Spring over hovedmenu

Flere depressive symptomer hos medarbejdere, der oplever uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdet

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 04-04-2024

Medarbejdere, der udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdet, har flere depressive symptomer end andre medarbejdere. Det viser ny forskning fra NFA.

Et sjofelt blik, en berøring eller en seksuelt ladet kommentar.

Uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladsen kan være mange ting.

Men ubehagelige og uønskede seksuelle hændelser er noget, som hver femte medarbejder har oplevet på arbejdspladsen.

Nu viser forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), at der er et 2,6 point højere gennemsnitligt niveau af depressive symptomer hos de medarbejdere, der konkret har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed. Det er point målt på en skala fra 0 til 50, hvor en score på 20 eller derover indikerer mulig depression.

Tallet er endnu højere for medarbejdere, der fortæller om oplevelser med seksuel chikane. Her findes et gennemsnitligt niveau af depressive symptomer, der er 3,4 point højere end andre medarbejdere.

- Vores resultater tyder på, at uønsket seksuel opmærksomhed og chikane er forbundet med nedsat mental sundhed, også selvom medarbejderne ikke rapporterer, at de direkte har været udsat for seksuel chikane, siger seniorforsker på NFA Ida E. H. Madsen, der står bag undersøgelsen.

I 2022 lavede NFA den første nationale kortlægning af området, hvor det kom frem, at 22,2 procent svarer, at de har oplevet mindst en hændelse af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane inden for det seneste år.

Nuanceret spørgemetode – til brug på arbejdspladsen

Undersøgelsen bygger på en metode, hvor der stilles nuancerede spørgsmål inden for 21 forskellige typer hændelser. Hændelserne spænder fra uønskede seksuelle kommentarer om krop, tøj eller livsstil til forsøg på voldtægt eller faktisk voldtægt.

- Vi hjælper folks hukommelse lidt på vej ved at spørge ind til de konkrete uønskede hændelser af seksuel karakter. Detaljeniveauet i spørgsmål og svar gør, at man får mere detaljeret viden om, hvad det er for en slags adfærd, der evt. skal ændres på, i de forebyggende indsatser på arbejdspladsen, siger Ida E. H. Madsen, seniorforsker på NFA.

Hvis man selv vil undersøge omfanget af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane mere nuanceret på jeres arbejdsplads, kan man downloade spørgeskemaet og tilhørende vejledning her.

Samme sted er der også dialogredskaber, som man kan bruge som en hjælp til at få italesat, hvor de enkelte medarbejderes grænser går, og hvilke forventninger man har og kan have til hinanden på arbejdspladsen.

I undersøgelsen er der bl.a. spurgt ind til hyppigheden af følgende:

  • Uønskede seksuelle kommentarer om din krop, tøj eller livsstil
  • Uønsket fysisk kontakt med seksuelle undertoner (fx klap, kys eller omfavnelse)
  • Stirrende eller flirtende blikke med seksuelle undertoner, som var uønskede eller ubehagelige for dig
  • At nogen har fløjtet eller piftet efter dig på en måde, som var uønsket eller ubehageligt for dig
  • At nogen har fortalt historier med seksuelt indhold, som var uønskede eller ubehagelige for dig
  • At nogen har bedt om seksuelle tjenester til gengæld for, at du fik en belønning (fx lønforhøjelse eller forfremmelse)
  • Forsøg på voldtægt eller faktisk voldtægt.

Kilde

Ida E.H. Madsen, Thomas Clausen, Maj Britt Dahl Nielsen m.fl., Workplace sexual and gender-based harassment in Denmark: a comparison of the self-labelling and behavioural list method

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen, NFA.

Sådan måles depressive symptomer og depression

Til at undersøge medarbejdernes niveau af depressive symptomer har forskerne brugt Major Depression Inventory (MDI) spørgeskemaet. MDI kan også bruges som led i at diagnosticere depression.

MDI består af 10 spørgsmål, hvor der spørges ind til bl.a. humør, søvn, appetit og koncentrationsbesvær de seneste to uger.

Medarbejdernes niveau af depressive symptomer defineres herefter på en skala fra 0 til 50, hvor en score på 20 eller derover indikerer mulig depression.

Om studiet

Sådan gjorde forskerne

Artiklen er baseret på analyser af spørgeskemadata fra ca. 1.000 medarbejdere på 29 arbejdspladser inden for forskellige sektorer og erhverv. Medarbejderne har svaret på 21 spørgsmål til konkrete hændelser af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane. Analyserne er justeret for forskelle i køn, alder og uddannelse. Der er tale om en spørgeskemaundersøgelse med et observationelt tværsnitsdesign.

Styrker og begrænsninger

De fundne forskelle er statistisk signifikante, men resultaterne er behæftet med væsentlig usikkerhed, da der er tale om en mindre spørgeskemaundersøgelse og en tværsnitsanalyse, hvor der er blevet spurgt til medarbejdernes oplevelse af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane samt depressive symptomer på samme tid. Det kan derfor ikke udelukkes, at medarbejdernes depressive symptomer kan have påvirket deres oplevelse af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane frem for omvendt. Der er således brug for yderligere forskning for at bekræfte resultaterne.

Ekstern finansiering

Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.