Høje fysiske arbejdskrav rammer de ældste medarbejdere mest
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 11-06-2026
Forskning viser, at høje fysiske arbejdskrav i takt med alderen får større betydning for risikoen for sygefravær. Småøvelser kan dog mindske risikoen.
Vi ønsker alle et langt og sundt arbejdsliv. Men hvis arbejdsopgaverne omfatter mange løft, tunge byrder, gentagne bevægelser eller belastende arbejdsstillinger kan det blive sværere med alderen.
Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Rapporten samler ni fagfællebedømte forskningsartikler fra projektet ”Sund og sikker hele arbejdslivet”, der har undersøgt, hvordan alder spiller sammen med arbejdsmiljø og helbred på tværs af fysiske arbejdskrav, det psykiske arbejdsmiljø og sikkerhed.
En 60-årig medarbejder med høje fysiske krav i arbejdet har mere end dobbelt så høj risiko for langtidssygefravær som en 20-årig medarbejder med samme fysiske krav. For 40-årige er risikoen halvanden gang højere.
- Resultaterne viser, at fysiske krav og belastninger ikke rammer alle aldersgrupper ens. De fysiske krav i arbejdet er med til at øge risikoen for langtidssygefravær i takt med alderen, siger Lars L. Andersen, professor på NFA, som står bag den nye rapport.
Derfor er det relevant, at arbejdspladser med fysisk krævende arbejde er særligt opmærksomme på, at man som medarbejder ikke nødvendigvis har de samme kræfter gennem hele arbejdslivet, siger han.
Småøvelser på jobbet mindsker sygefravær
Projektet bygger på data fra omkring 70.000 lønmodtagere, der deltog i undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark i perioden 2012-2018. Forskerne har koblet svarene med nationale registre og fulgt deltagerne i op til to år for at undersøge, om de senere fik langtidssygefravær eller ændret tilknytning til arbejdsmarkedet.
Projektet viser, at det eksempelvis er malere, murere og social- og sundhedsmedarbejdere, som har høje fysiske arbejdskrav. For 40-64-årige, som oplevede moderat til meget hårdt fysisk arbejde, var der i gennemsnit 4 til 26 flere sygedage end medarbejdere i samme aldersgruppe, der havde mindre fysisk belastende arbejdsvilkår.
Rapporten viser også, at personer, der lavede småøvelser i arbejdstiden, havde lavere risiko for langtidssygefravær. Hvis småøvelserne blev udført i fritiden, havde det ikke samme effekt.
- Vores forskning viser, at vi potentielt kunne forbygge 13 procent af langtidssygefraværet i Danmark, hvis alle lønmodtagere i Danmark lavede småøvelser i arbejdstiden, siger Lars L. Andersen, som understreger, at småøvelser skal ses som et supplement til den eksisterende arbejdsmiljø- og sikkerhedsindsats.
Lars L. Andersen peger på, at arbejdspladser også med fordel kan at se på tiltag, der kan mindske den fysiske belastning.
- Det kan for eksempel være ved bedre organisering af arbejdet, brug af tekniske hjælpemidler, tilpasning af opgaver, bedre mulighed for hvile og restitution, siger han.
Flere belastninger på samme tid øger risikoen
Et andet resultat er, at kombinerede belastninger er vigtigere end enkeltstående faktorer. Det gælder både fysiske belastninger som løft, skub, træk og gentagne bevægelser, psykiske arbejdsmiljø og problemer med sikkerheden på arbejdspladsen.
Ser man på det psykiske arbejdsmiljø, så viser resultaterne, at risikoen for langtidssygefravær især stiger, når flere forhold i arbejdsmiljøet er uhensigtsmæssigt på samme tid. Det kan for eksempel være en kombination af lav anerkendelse, lav indflydelse, uklare roller, høje krav og begrænset støtte fra kolleger.
Forskningsprojektet har blandt andet vist, at et højt tempo i arbejdet ikke nødvendigvis øger risikoen for sygefravær, hvis det øvrige psykiske arbejdsmiljø er godt.
- Belastninger i arbejdsmiljøet optræder sjældent hver for sig. Derfor er det vigtigt at se på det samlede arbejdsmiljø. Man kan tale om en cocktaileffekt. For når flere ergonomiske eller psykiske arbejdsmiljøforhold trækker i en negativ retning samtidig, kan det øge risikoen for smerter og langtidssygefravær. Omvendt kan gode forhold som for eksempel færre fysiske belastninger eller tydeligere roller, mere støtte fra kolleger, og anerkendelse være med til at beskytte medarbejderne, siger Lars L. Andersen.
