Unges sygefravær kan potentielt blive mindre, hvis de får mere indflydelse på deres arbejde
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 30-06-2026
Forskere har undersøgt, hvor meget unges sygefravær kan reduceres ved selv en mindre forbedring i indflydelse på arbejde. Selv ret beskedne forbedringer kan sandsynligvis føre til færre sygefraværsdage, viser studiet.
Foretrækker du at løse arbejdsopgaver struktureret eller med en mere åben tilgang?
Forskning peger på, at indflydelse på eget arbejde har stor betydning for blandt andet medarbejderes identitetsfølelse, opgaveløsning og oplevelse af stress.
Et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), viser, at det også kan spille en vigtig rolle for de yngste på arbejdsmarkedet – nemlig unge arbejdstagere. Studiet tyder på, at hvis unge mellem 15 og 33 år får mere indflydelse på deres arbejde, kan det føre til færre sygefraværsdage.
Konkret har forskerne kigget nærmere på registerdata fra over 300.000 unge arbejdstagere og undersøgt, hvordan deres sygefravær ville ændre sig, hvis de unge oplevede mere indflydelse på, hvordan og hvornår deres arbejdsopgaver løses.
Forskerne opstillede et scenarie, hvor alle unge fik to procent mere indflydelse, og beregningerne viste, at det samlede sygefravær i denne tænkte situation ville falde med omkring tre procent. Det fortæller Jeppe Karl Busk Sørensen, der gennemførte studiet som en del af sin ph.d. på NFA, hvor han i dag er gæsteforsker.
- For den enkelte er ændringen lille. Det svarer til fem kvarters mindre sygefravær om året, men på tværs af mange unge medarbejdere på landsplan bliver det til en betydelig forskel. Studiet viser, at selv en relativt beskeden forbedring kan føre til færre sygefraværsdage, både for den enkelte og på samfundsniveau, siger gæsteforsker Jeppe Karl Busk Sørensen og fortsætter:
- Det er interessant, at det er en ændring, som faktisk kan opnås i praksis. Særligt blandt ansatte i omsorgsarbejde og undervisning var potentialet stort.
Har betydning for trivsel og helbred
De unge i studiet er blevet fulgt i gennemsnit i lidt over to år. Når man ser på hele perioden, tyder analyserne på, at den lille stigning i indflydelse ville give i alt 126.000 færre sygefraværsdage i hele perioden.
Det kan med de langsigtede briller på blive til mange færre sygefraværsdage. Noget som kan få betydning langt ind i unges voksenliv.
Forskning viser nemlig, at når unge har et højt sygefravær i deres første job, er der en større risiko for, at de langtidssygemeldes senere i deres arbejdsliv.
Gæsteforsker Jeppe Karl Busk Sørensen finder det derfor interessant, at det gennem undersøgelsen har været muligt at teste et realistisk scenarie.
- Det bekræfter en tendens, vi ser i forskningen: Indflydelse på arbejdet kan have betydning for trivsel og helbred. Her ser vi, at det også gælder for unge, og at det kan være en vigtig vej at gå, hvis man vil mindske deres sygefravær, siger han.
Om studiet
- Formålet med studiet var at undersøge, om forbedringer i unge arbejdstagers indflydelse på arbejdet kan reducere sygefravær i starten af arbejdslivet.
- Resultaterne viser, at selv en relativt beskeden forbedring kan føre til færre sygefraværsdage, både for den enkelte og på samfundsniveau.
- Blandt ansatte i omsorgsarbejde og undervisning var potentialet for reduktion størst.
- Studiet bidrager med ny viden om, hvordan arbejdsmiljøet, og især indflydelse i arbejdet, kan spille en vigtig rolle i forebyggelsen af sygefravær blandt unge.
- Resultaterne kan bruges til at understøtte indsatser, der styrker unges trivsel og tilknytning til arbejdsmarkedet
Ekstern finansiering
Undersøgelsen er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden samt midler afsat til NFA’s strategiske fraværsforskning.
Styrker og begrænsninger ved studiet
Studiet er baseret på en stor landsdækkende kohorte med 301.185 unge arbejdstagere. Kombinationen af detaljerede registerdata om sygefravær og indflydelse på arbejdet målt på jobgruppeniveau gjorde det muligt at analysere sammenhænge på tværs af brancher og over tid. Desuden anvender studiet en avanceret simuleringsmetode, som giver indsigt i den potentielle effekt af realistiske forbedringer i arbejdsmiljøet på nationalt plan.
Studiet har dog også begrænsninger. For det første er der ikke gennemført faktiske ændringer i undersøgelsespersonernes indflydelse i arbejdet, men analyserne baseres på en sammenligning af personer med høj/lav indflydelse. Selvom analyserne er justeret for en række andre faktorers betydning, kan der stadig være andre forskelle mellem grupperne, som analyserne ikke har kunne taget højde for. For det andet er målingen af indflydelse baseret på gennemsnit for jobgrupper og ikke individuelle vurderinger, hvilket kan medføre usikkerhed i eksponeringen. Derudover omfatter data ikke ansatte i små, private virksomheder, hvilket kan begrænse generaliserbarheden. På trods af disse begrænsninger giver studiet et solidt grundlag for at forstå, hvordan forbedringer i indflydelse på arbejdet kan bidrage til at reducere sygefravær blandt unge medarbejdere, og resultaterne er relevante for at udvikle og målrette fremtidige arbejdsmiljøindsatser.
Kilde
Jeppe Karl Sørensen, Jimmi Mathisen, Jacob Pedersen, Hermann Burr, Anders Holm, Tea Lallukka, Maria Melchior, Naja Hulvej Rod, Reiner Rugulies, Børge Sivertsen, Stephen Stansfeld, Karl Bang Christensen og Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen.
Sådan taler I om indflydelse på arbejdspladsen
Forskere på NFA har udviklet værktøjet ’Indflydelseshjulet´.
Indflydelseshjulet er et redskab, som ledere og medarbejdere kan bruge som udgangspunkt for en dialog om, hvorvidt medarbejderne har nok indflydelse i deres arbejde, og om de har indflydelse på de rigtige ting.
