Forskere har undersøgt udsættelse for PFAS og bly hos medarbejdere på hårdforkromningsvirksomheder
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 03-11-2025
Nyt forskningsprojekt viser forhøjede niveauer af PFAS-forbindelser og bly i blodet hos hårdforkromere.
Et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at hårdforkromere har et markant forhøjet niveau af PFOS og andre PFAS-forbindelser samt et forhøjet niveau af bly i blodet. Også kontoransatte på de deltagende virksomheder har forhøjede niveauer af en række PFAS-forbindelser – heriblandt PFOS.
Forhøjede niveauer af PFAS-forbindelser kan påvirke respons på vacciner, men også medføre en let øget risiko for kræft – set over et helt arbejdsliv. Tungmetallet bly kan have negative helbredseffekter i form af blandt andet øget risiko for hjertekarsygdomme.
Sammenlignet med hårdforkromningsvirksomheder i Sverige har medarbejdere i de undersøgte danske hårdforkromningsvirksomheder højere koncentrationer af PFOS, øvrige PFAS-forbindelser og bly i blodet. Forskerne har ikke undersøgt årsagen, men peger på, at det kan være et spørgsmål om sikkerhedskultur på arbejdspladsen.
Resultaterne er en del af NFA’s forskningsprojekt SAM-Krom, hvor forskere undersøger hårdforkromeres udsættelse for skadelige stoffer – heriblandt det kræftfremkaldende krom-6.
Læs tidligere nyhed om SAM-Krom.
Forskerne fra NFA og de involverede arbejdsmedicinske klinikker vurderer, at medarbejdernes forhøjede udsættelse for krom-6 udgør den væsentligste helbredsrisiko sammenlignet med de nye fund af PFAS-forbindelser og bly.
Skadelige dampe og væsker
Hårdforkromning er en elektrolytisk overfladebehandling, hvor et lag krom påføres metalliske emner for blandt andet at øge deres slidstyrke og hårdhed. Det sker typisk i åbne kar, som blandet andet indeholder krom-6. Tidligere tilsatte man PFOS for at begrænse afdampningen af krom-6, men brugen af PFOS blev ifølge virksomhederne udfaset for fem til ti år siden. Blyanoder anvendes i hårdforkromning, hvilket kan være kilden til de forhøjede blodniveauer af bly.
- Vi fandt meget høje niveauer af PFAS og særligt PFOS både hos hårdforkromere og kontoransatte på de undersøgte virksomheder. Det er arbejdsmiljømæssigt bekymrende, at kontoransatte også har forhøjede PFOS-niveauer, fordi deres arbejdsopgaver ikke indebærer kontakt med PFOS, siger Anne Thoustrup Saber, der er seniorforsker på NFA og står i spidsen for forskningsprojektet.
Studiet undersøger ikke, hvordan hverken hårdforkromere eller kontoransatte på hårdforkromningsvirksomhederne er blevet udsat for PFAS-forbindelserne og bly.
Gode råd til at forebygge udsættelse for PFAS og bly
NFA forskerne vurderer, at PFAS og bly stammer fra hårdforkromningsvæsken. Derfor kan man forebygge yderligere udsættelse for PFAS og bly ved at forebygge udsættelse for hårdforkromningsvæsken. Forskerne anbefaler:
- Brug konsekvent handsker, øjenbeskyttelse, åndedrætsværn og arbejdstøj i lokaler med forkromningsbade.
- Skift arbejdstøj før og efter arbejde og i pauser og hav en procedure for jævnlig vask af arbejdstøj og personlige værnemidler.
- Styrk håndhygiejnen for medarbejdere i produktionsområder og kontorer.
- Sørg for grundig rengøring af overflader i produktionsområder, kontorer og fællesområder.
Om studiet
Forskningsprojektet ’Sikkert Arbejde Med Krom 6 (SAM-Krom)’ er gennemført af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), FORCE Technology og DTU Food samt tilknyttede arbejdsmedicinere fra Bispebjerg Hospital og Arbejds- og socialmedicinsk afdeling, Holbæk Sygehus.
Sådan gjorde forskerne
60 personer deltog i SAM-Krom projektet. Deltagerne blev rekrutteret fra seks geografisk spredte danske virksomheder inden for brancherne ’Fremstilling og forarbejdning af metalprodukter’ og ’Hårdforkromning’, samt en teknisk erhvervsskole.
Forskerne målte krom-6 i indåndingszonen hos medarbejdere, der udførte arbejde med mulig krom-6 udsættelse. Derudover foretog de biologiske målinger på medarbejderne fra virksomhederne (kromindhold i blod og urin samt en biomarkør for kræftfremkaldende påvirkning). Koncentrationen af PFAS-forbindelser og bly er målt i de samme blodprøver, som blev brugt til at måle krom-6.
Der blev foretaget interviews om virksomhedernes systematiske arbejdsmiljøarbejde og udsendt spørgeskema om forebyggende tiltag. Desuden blev der ved de annoncerede besøg foretaget systematiske observationer af de faktiske forebyggende tiltag som fx orden og rengøring, skiltning, personlige værnemidler, tekniske hjælpemidler, hygiejne- og beredskabsforanstaltninger ved brug af NFA’s Safety Observer app.
Ekstern finansiering
SAM-Krom blev finansieret af en bevilling fra Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Styrker og begrænsninger ved studiet
Det er en styrke, at der blev foretaget målinger af en lang række PFAS og metaller i blodprøver fra medarbejderne. Det er ligeledes en styrke, at resultaterne kan sammenlignes med det svenske SafeChrom studie og det europæiske HBM4EU studie, da de anvendte studiedesign ligner hinanden.
Det er en begrænsning, at biomoniteringsstudiet er relativt lille med 60 personer fordelt på seks virksomheder og en teknisk skole. Da forskerne ikke undersøgte mulige årsager til deltagernes udsættelse for PFAS-forbindelser og bly, er det ikke muligt at konkludere, hvordan de er blevet eksponeret.
Kilde
Zheshun Jiang, Yishan Liu, Christian Lindh, Daniela Pineda, Tanja K. Carøe, Julia Catalán, Niels E. Ebbehøj, Lucas Givelet, Anja J. Huusom, Pete Kines, Annette M. Krais, Kukka Aimonen, Thomas Lundh, Katrin Loeschner, Hamideh Rastkhani, Martin Tondel, Anne T. Saber, Ulla Vogel, Karin Broberg,
Faktaark
Faktaark med resultaterne fra SAM-Krom-projektet:
