De fire elementer

1. Ergonomi

I daginstitutioner er arbejdet ofte præget af mange gentagne fysiske belastninger, såsom løft, arbejde i foroverbøjede stillinger og arbejde tæt på gulvet fx i knæliggende stilling [1, 2]. Det er en naturlig del af det pædagogiske arbejde med små børn, men det kan udgøre en betydelig belastning for kroppen – især over tid. Derfor er ergonomi et centralt indsatsområde, hvis man vil forbedre det fysiske arbejdsmiljø for det pædagogiske personale.

Ergonomi handler her om at tilpasse arbejdets krav til arbejdspladsens muligheder og gentænke de vante rutiner. Børn løftes, trøstes og aktiveres mange gange dagligt i løbet af en arbejdsdag, og dette kan betyde gentagne belastende stillinger for eksempelvis ryg, skulder og knæ.

Indsatser på det ergonomiske område kan fx omfatte ændringer i arbejdsgange, som reducerer behovet for tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, anvendelse af tekniske hjælpemidler, bedre møblering og indretning af institutionen samt inddragelse af børnene i daglige aktiviteter som en del af en forebyggende tilgang (se næste afsnit om selvhjulpenhed).

I forskningsprojektet KIK 1.0 arbejdede medarbejderne med selv at identificere belastende arbejdsrutiner og finde løsninger målretter at reducere belastningerne. Indsatsen førte til konkrete ændringer i arbejdets fysiske krav, bl.a. blev tiden med foroverbøjet ryg samt hug/knæliggende arbejde reduceret, men andelen af arbejdstiden i siddende stillinger blev øget [3]. Som følge af indsatsen oplevede medarbejderne mindre fysisk træthed og reduceret sygefravær relateret til muskel- og skeletbesvær [4].

2. Selvhjulpne og bidragende børn

Børns selvhjulpenhed i daginstitutioner er et centralt pædagogisk udviklingsgreb, som rummer mange pædagogiske gevinster. Samtidig kan øget selvhjulpenhed spille en vigtig rolle i forhold til at forbedre det fysiske arbejdsmiljø for det pædagogiske personale. Når børn i højere grad klarer opgaver selv, eller bidrager til dem, reduceres behovet for, at de voksne løfter, bærer og arbejder i belastende stillinger.

Ved at inddrage børnene i dagligdagens opgaver, som fx påklædning, oprydning og borddækning, kan man mindske antallet af tunge og gentagne løft og dermed skåne kroppen. Det bidrager til at forebygge muskel- og skeletbesvær – fordi tunge og gentagne løft er en af de hyppigste årsager til fysisk belastning i arbejdet med små børn.

Samtidig har selvhjulpenhed en positiv effekt på børnenes udvikling. De opbygger selvtillid ved at kunne selv, lærer at tage ansvar og oplever, at de er en vigtig del af fællesskabet. Det styrker både deres selvværd og sociale kompetencer. Selvhjulpne og bidragende børn bidrager også positivt til børnefællesskabet i institutionen.

I forskningsprojektet KIK 1.0 arbejdede institutionerne systematisk med at øge børns deltagelse i opgaveløsningen. Det førte til markante forbedringer i arbejdsmiljøet for personalet. Den fysiske eksponering blev reduceret – bl.a. blev tiden med foroverbøjet ryg og arbejde i knælende stillinger målbart mindre – samtidig med, at andelen af arbejdstid i siddende positioner steg [3]. Medarbejderne oplevede mindre fysisk træthed og havde færre sygedage relateret til muskel- og skeletbesvær [4].

3. Fysisk aktivitet på arbejde

Regelmæssig fysisk aktivitet i arbejdstiden kan spille en vigtig rolle i at fremme medarbejdernes fysiske og mentale sundhed. I daginstitutioner, hvor der kan være gulvsiddende, akavede og belastende arbejdsstillinger, kan selv korte bevægelsesaktiviteter medvirke til at forebygge muskel- og skeletbesvær og styrke generelt velvære.

