Kan ’Sundhedsmiljø’ blive en ny vision på arbejdspladsen?
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 06-12-2019
Den hidtidige sundhedsfremme-indsats på arbejdspladserne har ikke haft den store effekt blandt kortuddannede med hårde fysiske jobs. Derfor diskuteres det netop nu, om det giver mening at integrere sundhed og arbejdsmiljø på nye måder på arbejdspladserne. I dette temanyhedsbrev ser vi på, hvad forskningen viser og giver nogle bud.
Sundhedsmiljø er et nyt begreb, der betyder, at man integrerer det traditionelle arbejdsmiljøarbejde med sundhedsfremme på arbejdspladsen til gavn for den enkelte og for arbejdspladsen. Det kan blive den nye vision inden for arbejdsmiljøet, og er under udvikling i disse år internationalt og i Danmark. Slutmålet er, at det skal være både sikkert og sundt at gå på arbejde– uanset om man har en kort eller en lang uddannelse og uanset hvilket job, man bestrider.
Herhjemme har vi hidtil haft en lang tradition for at sørge for at sikre gode arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. Hvad angår fysisk og psykisk arbejdsmiljø har denne indsats de seneste årtier primært haft fokus på at reducere risikoen for psykisk mistrivsel og fysisk overbelastning af medarbejderne.
Parallelt med denne arbejdsmiljøindsats har der i en årrække også været gennemført forskellige sundhedsfremmetiltag på arbejdspladserne i form af fx frugtkurve, fitnessmedlemskaber og private sygeforsikringer samt i de senere år også tilbud om træning og sundhedstjek i arbejdstiden – alle i et forsøg på at integrere sundhed i arbejdsmiljøet.
Men indsatsen har haft en begrænset effekt, viser NFA’s forskning. Af den grund og med inspiration fra USA’s Total Workers Health (TWH) og Australiens WorkHealth Improvement Networks (WIN)-koncept mødtes forskere, praktikere og politikere samt beskæftigelsesministeren i november 2019 på Christiansborg.
Her diskuterede man, hvad arbejdsmiljøområdet kan bidrage med for at fremme sundheden blandt alle arbejdstagere i Danmark. Den internationale inspiration og et muligt dansk forskningsprojekt på området, kan man læse om i artiklen ’Inspirationen til sundhedsmiljø kommer fra USA og Australien.
Tiltag uden betydelig effekt blandt medarbejdere med største belastninger
Det forskningen fra NFA viser, og som er grunden til, at sundhedsfremme igen bliver aktuelt, er, at den hidtidige sundhedsindsats på arbejdspladserne ikke har bidraget til øget sundhed blandt de grupper med de største belastninger, altså kortuddannede med hårdt fysisk arbejde. Det vil fx sige blandt sosu’er, rengøringsassistenter samt industri- og bygningsarbejdere.
Resultaterne viser, at ansatte inden for kortuddannede jobgrupper både får færre sundhedstilbud og deltager mindre, hvis de får det tilbudt. Det viser svarene på spørgsmål om sundhedsfremmetilbud i undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og helbred 2012-18.
-Det er især virksomheder med højtuddannede medarbejdere, der har givet de ansatte tilbud om sundhedsfremme i arbejdstiden. Sundhedsfremmetilbud bliver dermed fortrinsvis givet til de medarbejdere, der ofte i forvejen har sunde levevaner. Derimod er tilbuddene ikke givet i samme grad til de medarbejdere der, ifølge forskningen, har det største belastninger, altså ansatte med kort uddannelse og fysisk krævende arbejde, siger professor Andreas Holtermann fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og tilføjer:
-Det kan måske skyldes, at det er opfattelsen, at det koster for meget på bundlinjen at lade medarbejdere i ældreplejen og i industrien gå fra deres arbejdsopgave for fx at træne. Det er måske nemmere at skabe mere fysisk aktivitet for kontorpersonale, der kan få rørt sig ved at gå på trapper eller stå op ved computeren.
