Forskning viser sammenhæng mellem arbejdsrelateret stress og tidligere kronisk sygdom
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 16-06-2022
Arbejdstagere med et stressende arbejde har en øget risiko for at få en kronisk sygdom tidligere i livet end arbejdstagere uden et stressende arbejde. Risikoen er størst for mænd, hvor en kronisk sygdom i gennemsnittet opstår 10 måneder tidligere, hvis de arbejder i job med høj risiko for arbejdsrelateret stress.
Er du mand og arbejder du i et stressende arbejde? Så har du en øget risiko for at blive ramt af kronisk sygdom.
Ny forskning fra NFA viser nemlig, at mænd med arbejdsrelateret stress risikerer at blive ramt af kronisk sygdom 10 måneder tidligere end mænd uden arbejdsrelateret stress. For kvinder er det tre måneder tidligere.
- Vi ved fra tidligere studier, at en øget stressbelastning i arbejdet hænger sammen med en øget risiko for tidlig sygdom som eksempelvis hjertekarsygdom. Men med dette studie påviser vi, at der er en signifikant sammenhæng mellem netop arbejdsrelateret stress og risikoen for tidlig kronisk sygdom, siger Jeppe Karl Busk Sørensen, der er ph.d.-studerende på NFA.
Stress er, næstefter rygsmerter, det mest udbredte arbejdsbetingede helbredsproblem i EU-landene, hvorfor det er meget relevant og interessant at undersøge sammenhængene og konsekvenserne nærmere.
- De kroniske sygdomme, som vi har været interesseret i i dette studie, var diabetes, hjertekarsygdomme, blodprop i hjernen, hjerneblødninger, kræft, astma, KOL, hjertefejl og demens.
Forekomsten af de kroniske sygdomme er naturligvis forskellige, og betydningen af arbejdsrelateret stress er varierende. Men overordnet kan vi se, at arbejdsrelateret stress er en risikofaktor for tidlig kronisk sygdom. På individniveau svarer det til, at lønmodtagere med høj arbejdsrelateret stress får en kronisk sygdom 3-10 måneder tidligere end sammenlignelige lønmodtagere med lav arbejdsrelateret stress, forklarer Jeppe Karl Busk Sørensen.
Hvad er arbejdsrelateret stress?
Stress er et komplekst begreb, fordi begrebet omfatter to fænomener: Begrebet ”stress” betegner både belastninger (”stressorer”) og de psykiske og fysiologiske ændringer, der følger af disse belastninger (”stress-reaktioner”). Hvis belastningerne ligger i arbejdsmiljøet, så betegner man disse belastninger (stressorer) og de efterfølgende psykiske og fysiologiske ændringer (stress-reaktioner) som ”arbejdsrelateret stress”.
I undersøgelsen har vi defineret og målt arbejdsbelastninger (stressorer) med udgangspunkt i de to førende teoretiske modeller, job strain modellen (dvs. at være udsat for en kombination af høje krav og lav kontrol i arbejdet) og anstrengelse-belønnings-modellen (dvs. at være udsat for en kombination af høj anstrengelse og ringe belønning i arbejdet). Dvs. vi har målt belastningssiden af arbejdsrelateret stress. Vi har antaget, at medarbejdere, som er udsat for disse belastninger, har en øget sandsynlighed for at opleve stress-reaktioner, men vi har ikke målt stress-reaktioner direkte.
Stress-reaktioner er ikke i sig selv en sygdom, men vedvarende stress-reaktioner kan føre til såvel fysisk som psykisk sygdom. Der kan skelnes mellem to former for stress-reaktioner:
- Den kortvarige stress-reaktion, der kan være en hensigtsmæssig reaktion, som bl.a. giver ekstra energi til at håndtere udfordringer og krav i arbejdet. Får man mulighed for at restituere, vil man relativt hurtigt komme sig oven på en kortere periode med stress.
- Den langvarige og intense stress-reaktion, der kan få alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejders helbred, livskvalitet og arbejdspræstationer. Den vil i så fald også ofte være kostbar for virksomheden og for samfundet.
Hvem bliver oftest udsat for arbejdsrelateret stress?
Undersøgelsen, der baserer sig på data fra mere end 1,5 millioner lønmodtagere i Danmark, viser, at de lønmodtagere, som har en øget risiko for arbejdsrelateret stress, primært arbejder i jobs inden for kategorien ”andet manuelt arbejde”.