Forskning viser, at såkaldt “mikrotræning” – korte og enkle træningsøvelser på 5–15 minutter, fx i forbindelse med bevægelseslege – kan gøre en forskel. Når øvelserne udføres i arbejdstiden, mindsker de risikoen for længerevarende sygefravær (30+ dage) med op til 14 %. Derimod er der ingen tilsvarende effekt, når de samme øvelser udføres i fritiden [5]. Forskning i daginstitutioner viser, at bare 10 minutters elastiktræning tre gange om ugen i 10 uger kan mindske smerte i skuldre og nakke samt forbedre den fysisk funktion blandt pædagogisk personale [6].

Fysisk aktivitet kan også fremmes ved at organisere arbejdet på nye måder. Forskning peger på, at der skal findes en balance mellem fysisk og stillesiddende arbejde [7, 8]. Det kan fx betyde, at opgaver som aflevering, oprydning, rengøring og lege med børn organiseres, så de naturligt giver mere bevægelse for de voksne i løbet af dagen [9]. Når børnene samtidig er aktivt med, opstår der også et pædagogisk udbytte.

Fysisk aktivitet på arbejdet kræver hverken omklædning, bad eller særligt udstyr og kan nemt indgå i hverdagen – hvilket gør det oplagt til netop daginstitutioner. Effekten er ikke kun fysisk, men kan også styrke den sociale trivsel og samarbejdskulturen, når bevægelse bliver en integreret del af dagligdagen.

Eksempler på konkret arbejde med fysisk aktivitet

• Styrkeøvelser: Korte øvelser kan udføres alene eller i fællesskab – fx elastikøvelser i pauser eller som en fast del af stuemøder. De tager kun få minutter og skulle nemt kunne tilpasses.
  Find øvelser og vejledninger her
• Bevægelseslege med børn: I kan også integrere fysisk aktivitet gennem lege, hvor både børn og voksne deltager aktivt. NFA har udviklet en række Guldlok-lege, der kombinerer bevægelse og pædagogiske mål.
  Find inspiration til lege, hvor også de voksne får pulsen op

4. Viden og dialog om smerter

En tidlig og systematisk dialog om smerter mellem ledelse og medarbejdere kan være en vigtig del af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i daginstitutioner [10]. I en hverdag med fysisk krævende opgaver kan samtaler om begyndende ubehag eller smerter gøre en forskel – både for den enkeltes trivsel og for at undgå langvarigt sygefravær.

Dialogen kan handle om, hvordan arbejdet kan tilpasses – midlertidigt eller permanent – og hvordan medarbejderen kan få støtte til krævende opgaver. Studier viser, at når ledere aktivt engagerer sig i samtaler med medarbejdere om deres smerter og hjælper til med at identificere muligheder for tilpasning af arbejdsopgaverne, reduceres risikoen for langvarigt sygefravær [11, 12]. Dialogen fungerer ikke blot som en anerkendelse af medarbejderens oplevelse, men også som et redskab til fælles problemløsning, hvor man sammen finder måder at ændre arbejdsrutiner, opgavedeling eller brug af hjælpemidler.

Dialogerne kan foregå individuelt og i større grupper og handle om smertehåndtering og –lindring. Sådanne dialoger kan ledes af fagprofessionelle, som underviser personalet i kroppens funktion, forskellige typer smerter, smerternes deres betydning og risiko. Sådanne dialoger kan afdramatisere betydningen af smerter, og kan pege på konkrete fysiske og mentale øvelser, der reducerer smerter [10].

Eksempler på konkret arbejde med dialog om smerter

I praksis kan systematisk dialog om smerter blandt pædagogisk personale struktureres ud fra nedenstående fire centrale ledelsesstrategier. Disse strategier er forskningsmæssigt afprøvet i ældreplejen [11]. De kan bruges som inspiration til individuelle samtaler i dagligdagen eller som udgangspunkt for et fælles fokus i institutionens arbejdsmiljøindsats.

