Udbrændt kirurg

Mere end hver fjerde karkirurg er udbrændt

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 26. sep 2022

Ny forskning peger på, at arbejdsmiljøet spiller en vigtig rolle, når danske karkirurger bliver udbrændte.

Følelsen af at være udmattet og drænet for energi er ikke en sjældenhed blandt danske karkirurger, viser et nyt studie.

Studiet er gennemført med spørgeskema blandt alle danske karkirurger. Ud af de 82 procent, der besvarede spørgeskemaet, var 80 procent udbrændte. For nogle af karkirurgerne var graden af udbrændthed dog mere alvorlig end hos andre:

- Mere end en fjerdedel af karkirurgerne, 28 pct, havde en moderat til høj grad af udbrændthed. Det er nogle tal, som er vigtige at være opmærksom på, blandt andet fordi vi i andre studier kan se, at udbrændthed hænger sammen med sygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet. Udbrændthed kan også påvirke ens engagement i arbejdet og koncentrationsevne, siger Thomas Clausen, der er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor han forsker i psykosocialt arbejdsmiljø.

Okay at have travlt

Studiet peger på, at det psykosociale arbejdsmiljø har betydning for, hvorfor karkirurgerne bliver udbrændte.

- Vi kan se, at især organiseringen af arbejdet og de sociale relationer på arbejdspladsen hænger sammen med udbrændthed. Når vi kiggede på travlhed og krav i arbejdet, var sammenhængen mindre stærk, siger Thomas Clausen.

Studiet er det, man kalder et tværsnitsstudie, hvilket blandt andet betyder, at man ikke kan sige noget om årsagssammenhænge. Eller sagt på en anden måde, så viser data ikke, om det er udbrændthed, som fører til, at man opfatter det psykosociale arbejdsmiljø mere negativt, eller om et negativt psykosocialt arbejdsmiljø forårsager udbrændthed. Meget tyder dog på det sidste.

- Når vi sammenholder studiet med anden forskning, peger det på, at det er okay at have travlt, så længe rammerne for arbejdet og samarbejdet med kolleger og ledelse er på plads. For eksempel er det vigtigt, at man har mulighed for at tale med kollegerne, hvis man har oplevet noget voldsomt på arbejdet. Hvis man derimod føler, at man kæmper alene for at kunne levere lægefaglige ydelser af høj kvalitet, så kan det blive problematisk, forklarer Thomas Clausen.

Indflydelse på vagtplanen

At arbejdsmiljøet er vigtigt, understøttes af, at der er stor forskel på, hvor udbrændte karkirurgerne på de forskellige afdelinger er.

- Karkirurgerne i Danmark har stort set de samme slags arbejdsopgaver. Men vi kunne alligevel se, at afdelingen med flest udbrændte læger var dobbelt så hårdt ramt som afdelingen med færrest udbrændte. Det indikerer, at udbrændthed ikke handler om det lægefaglige speciale, men at der er noget i arbejdsmiljøet, som spiller ind, siger Birgit Aust, som også forsker i psykosocialt arbejdsmiljø på NFA.

- Det var også interessant, at de karkirurger, som ikke var udbrændte, oplevede et markant bedre psykosocialt arbejdsmiljø end resten af deltagerne i studiet. Forskerne kunne også se, at hvis karkirurgerne havde mere end fire vagter om måneden, hvor de skulle være til rådighed 24 timer i døgnet, så havde de en større risiko for udbrændthed. Men hvis kirurgerne havde indflydelse på deres vagtplan, så modvirkede det udbrændthed.

- Hvis man har indflydelse på sine arbejdstider, kan det være med til at give en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vi kan se, at den fleksibilitet har betydning for udbrændthed. Mere konkret kan indflydelse handle om, at man i højere grad selv kan vælge, hvornår ens vagter ligger, eller at man har mulighed for at bytte vagt med andre, hvis man har en vigtig privat aftale, siger Birgit Aust.

Læs hele artiklen på Magasinet Arbejdsmiljø

Om undersøgelsen

Studiet, er lavet i et samarbejde mellem Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Dansk Karkirurgisk Selskab (DKKS), er gennemført blandt 104 karkirurger på landets syv afdelinger. I studiet benyttede forskerne spørgeskemaet ’Copenhagen Burnout Inventory’ til at undersøge, om karkirurgerne var udsat for tre forskellige typer af udbrændthed:

  • Arbejdsrelateret udbrændthed, som knytter sig til arbejdet og for eksempel handler om, hvorvidt arbejdet er følelsesmæssigt udmattende eller frustrerende.
  • Personlig udbrændthed, som er en mere generel form for udbrændthed og eksempelvis handler om, hvor ofte man føler sig træt eller tænker: ’Jeg kan ikke klare det længere.’
  • Patientrelateret udbrændthed, som knytter sig til de relationer, medarbejderne har til patienterne. For eksempel om patientarbejdet dræner en for energi, eller om man er træt af patientarbejdet.

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Thomas Clausen Seniorforsker Thomas Clausen

Seniorforsker Birgit AustSeniorforsker Birgit Aust


NFA logo

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | 2100 København Ø. | T: 39 16 52 00 | F: 39 16 52 01 | M: nfa@nfa.dk | CVR: 15 41 37 00