Sundere medarbejdere i hjemmeplejen? En køreliste i balance kan være vejen frem

Jørgen er svært gående og skal have hjælp til at komme fra seng til stol. Anita elsker at sludre, men modsætter sig altid at tage sin daglige medicin.

Som medarbejder i hjemmeplejen står man for en uundværlig pleje af borgere, der har brug for ekstra hjælp i hverdagen. Men med jobbeskrivelsen kommer også en liste af situationer, der kan slå skår i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det kan for eksempel være belastninger i lænderyggen som følge af at støtte borgere fysisk eller endda udsættelse for vold og trusler fra borgere.

Nu peger et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) på, at en mere ligelig fordeling af borgere med ekstra behov for pleje kan mindske både den fysiske og psykiske udmattelse hos medarbejderne i hjemmeplejen. Studiet er baseret på et pilotprojekt og danner grundlag for videre forskning og afprøvning af indsatser.

Balance i borgere med særlige behov

Studiet er baseret på et pilotprojekt, som er gennemført i hjemmeplejen i Frederiksberg Kommune i 2022, hvor 19 medarbejdere deltog. Her så forskerne, at det er muligt at organisere de såkaldte kørelister på en sundere måde. Kørelister er en ruteplan over de borgere, som medarbejderne skal pleje i løbet af en arbejdsdag. Ændringerne i fordelingen af borgerne mellem medarbejderne medførte en oplevelse af mindre fysisk og psykisk udmattelse.

Principperne bag ændringerne i kørelisterne var:

• En ligelig fordeling af borgere med særlige behov, så enkelte medarbejdere ikke blev overbelastet i løbet af en arbejdsdag.
• Åbenhed om medarbejdernes kørelister, så alle havde mulighed for at få indblik i fordelingen af borgere.
• Indflydelse fra medarbejderne på deres egne kørelister gennem faste møder med ruteplanlæggeren.

- Nogle borgere stiller højere fysiske og psykiske krav til medarbejderne. De kan for eksempel være udadreagerende på grund af demens eller gangbesværede og have brug for ekstra støtte. Plejer man flere af denne type borgere, kan det føre til udmattelse og sygefravær, siger Tonje Pedersen Ludvigsen, der er ph.d.-studerende på NFA og en af forskerne bag studiet. Hun fortsætter:

- Vores studie peger på, at færre oplever høj fysisk og psykisk udmattelse, når personer med ekstra behov bliver fordelt mellem medarbejderne. Og allervigtigst, at medarbejderne var glade for indsatsen.

Borgerne blev i pilotprojektet inddelt i fire kategorier baseret på deres fysiske og psykiske behov, som kørelisterne blev organiseret efter.

Og dét passede også godt til den type arbejdsplads, hjemmeplejen er.

- I hjemmeplejen har vores medarbejdere ikke én fast arbejdsplads, da de kører fra hjem til hjem for at nå ud til at alle borgere med behov for hjælp. Derfor gav det også mening for os at lave en arbejdsmiljøindsats med fokus på selve fordelingen af arbejdsopgaver, siger Heidi Næsted Stuhaug, der er leder for hjemmesygepleje og den kommunale hjemmehjælp i Frederiksberg Kommune. Hun fortsætter:

- Det kan nemlig være svært for os at integrere klassiske arbejdsmiljøtiltag som for eksempel træning i hverdagen, når vi er spredt rundt det meste af tiden.

Bred opbakning fra medarbejderne

Ud over den positive udvikling i arbejdsmiljøet blev indsatsen også taget rigtig godt imod blandt medarbejderne i hjemmeplejen. I et opfølgende interview med deltagerne svarede cirka tre ud af fire, at de enten var tilfredse eller meget tilfredse med indsatsen.

- En del af indsatsen var en samtale mellem hver medarbejder og den ansvarlige planlægger for kørelisterne, som gav medarbejderne mulighed for at udtrykke deres ønsker og behov. Vores indsats viser, at det er muligt at styrke både dialog og omorganisere nogle af de nuværende opgaver, siger Tonje Pedersen Ludvigsen.

Kan indsatsen indføres i praksis?

Trods medarbejderopbakning viser studiet også, at de nye kørelister kan være udfordrende at indføre i det daglige arbejde. I hjemmeplejen er hverdagen omskiftelig, og rammes medarbejderne af sygdom, kan det betyde, at kørelisterne med besøg skal laves om. Derudover pegede nogle af medarbejderne også på travlhed som en generel barriere for at integrere de nye kørelister i arbejdet – for eksempel at de ikke kan prioritere tid til at kategorisere borgerne efter behov.

Alligevel lykkedes det hjemmeplejen i Frederiksberg Kommune at tage noget med videre fra deres deltagelse i pilotprojektet. Og det er fortsat en del af deres hverdag her cirka tre år efter, at pilotprojektet blev gennemført.

- Selvom det ikke har været muligt at indføre forskernes konkrete anbefalinger til at planlægge besøg hos borgere, har deltagelsen i pilotprojektet alligevel påvirket vores måde at tænke på. Vi har en øget bevidsthed om, at arbejdet ikke kun er fysisk belastende, men også psykisk. Desuden har vi fået et meget bedre sprog for at tale om trivsel og arbejdsmiljø, siger Heidi Næsted Stuhaug.

- Studiets resultater er et positivt første skridt i retningen mod et sundere arbejdsmiljø i hjemmeplejen. Men hvis indsatserne skal være nemme at indføre på arbejdspladserne, er der behov for mere forskning og flere afprøvninger af indsatser, så de passer til arbejdspladsens rammer, siger Tonje Ludvigsen Pedersen.

Kilde

Tonje Pedersen Ludvigsen, Maja Vilhelmsen, Kristina Thomassen og Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen

Reorganization of work schedules for better distribution of work demands in home health care – a feasibility study

Kontakt