Fra 100 til 10 minutter: Nye forskning viser store udsving i selvrapporteret data, når de sammenlignes med objektive målinger
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 12-05-2022
Bevægelsessensorer afslører, at medarbejderne overvurderer den tid, de arbejder under høj fysisk belastning. Der er nemlig stor forskel på, hvordan medarbejdere opfatter deres fysiske arbejdsmiljø, og hvordan belastningerne reelt er, og det kan have stor betydning for forebyggelsen af smerter og langtidssygefravær.
Fra 100 minutter til 10 minutter. Så stor kan forskellen være på data, hvor medarbejdere selvrapporterer om deres fysiske belastning i arbejdet sammenlignet med objektiv data fra bevægelsessensorer. Der er nemlig stor forskel på, hvor lang tid fx frisører eller murere forestiller sig, de står med foroverbøjet ryg på en arbejdsdag, og hvor længe de reelt står med foroverbøjet ryg. Det viser nye forskningsresultater fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Forskere har udviklet en lille bevægelsessensor, der kan måle, præcis hvilke belastninger medarbejdere udsættes for på en arbejdsdag. De objektive data sendes til en app, hvorefter de analyseres af forskere og giver præcis viden om medarbejderes kropspositioner og aktiviteter i løbet af en arbejdsdag.
Målerettet forebyggelse af en stor samfundsbyrde
Med de objektive målinger får forskerne langt mere præcise data. Det giver dem mulighed for at målrette indsatsen hos både specifikke jobgrupper, men også blandt specifikke medarbejdere, hvor de kan se, at belastningerne reelt er høje:
- Vi kan fx analysere, hvor ofte rengøringspersonale står med ryggen foroverbøjet i 90 grader på en arbejdsdag. Når vi ved det, kan vi gå ind og give præcise råd til faggruppen om fx ændringer i arbejdsgangen. Samtidig giver målingerne os indblik i, hvilke arbejdsopgaver der især belaster den enkelte medarbejders krop. Det mener jeg er banebrydende for måden, hvorpå vi forebygger smerter og langtidssygefravær, siger Andreas Holtermann.
Danmark har de seneste 30 år benyttet mindre præcise data, i form af medarbejderes selvrapportering, til at forebygge smerter og langtidssygefravær. Derfor mener forskningschefen også, at de nye resultater understreger et stort behov for forskning, der tager udgangspunkt i objektive målinger:
- Det er enormt vigtig, at al forebyggelsesarbejde baseres på pålidelig viden. Ellers forringes forebyggelsen naturligvis. Man skal huske på, at langtidssygefravær og smerter er en af de største sygdomsbyrder på arbejdsmarkedet i dag. Derfor mener jeg også, at der er store perspektiver i at udbrede brugen af objektive målinger, og jeg tror på, at målemetoden kan bringe Danmark helt i front, når det kommer til at fastholde vigtig arbejdskraft, siger Andreas Holtermann.
Medarbejdere kan have en forestilling om, at de fx arbejder med armene hævet over skulderhøjde i timevis på en arbejdsdag, men vores objektive målinger viser, at det faktisk kun kan være tale om nogle få minutter. Dermed giver vores objektive målemetode et langt mere retvisende billede af de reelle, fysiske belastninger i arbejdsmiljøet, siger Andreas Holtermann, der er forskningschef ved NFA.
Kort om studiet:
Rapporten er en slutrapport fra et NFA-projekt om ergonomiske belastninger og langtidssygefravær. Resultaterne bygger på data indsamlet fra medarbejdere inden for bl.a. transport, rengøring, industri og bygge- anlæg. 223 medarbejdere indgik i undersøgelsen af forskellen mellem selvrapporterede og objektiv målte ergonomiske belastninger.
Undersøgelsen tager højde for risikofaktorer som jobtype, psykosociale faktorer, alder, køn, tidligere forekomst af langtidssygefravær og andre livstilsforhold, der kan påvirke sygefraværet. Da undersøgelsen bygger på et begrænset datagrundlag, er der behov for yderligere undersøgelser med større datasæt og blandt flere jobgrupper for at verificere resultaterne og sikre stærkere repræsentativitet.
Læs rapporten: Sammenhængen mellem objektivt målte ergonomiske arbejdskrav og langtidssygefravær
