Ny undersøgelse kortlægger grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 13. jul 2022

22,2 procent af lønmodtagerne på danske arbejdspladser har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed eller chikane inden for det seneste år. Heraf rapporterer fx 15,9 pct. om mindst én hændelse af kønskrænkende adfærd. Det estimerer en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Resultater fra undersøgelsen

I alt 22,2 procent af deltagerne i undersøgelsen har oplevet mindst én hændelse af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane inden for det seneste år. Heraf rapporterer:

  • 15,9 procent om mindst én hændelse af kønskrænkende adfærd
  • 15,6 procent om mindst én hændelse af uønsket seksuel opmærksomhed
  • 2,8 procent om mindst én hændelse af tvang og bestikkelse.

Læs rapporten

Et seksuelt ladet kompliment om tøjet, en uønsket berøring eller en nedsættende kommentar.

Grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen kan være mange ting. Fælles for dem er, at de er ubehagelige og, at nogle af dem måske kan skade medarbejdernes trivsel og helbred.

En ny undersøgelse, som NFA har gennemført, giver nu et mere nuanceret billede af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på de danske arbejdspladser.

- Undersøgelsen viser, at omkring hver femte af alle adspurgte har oplevet grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen inden for det seneste år, siger Ida E.H. Madsen, seniorforsker på NFA og projektleder for undersøgelsen.

Hændelserne spænder fra uønskede seksuelle kommentarer om krop, tøj eller livsstil til forsøg på voldtægt eller faktisk voldtægt. Nedsættende tale om kvinder/mænd (14,2 pct.) og seksuelle kommentarer om krop, livsstil og tøj (7,5 pct.) er de mest hyppige hændelser. Derudover gælder det generelt for hændelserne, at det ofte er et tilbagevendende problem.

- Vi kan se, at forekomsten hænger sammen med køn og alder. Den uønskede seksuelle opmærksomhed rapporteres oftere af kvinder end mænd, og særligt ofte blandt de unge, siger Ida E.H. Madsen.

Tallene fra analysen er estimater, hvor der så vidt muligt er taget højde for, at deltagelsen i undersøgelsen kan være højere for medarbejdere, der har oplevet grænseoverskridende adfærd.

21 spørgsmål til konkrete hændelser

Det særlige ved undersøgelsen er, at man med en forskningsbaseret tilgang undersøger, hvilken karakter hændelser med uønsket seksuel opmærksomhed og kønsbaseret chikane har, hvilket betyder, at man får et langt mere nuanceret billede af indholdet, end man tidligere har haft.

- Seksuel chikane og uønsket seksuel opmærksomhed er komplekse begreber. Der har derfor været et behov for at udvikle en målemetode, der går mere detaljeret til værks, siger Ida E. H. Madsen.

Undersøgelsen spørger derfor ind til 21 forskellige former for grænseoverskridende adfærd som fx kønskrænkende adfærd, uønsket seksuel opmærksomhed og seksuel chikane. Måden spørgeskemaet er konstrueret på giver dermed et bedre udgangspunkt for at forebygge problemerne, fordi man graver et spadestik dybere og får et fælles udgangspunkt for en dialog om et følsomt og komplekst emne.

I undersøgelsen er der bl.a. spurgt ind til hyppigheden af følgende:

  • Uønskede seksuelle kommentarer om din krop, tøj eller livsstil
  • Uønsket fysisk kontakt med seksuelle undertoner (fx klap, kys eller omfavnelse)
  • Stirrende eller flirtende blikke med seksuelle undertoner, som var uønskede eller ubehagelige for dig
  • At nogen har fløjtet eller piftet efter dig på en måde, som var uønsket eller ubehageligt for dig
  • At nogen har fortalt historier med seksuelt indhold, som var uønskede eller ubehagelige for dig
  • At nogen har bedt om seksuelle tjenester til gengæld for, at du fik en belønning (fx lønforhøjelse eller forfremmelse)
  • Forsøg på voldtægt eller faktisk voldtægt.

Resultaterne fra undersøgelsen er i tråd med andre undersøgelser fra udlandet, hvor der er brugt lignende spørgemetoder.

- Ofte ses der en forekomst omkring de her 20 procent, når man spørger detaljeret ind til emnet. Det er vigtigt at påpege, at alle de forskellige typer af adfærd ikke i sig selv nødvendigvis opleves som en chikane, siger Ida E.H. Madsen.

Metoden der bruges kaldes ”Behavioral List Method” og går ud på, at man spørger ind til helt konkrete typer af hændelser og adfærd. På den måde er det ikke op til svarpersonen at definere, hvornår en oplevelse kan betegnes som chikane.

Forskere fra NFA går nu i gang med at undersøge og analysere forskelle mellem de enkelte brancher og viden om arbejdspladsernes håndtering af adfærden.

Undersøg den grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen

Hvis I vil undersøge omfanget af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane mere nuanceret på jeres arbejdsplads, kan I downloade spørgeskemaet og tilhørende vejledning her:

Uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladsen

Samme sted er der også dialogredskaber, som I kan bruge som en hjælp til at få italesat, hvor de enkelte medarbejderes grænser går og forventninger til hinanden på arbejdspladsen.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er lavet af NFA med Arbejdstilsynet som bevillingsgiver, og dataindsamlingen er gennemført af DST Survey for NFA.

På finansloven for 2021 blev der afsat midler til en styrket indsats målrettet seksuel chikane og psykisk trivsel. En del af bevillingen er gået til undersøgelsen af uønsket seksuel opmærksomhed (USO). Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført omkring årsskiftet 2021/2022, og 10.527 personer på tværs af 38 brancher deltog. Analyserne er vægtet på baggrund af køn, alder, uddannelse, herkomst og arbejdsfunktion.

Medarbejdere, der har oplevet grænseoverskridende adfærd, har muligvis været mere tilbøjelige til at svare på spørgeskemaet. Det indebærer en risiko for, at undersøgelsen kan overvurdere, hvor stor en andel af medarbejderne på danske arbejdspladser, der har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, selvom der er forsøgt at tage højde for dette.

Yderligere information

Seniorforsker Ida Elisabeth Huitfeldt MadsenSeniorforsker Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen


NFA logo

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | 2100 København Ø. | T: 39 16 52 00 | F: 39 16 52 01 | M: nfa@nfa.dk | CVR: 15 41 37 00