10 spørgsmål om svampe og bakterier i arbejdsmiljøet: Professorens svar

Hvad optager jer ude på arbejdspladserne – både jer på kontorer, jer i gartnerier og jer, der håndterer vores affald?

Dét spørgsmål stillede professor i mikrobiologi Anne Mette Madsen sig selv, og nu er hun blevet klogere. NFA’s følgere på sociale medier har nemlig stillet hende en række spørgsmål om alt fra skimmelsvamp til bakterier i affald.

Nu giver hun svar på alle de gode spørgsmål. Læs hendes svar nedenfor.

1. Hvad menes egentligt, når man taler om eksponering for mikroorganismer – er det bakterier?

Svar. Ja, det er også bakterier, men ud over det, er det blandt andet også virus og svampe (som også bliver kaldt skimmelsvampe). Man har også ofte fokus på et stof, der hedder endotoksin – det kommer fra en stor gruppe af bakterier.

Mikroorganismer og endotoksin, som man kan eksponeres for i nogle arbejdsmiljøer via luften, bliver også kaldt bioaerosoler.

2. Er der nogen fastsatte tærskler eller retningslinjer for udsættelse for mikroorganismer indtil nu?

Svar: Nej, der er ikke en grænseværdi for, hvor mange bakterier, svampe eller endotoksin man må udsættes for via luften i løbet af en arbejdsdag. Men der findes en grænseværdi for, hvor meget organisk støv (baseret på vægten af støvet i luften) man må udsættes for igennem en arbejdsdag. Men det er meget forskelligt, hvor mange bakterier og svampe, og hvor meget endotoksin der er i fx 1 mg støv – derfor kan den grænseværdi ikke helt bruges for andre eksponeringer end netop organisk støv.

3. Er det mest infektioner med bakterier, der udgør et problem, hvis man fx arbejder med affald?

Svar: Arbejder man med at håndtere store mængder bioaffald, kan der findes bakterier og svampe i arbejdsmiljøet, som har egenskaberne til at give infektioner. Men der findes kun meget få rapporter om infektioner i sådanne arbejdsmiljøer. Derimod ser vi hyppigt symptomer som øjenirritation, rømmen og hosten ved udsættelse for bakterier og svampe fra affald.

4. Kan klimaforandringer som for eksempel højere temperaturer have indflydelse på udsættelse for bakterier og svampe, når man arbejder med affald?

Svar:  Jeg har ikke set undersøgelser af, hvorvidt klimaforandringer specifikt  påvirker eksponering for bakterier og svampe. Men man kan forvente det, idet højere temperaturer er forbundet med højere eksponeringer for bakterier og svampe ved for eksempel arbejde med affald.

5. Hvordan kan det påvirke en at arbejde i et miljø med høje koncentrationer af svampe eller bakterier?

Svar: Udsættelse for svampe, bakterier og også endotoksin kan være forbundet med noget, der kan optræde som øjenirritation, rømmen og hosten.   Medarbejdere med tendens til allergi kan udvikle allergiske reaktioner over for de svampe, som de udsættes for i dagligdagen. Ved høje koncentrationer kan der udvikles det, der kaldes Organic Dust Toxic Syndrome (ODTS), hvor man får influenza-lignende reaktioner typisk efter endt arbejdsdag. Symptomerne går væk efter et par dage.

6. Hvor sikkert er det at arbejde i et rum med synlig skimmelsvamp og have gang i ventilationen på fuld skrue?

Svar: Hvis du er medarbejder, der skal ind for at renovere en bygning med skimmelsvamp – ja, så er det godt med fuld skrue på ventilation eller åbne vinduer. Men husk at bære maske. Hvis du er kontoransat, vil det afhænge af arealet, der er dækket med synlig svampevækst. Hvis det er stort, vil det være bedre at flytte arbejdet til et andet lokale, indtil problemet er løst.

7. Hvordan ved man, at noget er skimmelsvamp? Er sort belægning på træ skimmelsvamp?

Svar: Det kan være svært at beskrive skimmelsvampevækst i bygninger, og skimmelsvamp kan både være skjult – altså ikke på fri overflader og synligt vækst. I arbejdsmiljøet kan skimmelsvampe komme fra de materialer, der håndteres, og der kan være svampe i affald, halm, træflis, gamle byggematerialer, korn, græsfrø osv.

Hvis det drejer sig om vækst på for eksempel vægge, foreslår jeg, at man kigger på internettet og ser, om billederne ligner noget der er vist før – men svampe vækst kan se vidt forskelligt ud.

8. Har du nogen gode råd til at mindske eksponeringen for svampe og bakterier, når man arbejder som gartner?

Svar: Gartnerier er vidt forskellige. Men overordnet har vi set, at arbejde i frilandsgartneri kun er forbundet med lav eksponering. Indendørs har vi set, at des større eller ældre planterne er des højere eksponering. Vi har konkret set, at der kan være en høj eksponering ved at fjerne gamle og udtørrede agurkeplanter – men blev de fjernet lige efter sidste høst – var eksponeringen væsentligt lavere.

9. Skal man kun være opmærksom på eksponering for mikroorganismer via luften?

Svar: Det er godt at have fokus på de mikroorganismer, som man kan indånde. Men det er også vigtigt at tage højde for håndhygiejne, så man ikke overfører mikroorganismer fra hænder til mund. Derfor er det vigtigt i arbejdsmiljøet at holde god håndhygiejne og vaske hænder, inden man for eksempel spiser frokost eller ryger.

10. Er der arter af skimmelsvamp, der er værre end andre? Og hvornår skal man begynde at blive lidt bekymret for niveauet af svampesporer?

Svar: Det har gennem mange år været meget langsommeligt og derfor urealistisk i forskningsprojekter at skelne mellem forskellige arter af svampe og bakterier. Men dette er blevet lettere, og vi er derfor ved at opnå mere viden om, hvilke arter vi udsættes i forskellige miljøer. Der findes rigtigt mange forskellige arter af svampe og bakterier. Derfor kræver det store studier at opnå viden om betydningen af udsættelse for dem.

Det skal dog bemærkes, at mit svar afhænger af, hvilke helbredsproblemer det drejer sig om. Man ved, at ganske bestemte arter kan give infektioner, og man ved også, at nogle arter er hyppigere forbundet med udvikling af allergi. Svampen Aspergillus fumigatus er for eksempel deklareret som en ekstra problematisk svamp, da den kan være resistent over for de midler, man typisk bruger til at behandle infektioner. Den svamp findes typisk i arbejdsmiljøer, hvor organisk materiale (for eksempel affald eller mere specifikt kompost, træflis eller halm) har henstået i et stykke tid.

Kontakt