Det kan eksempelvis være rengøringsarbejde, manuelt arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, bygge- og anlægssektoren, produktion og transport. Men arbejdsrelateret stress forekommer også i jobgrupper inden for servicebranchen.
- Stress afgrænser sig ikke som sådan til en specifik jobgruppe. I dette studie har vi defineret arbejdsrelateret stress ud fra to teoretiske modeller, som handler om henholdsvis forholdet mellem krav og kontrol i arbejdet og ubalance mellem indsats og belønning i arbejdet. Vi ved, at denne form for arbejdsrelateret stress ofte forekommer i manuelt arbejde, men vi ser også en øget forekomst blandt administrative lønmodtagere og lønmodtagere i servicebranchen, siger Jeppe Karl Busk Sørensen.
Hvad er jobeksponeringsmatricer?
Når man anvender jobeksponeringsmatricer til måling af arbejdsmiljøet, bruger man et estimat for, hvordan arbejdsmiljøet ser ud i et givet job på et givet tidspunkt. Estimatet tager udgangspunkt i eksponeringerne for ”den gennemsnitlige” medarbejder i dette job.
Jobeksponeringsmatricerne kan via registre tilkobles hele den del af den erhvervsaktive befolkning i Danmark, hvor man har valide data på jobgruppe. Hvis man kender en persons job på et givet tidspunkt, kan man altså via eksponeringsmatricerne også få et estimat (dvs. et bedste bud) på den gennemsnitlige eksponering for de arbejdstagere, som har samme karakteristika (jobgruppe, køn, alder, m.v.) som denne person.
Da man ved hjælp af eksponeringsmatricer kan estimere den gennemsnitlige eksponering baseret på karakteristika som job, køn og alder, muliggøres analyser af arbejdsmiljøets betydning for helbred eller andre udfald i meget store datasæt baseret på hele den erhvervsaktive befolkning i Danmark.
Et af de første af sin slags
Resultaterne supplerer fund fra et tidligere studie af erhvervsaktive fra Finland, Frankrig, Sverige og Storbritannien, der viste, at mænd og kvinder med arbejdsrelateret stress i gennemsnit fik en kronisk sygdom 10 og 7 måneder tidligere end mænd og kvinder uden arbejdsrelateret stress.
Der er ikke kendskab til andre studier i sammenhængen mellem arbejdsrelateret stress og kronisk sygdom. Derfor bør resultaterne suppleres med flere undersøgelser, der bekræfter sammenhængen, før der kan ses på konsekvenserne af den opnåede viden.
NFA vil fortsætte sin forskning i betydningen af psykosociale arbejdsmiljøfaktorer på risikoen for kroniske sygdomme.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på analyser af mere end 1,5 million lønmodtagere i alderen 30-59 år, som er blevet fulgt i op til 18 år.
Arbejdsrelateret stress er i studiet målt på jobgruppeniveau med jobeksponeringsmatricer.
Nye tilfælde af kronisk sygdom er opgjort som hospitalsindlæggelse som følge af type-2 diabetes, hjertekarsygdom, blodprop i hjernen, hjerneblødninger, slagtilfælde, kræft, astma, KOL, hjertetilfælde og demens. Analyserne er justeret for flere risikomarkører for kronisk sygdom samt mål for rygning, alkohol-indtag, BMI og fysisk aktivitet målt med jobeksponeringsmatricer.
NFA har lavet undersøgelsen i samarbejde med forskere fra Bispebjerg Hospital i København samt forskere fra forskningsinstitutioner i Sverige og Finland. Studiet er finansieret fra NordForsk Nordic Program on Health and Welfare, Arbejdsmiljøforskningsfonden og Swedish Research Council of Health, Working Life and Welfare.
Læs den videnskabelige artikel
Sørensen JK, Framke E, Pedersen J, Alexanderson K, Bonde JP, Farrants K, Flachs EM, Magnusson Hanson LL, Nyberg ST, Kivimäki M, Madsen IEH, Rugulies R. Work stress and loss of years lived without chronic disease: an 18-year follow-up of 1.5 million employees in Denmark [Epub ahead of print]. European Journal of Epidemiology 2022. doi: 10.1007/s10654-022-00852-x
