I tre årtier har Karin været en pioner inden for gravides arbejdsmiljø
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 22-09-2026
Da Karin Sørig Hougaard i 1995 for første gang satte sine fødder på NFA, vidste man ikke ret meget om arbejdsmiljøets påvirkning af fertilitet og graviditet. Det har hun siden da påtaget sig et stort ansvar for at lave om på.
For tidlig fødsel, ufrivillig abort og udviklingsforstyrrelser hos børn. I dag ved vi, at arbejdsmiljøet kan spille en rolle i forhold til negative graviditetsudfald.
En af dem, der har været med til at levere den viden, er Karin Sørig Hougaard. Hun er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor hun forsker i arbejdsmiljøets påvirkning af graviditet og fertilitet.
Da Karin Sørig Hougaard for godt 30 år siden startede som specialestuderende på NFA, var der begrænset viden om emnet. I den tid hun har forsket i arbejdsmiljø og reproduktion, er der kommet – og kommer stadig – mere viden til.
Den viden kan i dag bruges til at forebygge negative graviditetsudfald hos medarbejderne.
Et område i udvikling
Karin Sørig Hougaard forsker primært i kemisk arbejdsmiljø, men undersøger også, hvordan det psykiske arbejdsmiljø hænger sammen med negative graviditetsudfald. Det kan for eksempel være misdannelser i fostre eller påvirkning af hjernens udvikling og funktion.
- Da jeg startede tilbage i 1995, var der ikke ret meget viden om gravides arbejdsmiljø. Siden da er vi blevet meget mere opmærksomme på, hvilke kemikalier der kan påvirke fertilitet og fostres udvikling, siger Karin Sørig Hougaard og fortsætter:
- Vi ved også, at stress og andre psykiske faktorer – både på arbejde og i privatlivet – kan have indflydelse på graviditeten. Det tænkte man ikke på dengang.
Selvom opmærksomheden på arbejdsmiljøets betydning for graviditet og fertilitet er relativt ny, kommer den i kølvandet på viden om, hvordan gravide kan blive påvirket i privatlivet. Der har de seneste år været fokus på bl.a. hormonforstyrrende stoffer i kosmetik eller pizzabakker.
Forskeren er glad for, at der er en stigende interesse for arbejdspladsens betydning:
- Da jeg startede med at forske i emnet, var der 200 artikler i en videnskabelig database. Da jeg slog det op igen nu her, var tallet steget til 13.000, fortæller Karin Sørig Hougaard, og fortsætter:
- Det vil sige, at der er sket en 65-dobling af forskningsartikler på området. Og det, synes jeg, er ret vildt.
Mangler fortsat viden
Selvom Karin varmer sig ved den voksende opmærksomhed på forskningsfeltet, mangler der fortsat viden, når man spørger hende.
Lige nu er hun sammen med forsker-kolleger ved at undersøge risikoen for forskellige graviditetsudfald på tværs af job. I juni udgav de et studie, der kortlægger risikoen for at føde for tidligt på tværs af job- og branchegrupper.
Studiet viser, at medarbejdere i hjemmeplejen og butiksassistenter er blandt de jobgrupper, der har højest risiko for at føde for tidligt. Det er vigtig viden, som kan bruges til at forebygge for tidlig fødsel hos de gravide.
Men interessen for sammenhængen mellem reproduktion og arbejder stopper ikke her:
- Mit håb er, at vi får endnu mere viden, blandt andet om hvordan medarbejdernes fertilitet ser ud på tværs af job og brancher. Vi vil også gerne undersøge, hvordan udviklingsforstyrrelser, der efter barnets fødsel viser sig som sygdom, kan være påvirket af den gravides arbejdsmiljø, siger hun.
Nedslag i 30 års forskning i reproduktion
Forskning om risici ved graviditet på arbejde får millionstøtte
275 reproduktionsskadende kemiske stoffer i arbejdsmiljøet: Brug for mere viden
Fluorstoffer i fostertilværelsen kan medføre nedsat sædkvalitet
Flere samtidige påvirkninger på arbejdet øger gravides risiko for fravær fra arbejdet
Indånding af nanopartikler kan muligvis påvirke graviditet og foster
80 års forskning i arbejdsmiljø
I anledning af NFA’s 80-års jubilæum stiller vi skarpt på nogle af de forskningsområder, der har ændret sig over tid, og som har stor betydning for vores arbejdsliv i dag.