• Forebyggelse: Tag dialogen i opløbet – fx ved jævnligt at spørge til medarbejderne fysiske trivsel, før problemer opstår.
• Håndtering: Reagér hurtigt og konkret, når en medarbejder oplever smerter for at undgå forværring.
• Muligheder: Fokuser på, hvad medarbejderen kan gøre – frem for begrænsninger – og skab rum for meningsfulde opgaver, der kan gennemføres trods smerter.
• Tilpasning: Justér arbejdsopgaver, rutiner eller fysiske forhold – fx ved midlertidigt at undgå tunge løft eller ved at bruge hjælpemidler.

Et andet nyttigt redskab i dialogen kan være at bruge ”Smertefiguren”, hvor medarbejderne markerer, hvor de har smerter i kroppen. Dette kan bruges i en fælles dialog om, hvornår og hvorfor smerterne opstår, og derefter til at finde ud af hvordan særligt belastende aktiviteter og situationer kan undgås.

Referencer

_{1. Holtermann, A., et al., Physical Work Demands of Childcare Workers in Denmark: Device-Based Measurements and Workplace Observations Among 199 Childcare Workers from 16 Day Nurseries. Ann Work Expo Health, 2020. 64(6): p. 586-595.}

_{2. Schonheyder, M., et al., Risks, solutions and implementation of a participatory ergonomic intervention in 16 day nurseries: A process evaluation of the TOY wait-list cluster-randomized controlled trial. Heliyon, 2024. 10(1).}

_{3. Lund Rasmussen, C., et al., The Use of Time Flow Analysis to Describe Changes in Physical Ergonomic Work Behaviours Following a Cluster-Randomized Controlled Participatory Ergonomic Intervention. Ann Work Expo Health, 2022. 66(9): p. 1199-1209.}

_{4. Rasmussen, C.D.N., et al., The effect of training for a participatory ergonomic intervention on physical exertion and musculoskeletal pain among childcare workers (the TOY project) - a wait-list cluster-randomized controlled trial. Scand J Work Environ Health, 2020. 46(4): p. 429-436.}

_{5. Andersen, L.L., et al., Potential of micro-exercise to prevent long-term sickness absence in the general working population: prospective cohort study with register follow-up. Scientific reports, 2022. 12(1): p. 2280.}

_{6. Sundstrup, E., et al., A Systematic Review of Workplace Interventions to Rehabilitate Musculoskeletal Disorders Among Employees with Physical Demanding Work. J Occup Rehabil, 2020. 30(4): p. 588-612.}

_{7. Holtermann, A., et al., Promoting health and physical capacity during productive work: the Goldilocks Principle. 2019(1): p. 90-97.}

_{8. Straker, L., S.E. Mathiassen, and A. Holtermann, The Goldilocks Work Paradigm: Conception, Experience, Refinement, and Future. IISE Transactions on Occupational Ergonomics and Human Factors, 2025: p. 1-13.}

_{9. Lerche, A.F., et al., Development and Implementation of 'Just Right' Physical Behavior in Industrial Work Based on the Goldilocks Work Principle-A Feasibility Study. Int J Environ Res Public Health, 2021. 18(9).}

_{10. Palsson, T.S., et al., Education as a strategy for managing occupational-related musculoskeletal pain: a scoping review. BMJ open, 2020. 10(2): p. e032668.}

_{11. Rasmussen, C.D.N., et al., Pain management in eldercare employees–the role of managers in addressing musculoskeletal pain and pain-related sickness absence. BMC Public Health, 2022. 22(1): p. 432.}

_{12. Sondell, A., et al., Managers’ experiences of the Workplace Dialogue: a digital support for detecting and acting on work-related ill-health. International Journal of Workplace Health Management, 2025. 18(3): p. 263-279.}