

Seks udgivelser om social kapital til forskning og praksis
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Hanna Sigga Madslund - 20-12-2018
Vil man dykke ned i begrebet social kapital på arbejdspladsen, dets historiske udvikling og se på den sociale kapitals virkninger og betydning for forskning og praksis, så kan man starte her.
Omfattende viden om social kapital samlet i danske rapporter
Den første rapport drejer sig om baggrunden for begrebet social kapital, mens de tre øvrige hver især beskæftiger sig med de forskellige niveauer af social kapital i en organisation, dvs. social kapital indenfor arbejdsteamet, mellem forskellige arbejdsteams og mellem ledere og medarbejdere. Dem femte udgivelse er en sammenfatning af de fire rapporter:
-Rapporterne omfatter dels viden fra de videnskabelige oversigter, der samler resultaterne af enkeltstudier, og som eksplicit har beskæftiget sig med social kapital, og dels viden fra den international forskning inden for grupper, organisationer og ledelser, som har relevans for skabelse og virkninger af social kapital i arbejdsorganisationer. Det er en meget omfattende forskning, som jeg og mine kolleger på NFA har forsøgt at uddrage essensen af i et flerårigt forskningsprojekt, siger seniorforsker Vilhelm Borg, NFA.
Den sjette udgivelse er en pjece, som blev offentliggjort i 2016, og som er baseret på en række seminarer med deltagelse af repræsentanter fra 10 industrivirksomheder i Danmark (se nedenfor).
Læs de tidligere nyheder om de 4 rapporter og download rapporterne
Nyhed om rapport nr. 1: Social kapital er nødvendigt på et kompleks arbejdsmarked.
Nyhed om rapport nr. 4: Gode relationer mellem ledere og medarbejdere skaber positive resultater
Læs sammenfatning om de fire rapporter
Social kapital på arbejdspladsen - en opsummering af fire rapporter. Notat af Vilhelm Borg.
Læs pjecen om social kapital fra I-BAR
Fakta om forskningsprojektet bag materialet
Materialet bygger på et projekt, som er gennemført på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø frem til og med 2018.
Formålet har været at udarbejde en oversigt over den internationale forskningsbaserede viden om social kapital på arbejdspladsen.
Projektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.