En sikker start - for lærlinge og elever
Sikkerhed og trivsel har stor betydning for, at elever og lærlinge får en god og sikker start på deres arbejdsliv.
Risikoen for at komme ud for en arbejdsulykke er højest blandt unge medarbejdere. Det er især inden for de første tre måneder på en arbejdsplads, at unge har størst risiko for at blive ramt. Det gælder også for unge, der er i oplæring eller lige er blevet færdige med en erhvervsuddannelse. Derfor er det vigtigt, at der er gode og sikre forhold, når elever og lærlinge skal i gang med deres oplæring.
Her kan lærepladser og skoler finde redskaber, viden og inspiration til en sikker start på erhvervsskolerne og lærepladserne.
Landbrug
Til skoler og lærerpladser inden for landbrugsområdet.
Lærlinge i landbruget har brug for rammer og opgaver, der passer til deres alder og erfaring. Her kan du finde viden, råd og redskaber til at sikre en god og sikker start for lærlinge i landbruget.
Bygge og anlæg
Til skoler og lærerpladser inden for bygge- og anlægsområdet.
Sikkerhed og faglighed skal gå hånd i hånd, når nye lærlinge starter i byggebranchen.
Senere i 2025 og i 2026 udkommer der materiale med viden, råd og redskaber til skoler og lærerplads inden for bygge- og anlægsbranchen.
Industri
Til skoler og lærerpladser inden for industriområdet.
Et godt lærlingeforløb i industrien kræver fokus på både udvikling og sikkerhed.
Senere i 2025 og i 2026 udkommer der materiale med viden, råd og redskaber til skoler og lærerplads inden for industribranchen.
Læs om forskningsprojektet
"Erhvervsskoler som brobyggere til unges sikkerhed og trivsel"
Kontakt