Sexchikane skal undersøges mere målrettet – både i forskningen og på arbejdspladserne

Det kan vise sig som kommentarer med seksuelle undertoner, uønskede berøringer eller deciderede fysiske overgreb som voldtægt eller voldtægtsforsøg. Seksuel chikane på arbejdspladsen er ikke entydig og kan vise sig på mange forskellige måder.

Det er heller ikke entydigt, hvem der begår de krænkende handlinger, og hvem det går ud over. Det kan både være kolleger, ledere, klienter, patienter og borgere, som står bag, og selv om det ifølge flere undersøgelser er flest kvinder, som har oplevet seksuel chikane, udsættes mænd også for uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen, ligesom der er forskel på, hvilke brancher det forekommer mest i.

Mentale sundhedsudfordringer, dårlig trivsel og sygefravær

Både dansk og international forskning tyder på, at seksuel chikane på arbejdspladsen fører til øget risiko for mentale sundhedsudfordringer (fx depressive symptomer), dårlig trivsel og øget risiko for langvarigt sygefravær. Forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser blandt andet, at personer, der har oplevet seksuel chikane, har en større risiko for at udvikle symptomer på depression end personer, der ikke har været udsat for seksuel chikane (se artiklen 'Seksuel chikane kan muligvis øge risikoen for depression').

Et nyere svensk studie, som NFA har været med i, viser endvidere, at personer, der har været udsat for seksuel chikane, står tilbage med en signifikant forøget selvmordsrisiko (se artiklen 'Sammenhæng mellem oplevelse af seksuel chikane og risiko for selvmord').

Nyt spørgeskema med mere specifikke spørgsmål

Seksuel chikane er altså en kompleks problemstilling med mange facetter, og hvis det skal forebygges, er det nødvendigt, at man ved mere om, hvad der rent faktisk sker. Derfor er der ifølge Thomas Clausen og Ida E. H. Madsen, begge seniorforskere på NFA, god grund til at sætte fokus på, hvordan man undersøger omfang og udbredelse af seksuel chikane på arbejdspladsen. De er nu sammen med andre forskere i gang med at udvikle et nyt spørgeskema.

- Vi samarbejder med blandt andet Statens Institut for Folkesundhed om at udvikle et nyt og mere fintmasket spørgeskema om seksuel chikane, som vil kunne give et fingerpeg om udbredelsen af forskellige former for adfærd, der kan karakteriseres som seksuelt chikanerende, fortæller Thomas Clausen.

- I stedet for at stille det generelle spørgsmål: 'Har du været udsat for seksuel chikane?', stiller vi en række mere specifikke spørgsmål. Vi spørger, om svarpersonen specifikt har oplevet uønskede seksuelle kommentarer, uønskede tilnærmelser, uønskede berøringer eller deciderede overgreb, fortæller Thomas Clausen og uddyber:

- Hvis vi skal have et retvisende billede af problemets omfang og karakter, er det vigtigt at vide, hvad det er for typer af adfærd, der forekommer, som kan opleves ubehagelige og krænkende. Det giver et udgangspunkt for at kunne forebygge på arbejdspladsen.

Forskel på brancher

Resultaterne fra NFA's undersøgelse af arbejdsmiljøet i Danmark fra 2018 viser, at 3,6 procent af alle svarpersoner svarede bekræftende på, at de havde været udsat for seksuel chikane inden for de seneste 12 måneder. Heraf var der knap 6 procent kvinder, som svarede bekræftende og knap 2 procent mænd (se grafik).

Ifølge NFA's undersøgelse var der endvidere forskel på brancher og jobgrupper. Sosu’er, kokke og tjenere, specialpædagoger og sygeplejersker var de jobgrupper, hvor flest svarede, at de havde været udsat for seksuel chikane.

Figuren viser jobgrupper med den største og mindste andel af lønmodtagere, der har været udsat for seksuel chikane inden for de seneste 12 måneder. Oplysningerne stammer fra spørgeskemaundersøgelsen 'Arbejdsmiljø og Helbred' fra 2018.

Derfor er der ifølge forskerne behov for at se bredt ud over de forskellige job- og branchegrupper på det danske arbejdsmarked og forholde sig til, hvordan man kan forebygge og håndtere seksuel chikane på de forskellige typer af arbejdspladser.

- Og her kan det også være vigtigt at se på hvem det er, som udøver den seksuelle chikane, fortæller Ida E. H. Madsen og fortsætter:

- I mange jobs inden for fx sundheds- og omsorgsfagene gælder det nemlig, at det ikke primært er kolleger eller ledere, men derimod borgere, kunder, klienter eller patienter, der står bag den krænkende adfærd. Og det har stor betydning, at man får talt om det på arbejdspladsen og ikke bare accepterer det som et vilkår i arbejdet.

Social støtte en vigtig faktor

At blive udsat for seksuel chikane er forbundet med en række negative konsekvenser for medarbejderens trivsel og helbred, uanset hvem udøveren er. Men det rammer især hårdt, når det er kolleger eller ledere, der står bag, viser forskningen. Og her spiller social støtte fra kolleger og ledere en væsentlig rolle:

- Vi ved fra forskningen, at social støtte fra kolleger eller ledere er en vigtig faktor i håndteringen af vanskelige emner på arbejdspladsen. Vi ved også, at seksuel chikane kan være et svært emne at tage op. Derfor kan de løbende trivselsmålinger om psykosocialt arbejdsmiljø være et godt sted at starte en dialog om det psykosociale arbejdsmiljø generelt og oplevelser af seksuel chikane i særdeleshed. Og når man gennemfører sine trivselsmålinger, kan det være en god idé at bruge nogle af disse mere målrettede spørgsmål om, hvordan seksuel chikane viser sig på arbejdspladsen, fortæller Thomas Clausen.

Åben og fordomsfri dialog

- Når man har gennemført trivselsmålingen, er det mindst lige så vigtigt, at man tager sig tid og rum til at starte en god dialog om, hvad resultaterne fortæller, og hvordan man kommer videre.

Kun ved at tage en åben dialog om seksuel chikane på arbejdspladsen, bliver det muligt at gøre noget ved problemerne. Og det kræver, at både ledere og medarbejdere byder ind, lytter og reflekterer, siger Thomas Clausen. Han mener, at den aktuelle debat om seksuel chikane kan være nøglen til at gøre noget ved problemet ude på arbejdspladserne:

- Et positivt resultat af den aktuelle debat om seksuel chikane kan være, at man på arbejdspladserne bliver mere parate til ikke blot at tale om, hvordan man kan forebygge seksuel chikane, men også om hvordan man skaber det bedst mulige psykosociale arbejdsmiljø generelt, slutter Thomas Clausen.

Figuren viser udviklingen i forekomsten af oplevet seksuel chikane blandt beskæftigede i 2012-2018. Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred (NFA).

Figuren viser beskæftigedes oplevelse af seksuel chikane 2018 fordelt på alder og køn. Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred (NFA).

Yderligere oplysninger

Thomas Clausen og Ida E. H. Madsen, begge seniorforskere ved NFA.

Læs det seneste temanyhedsbrev om seksuel chikane på arbejdspladsen fra NFA.