Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Kirsten Rydahl - 20-12-2018
Solid social kapital på danske arbejdspladser
Samarbejdet på danske arbejdspladser er generelt godt, og det bør arbejdspladserne gøre en indsats for at holde fast i. Både for at holde niveauet og for at håndtere eventuelle udfordringer. Det vurderer forsker fra NFA på baggrund af resultater fra undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark’.
Social kapital drejer sig om, hvordan samarbejdet på arbejdspladsen er. Det gælder både samarbejdet mellem kolleger, der arbejder tæt sammen til dagligt, mellem afdelinger og mellem medarbejdere og ledere på arbejdspladsen.
Det er vigtigt for arbejdspladsen, at samarbejdet fungerer godt. Det øger nemlig både arbejdspladsens effektivitet og medarbejdernes trivsel, og det kan i sidste ende påvirke bundlinjen positivt.
Samarbejde scorer pænt blandt medarbejderne
Resultater fra undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark’ (AH) giver et ganske godt billede af, hvordan medarbejderne vurderer samarbejdet og dermed også den sociale kapital på de danske arbejdspladser. Her har et repræsentativt udsnit af beskæftigede i 2016 svaret på spørgsmål om deres samarbejde med henholdsvis kolleger og ledere – fx om de får tilstrækkelig støtte, bliver anerkendt for deres arbejde, og om de samarbejder med kolleger om at løse problemer.
Seniorforsker Thomas Clausen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker blandt andet i social kapital og trivsel på arbejdspladen. Han vurderer, at der generelt er god social kapital på de danske arbejdspladser, hvilket resultaterne fra AH-undersøgelsen understøtter (se grafik længere nede i artiklen over deltagernes svar på spørgsmål om deres samarbejde med henholdsvis kolleger og ledere).
- Medarbejderne på de danske arbejdspladser har generelt en positiv opfattelse af deres samarbejde både med deres ledere men især med kollegerne, og det gælder stort set alle jobgrupper, siger Thomas Clausen.
Social kapital skal plejes
Samarbejde er noget, som arbejdspladserne bør pleje og værne om – både for at holde niveauet men også for at styrke samarbejdet de steder, hvor der er udfordringer.
- Vores forskning tyder på, at den sociale kapital især påvirkes af forhold på den enkelte arbejdsplads. Så den gode nyhed er, at man lokalt på arbejdspladsen har gode muligheder for at forbedre den sociale kapital. Det gælder både mellem kolleger og mellem medarbejdere og ledelse, siger Thomas Clausen.
Her er det vigtigt, at man på den enkelte arbejdsplads ser på, hvad man konkret kan gøre for at fremme og pleje stærke samarbejdsrelationer på arbejdspladsen. Erfaringerne viser, at man kan nå langt, hvis man går systematisk til værks.
Mål jeres sociale kapital
Et godt udgangspunkt for at pleje den sociale kapital er at finde ud af, hvor god arbejdspladsens sociale kapital egentlig er. Det kan I gøre ved at bruge NFA’s ’Spørgeskema til måling af social kapital’.
En måling af den sociale kapital på jeres arbejdsplads kan fortælle jer noget om, hvordan I samarbejder med hinanden på kryds og tværs i virksomheden. Det er vigtigt, at samarbejdet fungerer på alle planer, da det øger jeres effektivitet og arbejdsglæde.
Brug ’Spørgeskema til måling af social kapital’ til at finde ud af, hvor god jeres sociale kapital er http://nfa.dk/vaerktoejer/spoergeskemaer/spoergeskema-til-maaling-af-social-kapital/. Spørgeskemaet er gratis tilgængeligt online, og arbejdspladser kan få adgang til spørgeskemaet ved at kontakte NFA på mailadressen: socialkapital@nfa.dk.
I kan bruge resultaterne fra spørgeskemaet som grundlag for at overveje, hvor I eventuelt kan sætte ind for at styrke og / eller vedligeholde jeres sociale kapital.
Læs mere om, hvordan I gør, i drejebogen ’Sæt fokus på samarbejdet. Sådan arbejder I med den sociale kapital på arbejdspladsen’ [link ind her]
Vurdering af samarbejde, støtte og anerkendelse i AH-undersøgelsen
Herunder finder du nogle af deltagernes svar på spørgsmål om samarbejde, støtte og anerkendelse fra AH2016-undersøgelsen.
Ledelseskvalitet og anerkendelse
Ledelseskvalitet handler om den rolle, som den nærmeste leder påtager sig over for sine medarbejdere, og om lederen understøtter sine medarbejdere i at udføre deres arbejde. Spørgsmålene i AH-undersøgelsen drejer sig blandt andet om, om lederen anerkender og påskønner medarbejderens arbejdsindsats, giver medarbejderen den nødvendige hjælp og støtte i hverdagen og involverer medarbejderen i tilrettelæggelsen af arbejdet.
