Fysisk og kognitiv træning samt mindfulness på jobbet øgede ikke koncentration eller fysiske præstationer
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Hanna Sigga Madslund - 17-01-2017
Ti ugers fysisk og kognitiv træning samt mindfulness fik ikke kvindelige laboranter på en stor farmaceutisk virksomhed til at præstere bedre, hverken hvad angik koncentration eller fysisk styrke i skuldre. Det var resultatet, når man sammenlignede med en gruppe, der arbejdede som de plejede.
Laboranter er en af de jobgrupper, som ofte lider af kroniske smerter i nakke og skuldre, fordi de udfører de samme kontrollerede bevægelser hver eneste dag. Samtidigt ved man, at medarbejdere med kroniske smerter præsterer dårligere, har ringere koncentration og opmærksomhed og dårligere fysiske præstationer.
Af den grund ville en gruppe forskere undersøge, om en kombineret træning over ti uger på jobbet kunne hjælpe laboranterne og give dem bedre koncentration og mere fysisk styrke. De inddelte 112 frivillige, kvindelige laboranter med kroniske smerter på en stor farmaceutisk virksomhed i Danmark tilfældigt i to grupper.
To grupper af kvindelige laboranter deltog i undersøgelsen
Den ene gruppe laboranter udgjorde interventionsgruppen. De styrketrænede med træningselastikker og lavede mobilitetstræning uden belastning, hvilket skulle gøre leddene mere bevægelige og løse op for kroniske smerter i nakke, skuldre, ryg eller hænder. Samtidig deltog denne gruppe laboranter i samtaler om måder at håndtere smerter på og gik til mindfulness. Træningen og de øvrige aktiviteter foregik i arbejdstiden i løbet af ti uger (se faktaboksen).
Den anden gruppe laboranter fungerede som kontrolgruppe. De fulgte de initiativer mod muskel-og skeletsmerter, som allerede var etableret på arbejdspladsen, som fx aktive pauser med gåture.
Ingen effekt på hverken koncentration eller fysik
Resultaterne viste ingen forskel mellem gruppen der fik fysisk og kognitiv træning samt mindfulness og kontrolgruppen efter ti uger – hverken på koncentration eller opmærksomhed eller på laboranternes fysiske styrke i skulderen. Undersøgelsen omfattede dog også studier af effekten af træningsprogrammet på smerter og frygten for smerter ved bevægelse.
Her viste resultaterne, at laboranterne fik færre smerter i nakke, skuldre, ryg og arme, mens der ikke var nogen effekt på laboranternes oplevede stressniveau. På samme måde nedsatte træningen laboranterne frygt for smerter ved bevægelse på arbejdspladsen, men ikke i fritiden (se links til to andre nyheder nedenfor).
Mere intensiv træning nødvendigt
- Den manglende effekt på skulderstyrken hos laboranterne skyldes højst sandsynligt, at træningen ikke var af høj nok intensitet til at skabe en større muskelstyrke. Men når vi sammenholder disse resultater med, at træningen samtidig gav færre smerter i nakke og skuldre i den samme gruppe af laboranter, er det bemærkelsesværdigt. Det skyldes, at vi tidligere har set, at den fysiske styrke blev større, når folk oplevede færre smerter efter en periode med styrketræning. Det kan give os et fingerpeg om, at der, ud over muskelfunktion, også er andre faktorer, som har betydning for genoptræningen af de smerteramte muskler, siger forsker Kenneth Jay fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Smerterne var ikke stærke nok
Hvad angår de manglende forbedringer i koncentrationsevne og opmærksomhed, så er der en god forklaring:
- Smerter skal være særdeles kraftige, før de har en indvirkning på koncentration og opmærksomhed og andre kognitive funktioner. I dette forsøg havde forsøgsdeltagerne kroniske smerter, men ellers havde de en fuldstændig normal kognitiv funktion, hvilket tyder på, at sandsynligheden for at smerterne begrænsede deres koncentration var forsvindende lille og derfor svær at forbedre i løbet af den ti ugers træning, slutter Kenneth Jay.
Træningen i interventionsgruppen
Træningen foregik på arbejdspladsen over ti uger og bestod af flere dele:
- Fysisk træning: Blev ledet af en træner og omfattede øvelser, der skulle øge bevægeligheden i leddene. Øvelserne blev udført langsomt og med stor præcision og blev suppleret med styrketræning med træningselastikker målrettet skuldre, hofter, arme eller hænder.
- Kognitiv træning: Uddannelse og information om smerter og om katastrofetanker om smerter. Meningen var at fjerne opfattelsen af, at smerterne var farlige og vedvarende.
- Mindfulness: Blev ledet af en træner og omfattede meditations- og afslapningsøvelser for hele kroppen (kropsscanninger) sammen med lette yogateknikker.
Sessioner med fysisk og kognitiv træning varede 20 minutter og foregik fire dage om ugen. Mindfulness-sessioner varede 50 minutter og foregik én gang om ugen.
Samarbejdspartnere bag studiet
- Electronics and Computer Science University of Southampton, United Kingdom.
- The Carrick Institute—Clinical Neuroscience and Rehabilitation Cape Canaveral, Florida, USA.
- Aalborg Universitet.
- Syddansk Universitet.
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Læs den videnskabelige artikel
Jay K, Brandt M, Schraefel mc, Jakobsen MD, Sundstrup E, Sjøgaard G, Vinstrup J and Andersen LL. Neurocognitive performance and physical function do not change with physical-cognitivemindfulness training in female laboratory technicians with chronic musculoskeletal pain. Randomized controlled trial (2016). Medicine (2016) 95:50(e5554).
Læs to tidligere nyheder om resultater fra samme projekt
Færre smerter med fysisk og kognitiv træning samt mindfulness på jobbet.
Yderligere oplysninger