Sundhedsmiljø kan integreres med kerneopgaven
Og netop her kan det være, at Sundhedsmiljø kan komme ind som en ny idé. Én forklaring på de manglende resultater mere generelt kan nemlig, ifølge Andreas Holtermann, være, at de forskellige sundhedsfremmetiltag ofte er enkeltstående tilbud uden sammenhæng med kerneopgaven, og at tilbuddene ikke fungerer som en integreret del af det øvrige arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladsen:
-I vor nuværende forskning undersøger vi om vi bedre kan lykkes med sundhedsfremmetiltag på arbejdspladsen blandt medarbejdergrupper med kortere uddannelse, hvis indsatsen integreres tættere på produktion og kerneopgave inden for arbejdspladsens rammer. Sundhedsmiljø kan dermed blive en fast del af arbejdet og ikke en tilfældig vedhæftning, hvilket forhåbentlig kan give nogle langsigtede effekter.
Et eksempel på en sådan fysisk arbejdsmiljøindsats, som højst sandsynligt også har gevinster i form af sundhedsfremme, bedre udførelse af kerneopgaven og bedre fællesskab på arbejdspladsen, er Københavns Kommunes nye tiltag med træning i arbejdstiden blandt alle medarbejdere i arbejdstiden. Det kan man læse om i artiklen ’Medarbejderne skal holde hele livet’.
Sundere ved fyraften end ved arbejdets start
Andreas Holtermann peger også på, at det såkaldte ’Guldlok-princip’, som han og to internationale professorer har udviklet i de senere år, kan ses som et eksempel på at integrere sundhed i arbejdsmiljøet. Her drejer det sig om at få lige netop den mængde fysisk aktivitet og hvile, som man har behov for i løbet af arbejdsdagen. Det gælder i princippet alle jobgrupper, men er måske mest relevant for fx rengøringsassistenter, der er belastet af det hårde fysiske arbejde og kontormedarbejderen, der sidder ned for længe af gangen:
-Hvis man forestiller sig, at man bevæger sig så tilpas meget, mens man arbejder, at man lige præcis får den rette form for fysiske aktivitet, så vil det både gavne sundheden og forbedre arbejdets kvalitet. I så fald vil medarbejderne være sundere ved fyraften end ved arbejdets start og ovenikøbet have gjort arbejdet bedre.
Andreas Holtermann mener derfor, at en god definition på begrebet ’sundhedsmiljø’ bør indeholde en beskrivelse af, hvordan selve arbejdet kan bidrage til forbedret sundhed, så som fx at arbejdet tilrettelægges, så medarbejderne får en tilstrækkelig mængde fysisk aktivitet og hvile i arbejdstiden, tilstrækkeligt med sunde måltider i arbejdstiden og at tilrettelægge arbejdstiden for at fremme en god og tilstrækkelig søvn, slutter Andreas Holtermann.
Arbejdspladsen er en god arena for fremme af folks fysiske og mentale sundhed, fordi det er et sted alle lønarbejdere/beskæftigede, tilbringer mange timer hver eneste dag:
-Arbejdspladsen kan skabe den nødvendige ramme for at opnå holdbare sundhedsfremmende effekter for alle ansatte, der arbejder i jobs, der stiller store krav til kroppen og/eller til hjernen. Fremme af medarbejdernes sundhed er derfor til gavn for både arbejdsplads og medarbejdere, siger Andreas Holtermann.
Sundhedsmiljø er et nyt begreb
Sundhedsmiljø defineres som rammer og vilkår, politikker og indsatser, der integrerer traditionelt arbejdsmiljø og sundhedsfremme til gavn for den enkelte medarbejder og arbejdspladsen som helhed.
Sundhedsmiljø er opstået som begreb i Danmark gennem inspiration fra Australien og USA i forhold til deres Total Worker Health”- programmer, som har været afprøvet og forsket i igennem de sidste 10 år.
Kilde: Professor Andreas Holtermann, NFA, 2019.
Traditionelle sundhedsfremmende aktiviteter
Sundhedsfremmende aktiviteter er tidligere defineret som fx tilbud om regelmæssige motionsaktiviteter, rygestop, sundhedstjek, kontakt til sundhedsprofessionelle og adgang til motionsrum.