Hvad siger forskningen om sygefraværet i Danmark?

Forskningen i sygefravær de sidste mange år har resulteret i en øget viden om sammenhængen mellem arbejdsmiljø og sygefravær på arbejdspladserne. Det gælder en bred vifte af eksponeringer, og det gælder på en lang række områder. Fx er der forsket i, hvordan et belastende arbejdsmiljø påvirker sygefraværet, og vi ved, at eksempelvis rollekonflikter og lav indflydelse i arbejdet kan påvirke længde af sygefraværet.

Men andre faktorer har også indflydelse på forekomst af sygefraværet, fx arbejdsstyrkens sammensætning med hensyn til køn, alder, uddannelse og socioøkonomisk status. Sygefraværet påvirkes endvidere af indhold i arbejdet, fysisk aktivitet og ledelseskvalitet. Derudover er der forskel på sygefraværet i forskellige typer af job.

Lav indflydelse og bøjet ryg

Sammenhængen mellem det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø og sygefravær har blandt andre Sannie Vester Thorsen, analytiker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, forsket i:

- Psykosociale faktorer i arbejdet som fx lav indflydelse, rollekonflikter og mobning på arbejdspladsen har vist sig at have en sammenhæng med sygefravær. Belastende fysisk arbejde som fx at arbejde med bøjet og vredet ryg, bære og løfte byrder og skubbe og trække ting har også i adskillige studier vist sig at have en sammenhæng med sygefravær, fortæller hun.

Læs mere i artiklen Sammenhæng mellem fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø og sygefravær

Samspil mellem forskellige faktorer

Mads Nordentoft, post doc. på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), har også undersøgt sammenhængen mellem psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og risikoen for sygefravær i den danske arbejdsstyrke. Han fortæller her, hvordan sygefravær kan ses som en indikator for, hvordan arbejdsmiljøet er på arbejdspladserne.

- Der er formentligt tale om et samspil mellem flere forskellige faktorer. I forhold til arbejdsmiljøet kan det muligvis skyldes, at et belastende arbejdsmiljø kan være direkte forbundet med nogle helbredsrisici i sig selv. Men det kan også skyldes indirekte påvirkninger, hvor et belastende arbejdsmiljø eksempelvis i form af stressfaktorer kan være forbundet med adfærdsmæssige ændringer, der kan have en negativ indflydelse på helbredet. Derudover kan sammenhængen skyldes, at et belastende arbejdsmiljø forværrer allerede eksisterende sygdom, der gør, at arbejdsevnen forringes, fortæller Mads Nordentoft.

Danske erhvervsaktive er i gennemsnit fraværende på grund af sygdom 8,9 arbejdsdage om året. Lidt under halvdelen (45 pct.) af sygefraværet varer 1-7 dage, og ca. 40 pct. skyldes sygefraværsperioder på mere end 30 dage. Der er stor forskel på sygefraværet i forskellige job og brancher, fx har social- og sundhedsassistenter i gennemsnit ca. 16 dages sygefravær om året, hvor undervisere og forskere ved universiteter har ca. 5 dage i gennemsnit (se grafik og boks nedenfor).

Med eksempler fra forskningen giver dette nyhedsbrev et indblik i, hvordan sygefravær og arbejdsmiljø hænger sammen, og hvordan sygefravær kan ses som en indikator for arbejdsmiljøet på arbejdspladserne.

Læs artiklerne i NFA's teamnyhedsbrev om sygefravær

Fysisk aktivitet i fritiden reducerer risiko for sygefravær – fysisk aktivitet på job øger risikoen

Sammenhæng mellem fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø og sygefravær

Høje følelsesmæssige krav i arbejdet hænger sammen med større risiko for langtidssygefravær

Lav ledelseskvalitet er forbundet med øget risiko for langtidssygefravær

Figur 1. Som det fremgår af figuren udgør det helt korte sygefravær på 1-2 dage den største andel af det samlede sygefravær, men også det lange sygefravær på 91-365 dage udgør en væsentlig del. Kilde: NFA’s beregninger baseret på DST’s fraværsregister.