Ledelseskvaliteten har stor betydning for medarbejdernes trivsel på arbejdet. Tidligere undersøgelser har vist, at en høj ledelseskvalitet mindsker risikoen for hjertekarsygdom og langvarigt sygefravær. Den har også positiv indflydelse på, om medarbejderne trives på jobbet.
Generelt ser det ud til, at medarbejdere på danske arbejdspladser er godt tilfredse med samarbejdet med deres nærmeste ledere, og at der kun er en mindre forskel på svarene mellem henholdsvis de mest og mindst tilfredse deltagere i undersøgelsen.
Grafik: Trine Larsen, NFA
Figuren viser de 5 jobgrupper, der hhv. oftest og mest sjældent oplever at blive anerkendt og påskønnet af ledelsen. Derudover viser resultaterne fra AH2016, at tre ud af fire deltagere (75,8 procent) svarede, at de sommetider, ofte eller altid fik anerkendt og påskønnet deres arbejde af ledelsen.
Grafik: Trine Larsen, NFA
Figuren viser de 5 jobgrupper, der hhv. oftest og mest sjældent oplever at få hjælp og støtte fra ledelsen. Derudover viser resultaterne fra AH2016, at godt fire ud af fem deltagere (83,8 procent) svarede, at de sommetider, ofte eller altid får den hjælp og støtte, som de har brug for, fra deres nærmeste leder.
Grafik: Trine Larsen, NFA
Figuren viser de 5 jobgrupper, der hhv. oftest og mest sjældent oplever, at de kan stole på udmeldinger, der kommer fra ledelsen. Derudover viser resultaterne fra AH2016, at næsten fire ud af fem deltagere (88,4 procent) svarede, at de sommetider, ofte eller altid kan stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen.
Kollegial støtte og samarbejde
Kollegial støtte og samarbejde handler om, i hvor høj grad medarbejderne hjælper hinanden indbyrdes for at opnå det bedste resultat og samarbejder, når der opstår problemer, der kræver løsninger.
Begge dele spiller en afgørende rolle for medarbejdernes arbejde og trivsel. Tidligere undersøgelser har vist, at en høj grad af støtte og samarbejde også har betydning for medarbejdernes helbred.
Generelt ser det ud til, at medarbejdere på danske arbejdspladser er virkelig godt tilfredse med samarbejdet med deres kolleger. Der er derfor stort set heller ikke nogen forskel på svarene mellem henholdsvis de mest og mindst tilfredse deltagere i undersøgelsen.
Grafik: Trine Larsen, NFA
Figuren viser de 5 jobgrupper, der hhv. oftest og mest sjældent oplever, at kollegerne hjælper hinanden med at opnå det bedste resultat. Derudover viser resultaterne fra AH2016, at næsten alle deltagere (96,7 procent) svarede, at de sommetider, ofte eller altid hjælper hinanden med at opnå det bedst mulige resultat.
Grafik: Trine Larsen, NFA
Figuren viser de 5 jobgrupper, der hhv. oftest og mest sjældent oplever, at de samarbejder med kollegerne, når der opstår problemer, der kræver løsninger. Derudover viser resultaterne fra AH2016, at næsten alle deltagere (96,8 procent) svarede, at de sommetider, ofte eller altid samarbejder med kollegerne, når der opstår problemer, som kræver løsninger.
Kollegial anerkendelse
Kollegial anerkendelse drejer sig om, i hvor høj grad medarbejderne anerkender hinanden, hvilket har stor betydning for medarbejdernes arbejde og trivsel. Tidligere undersøgelser har vist, at medarbejdere, som oplever en lav grad af anerkendelse, er mindre tilknyttet til arbejdspladsen og ønsker at skifte arbejde.
Generelt ser det ud til, at medarbejdere på danske arbejdspladser i meget høj grad oplever, at de og deres kolleger anerkender hinanden. Forskellen på svarene mellem henholdsvis de mest og mindst tilfredse deltagere i undersøgelsen er da også lille.
Grafik: Trine Larsen, NFA
Figuren viser de 5 jobgrupper, der hhv. oftest og mest sjældent oplever, at de selv og kollegerne anerkender hinanden i arbejdet. Derudover viser resultaterne fra AH2016, at næsten alle deltagere (95,9 procent) svarede, at de sommetider, ofte eller altid anerkender hinanden på arbejdet.
Yderligere oplysninger