flerstrenget indsats i ældreplejen gav medarbejdere mindre ondt i ryggen’.
Se, hvordan du kan takle smerter i muskler og led på Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside.

Yderligere oplysninger