Bruger du også armene meget i løbet af en arbejdsdag? Sensorer afslører, hvornår dine fysiske arbejdskrav kan føre til langtidssygefravær
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 31-05-2022
Hvis du øger dit armarbejde over skulderhøjde med blot 2 minutter på en arbejdsdag, øges risikoen for langtidssygefravær med hele 14 pct. Sådan lyder konklusionen i et nyt studie, hvor forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) slår fast, hvornår fysisk krævende arbejde kan ende i sygefravær.
En kam igennem håret for at klippe slidte spidser eller påføring af maling over stukken lyder måske ikke som arbejdspositioner, der kan være årsagen til langtidssygefravær. Men nu kan forskere fra NFA med objektive målinger dokumentere præcist, hvor meget armarbejde påvirker risikoen for langvarigt sygefravær i fx rengørings- eller malerfaget.
Smerter i kroppen udgør den største sygdomsbyrde i det danske samfund i dag. En stor del af sygefraværet skyldes høje fysiske krav på arbejdet, og muskel-skelet-besvær koster det danske samfund mere end 18 milliarder kroner om året.
- Vores resultater viser, at når medarbejdere bruger to minutter mere på armarbejde over skulderhøjde per dag, øges risikoen for langtidssygefravær med 14 pct. Vi har hele tiden vidst, at denne type armarbejde er belastende for skulder og nakke og kan føre til langtidssygefravær, men vores resultater viser, hvor lidt der reelt skal til, før risikoen for sygefravær øges betydeligt, siger Nidhi Gupta, der er seniorforsker ved NFA, og uddyber:
- De fysisk krævende arbejdsstillinger forekommer i mange brancher, herunder fx rengørings- og industribranchen. Når denne type af belastende arbejdsstillinger udføres i mere end et par minutter, så er risikoen for sygefravær høj, fordi det er meget hårdt for kroppen. Derfor er det vigtigt, vi sætter ind med forebyggende tiltag hos dem, der har netop disse arbejdsstillinger.
Objektive målinger giver præcise råd om forebyggelse
Kort om metoden:
Medarbejdernes kropspositioner er blevet målt med en bevægelsessensor. For at se om medarbejderne har oplevet længevarende sygefravær, er de efterfølgende blevet fulgt i 4 år.
Hvordan er risikoen for sygefravær beregnet?
Forskerne har beregnet risikoen for sygefravær ved først at se på risikoen for sygefravær ved en gennemsnitlig tid brugt med armene over skulderhøjde. Derefter har de sammenlignet resultatet med risikoen for sygefravær, når der er blevet brugt mere tid end gennemsnittet med armene over skulderhøjde.
For at undersøge hvilken betydning de ergonomiske arbejdskrav har for langtidssygefraværet, har forskerne placeret bevægelsessensorer på den højre arm hos 937 medarbejdere.
Sensorerne målte, hvor ofte og hvor længe medarbejderne udførte armarbejde. I lignende studier har forskerne på samme vis placeret sensorerne på et lår eller på den øvre ryg for at indsamle viden om øvrige ergonomiske belastninger.
- Med objektive målinger kan vi afdække præcist, hvor skoen trykker. Det betyder, vi kan se, lige præcis hvilke arbejdsopgaver der er særligt belastende, samt hvilke fysiske belastninger der forekommer i specifikke jobgrupper eller hos den enkelte medarbejder, siger Nidhi Gupta.
Ifølge Nidhi Gupta er den objektive målemetode skelsættende, fordi den ændrer måden, hvorpå man i Danmark de seneste 30 år har forebygget smerter i kroppen og sygefravær. Det skyldes, at de objektive målinger giver præcise informationer om medarbejdernes ergonomiske arbejdskrav - modsat spørgeskemaer. Dermed kan man fremadrettet lave langt mere målrettede indsatser på arbejdspladserne:
- Sensorerne gør det muligt for os at indsamle data, som giver et indgående indblik i de reelle ergonomiske arbejdskrav. Det har ikke været muligt før, og på den måde kan vi bedre målrette det forebyggende arbejde, så det gøre en reel forskel. Det betyder, at de danske arbejdspladser får et præcist datagrundlag at tage udgangspunkt i, når de fx igangsætter APV-arbejde og forebyggende indsatser, siger Nidhi Gupta og fortsætter:
- Det kan betyde, at vi i langt højere grad kan fastholde de udsatte jobgrupper, som fx SOSU’er på hospitalsgangene eller håndværkerne på byggepladsen.
Kort om studiet:
Undersøgelsen er baseret på data om armarbejde målt med bevæglesesensorer samt data om 937 medarbejderes sygefravær, som er registeret i DREAM. Forskerne ønskede at undersøge, om der en sammenhæng mellem armarbejde og en øget risiko for langtidssygefravær pga. af smerter.
Medarbejderne er blevet påført bevægelsessensorer (accelerometre) på højre arm i 1-5 arbejdsdage, så forskerne har kunne undersøge, hvor meget af den samlede arbejdstid medarbejderne bruger på armarbejde.
Resultaterne viser, at medarbejderne bruger 21 pct. af deres arbejdstid med en armelevation på >30⁰, 4 pct. af arbejdstiden med en armelevation på >60⁰ og 1 pct. af arbejdstiden med en armelevation på >90⁰.
Resultaterne viser, at risikoen for langtidssygefravær øges med 14 pct., hvis armarbejde over 90⁰ øges med 2 minutter, med 3 pct. hvis armarbejde over 60⁰ øges med 2 minutter, og 1 pct. med armarbejde hvis armarbejde over 30⁰ øges med to minutter.
Læs den videnskabelige artikel
Gupta N, Rasmussen CL, Forsman M, Søgaard K, Holtermann A. How does accelerometry-measured arm elevation at work influence prospective risk of long-term sickness absence? Scandinavian Journal of Work Environment & Health 2022;48(2):137-147. doi: 10.5271/sjweh.4000