Mens alder spiller en tydelig rolle ved høje fysiske arbejdskrav, viser rapporten, at alder i sig selv ikke ændrer betydningen af psykiske arbejdsmiljø, sikkerhed og småøvelser. Her er et godt arbejdsmiljø lige vigtigt for alle aldersgrupper. Det betyder, at indsatser på de områder i højere grad kan målrettes alle medarbejdere på tværs af alder.
Om studiet
Forskningsprojektet Sund og sikker hele arbejdslivet har undersøgt, i hvilken grad alder har betydning for sammenhængen mellem arbejdsmiljø og helbred.
Projektet ser på tre centrale områder: fysiske arbejdskrav, psykosocialt arbejdsmiljø og sikkerhedsklima. Formålet er at skabe mere viden om, hvordan arbejdsmiljø, alder og helbred spiller sammen, og hvordan arbejdspladser bedre kan forebygge langtidssygefravær gennem hele arbejdslivet.
Projektet omfatter ni videnskabelige forskningsartikler fordelt på fem temaer: fysiske arbejdskrav, smerter, psykiske arbejdsmiljøfaktorer, sikkerhedsklima og småøvelser på arbejdspladsen.
Sådan gjorde forskerne
Forskerne anvendte et prospektivt kohortedesign med registeropfølgning. Studiet omfattede omkring 70.000 lønmodtagere fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark, som blev gennemført i fire runder i 2012, 2014, 2016 og 2018.
Spørgeskemadata blev koblet til nationale registre, blandt andet DREAM, som indeholder ugebaseret information om sygedagpengeudbetalinger. I en af artiklerne blev der desuden brugt arbejdsmarkedsregistre fra Danmarks Statistik. Studiepopulationerne varierede fra 18.905 til 70.130 personer afhængigt af den enkelte artikels fokus og inklusionskriterier.
Forskerne undersøgte blandt andet fysiske arbejdskrav, smerter, psykosociale faktorer, sikkerhedsklima og brug af småøvelser i arbejdstiden. Langtidssygefravær var det primære udfald i seks af de ni artikler og blev defineret som minimum seks sammenhængende uger med registreret sygefravær i DREAM.
Der blev blandt andet anvendt Cox proportional hazards-modeller, klyngeanalyser og multi-state modellering.
Ekstern finansiering
Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden
Styrker og begrænsninger ved studiet
En væsentlig styrke ved studiet er, at det bygger på store, repræsentative stikprøver fra den danske arbejdsstyrke og kobler spørgeskemadata med registerbaserede oplysninger om blandt andet langtidssygefravær. Det reducerer risikoen for selvrapporteringsbias i forhold til udfaldet, fordi sygefravær ikke alene bygger på deltagernes egne oplysninger.
En anden styrke er, at projektet undersøger kombinationer af arbejdsmiljøfaktorer i stedet for kun at se på enkeltstående eksponeringer. Det giver et mere praksisnært billede af arbejdsmiljøet, hvor flere belastninger ofte optræder samtidig.
En begrænsning er, at flere arbejdsmiljøeksponeringer bygger på spørgeskemabesvarelser. Det kan give usikkerhed, fordi medarbejdernes vurderinger kan være påvirket af eksempelvis helbred, arbejdssituation eller hukommelse. Rapporten peger også på en metodisk udfordring ved at analysere mange kombinationer af arbejdsmiljøeksponeringer, fordi antallet af mulige kombinationer i enkelte tilfælde kan føre til små undergrupper og øget risiko for tilfældige fund.
FAKTA
- Projektet bygger på data fra cirka 70.000 lønmodtagere fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark i perioden 2012-2018. Data er koblet med nationale registre, og deltagerne er fulgt i op til to år.
- 40-årige med høje fysiske arbejdskrav havde 1,57 gange højere risiko for langtidssygefravær end 20-årige med samme fysiske krav. For 60-årige var risikoen 2,09 gange højere.
- Højere fysiske arbejdskrav var forbundet med 2-35 færre arbejdsdage og 4-26 flere sygefraværsdage over to år blandt 40-64-årige.
- Lønmodtagere, der løftede i halvdelen eller mere af arbejdsdagen, havde 1,22-1,36 gange øget risiko for langtidssygefravær. Løft på 30 kilo eller mere var forbundet med 1,29 gange øget risiko.
- Hvis alle lønmodtagere lavede småøvelser i arbejdstiden, ville 13 procent af langtidssygefraværet i den generelle arbejdsstyrke potentielt kunne forebygges.
