Spring over hovedmenu

Alkoholindtag og stress på jobbet undersøgt i stort europæisk studie

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 12-12-2012

Beskæftigede, som enten oplyser, at de ikke drikker alkohol eller har et højt alkoholforbrug, oplever oftere potentielt stressende arbejdsforhold end andre. Personer, der oplever sådanne arbejdsforhold har dog ikke større risiko end andre for senere at udvikle et højt alkoholindtag. Det viser resultaterne af en undersøgelse blandt ca. 142.000 personer i tolv studier i otte europæiske lande.

Inkonsistent viden om alkohol og psykosocialt arbejdsmiljø

Den eksisterende viden om sammenhængen mellem stress på arbejdet og alkoholindtag stammer overvejende fra mindre studier, som har vist modstridende resultater. I dette studie analyserede forskerne sammenhængen mellem selvrapporteret arbejdsrelateret stress (som har med jobbet at gøre) og indtag af alkohol.

Potentielt stressende arbejdsforhold

Arbejdsforhold karakteriseret af ’høje krav i jobbet kombineret med en lav grad af kontrol’ blev i denne undersøgelse defineret som potentielt stressende. Denne definition er en del af den såkaldte ’Job Strain model’, som blev udviklet af sociolog Robert Karasek og stressforsker Töres Theorell, til at undersøge de mulige helbredsskadende aspekter af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø. Det psykosociale arbejdsmiljø blev i denne undersøgelse målt ved hjælp af spørgeskemaer om bl.a. krav og kontrol i arbejdet. Et eksempel på spørgsmål, der blev brugt til måling af krav er: ”Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver?” Et eksempel på spørgsmål der blev brugt til måling af kontrol er: ”Har du indflydelse på, hvad du laver på dit arbejde?”

Selvrapporterede data om alkoholindtag og psykosociale arbejdsforhold i otte lande

Forskerne analyserede data om indtag af alkohol og arbejdsforhold, der stammede fra svar på et spørgeskema fra i alt 142.140 deltagere fra tolv studier i otte europæiske lande. Desuden indgik data fra fire studier med i alt 48.646 deltagere, hvor indtag af alkohol og psykosociale arbejdsforhold blev målt på to forskellige tidspunkter. Oplysninger om arbejdsrelateret stress og alkoholindtag kom fra deltagernes besvarelser af spørgeskemaer (selvrapporterede data). Alkoholindtaget blev inddelt i følgende kategorier:

  • Intet alkoholindtag: 0 genstande pr. uge.
  • Moderat alkoholindtag: Kvinder 1–14 genstande pr. uge og mænd 1–21 genstande pr. uge.
  • Middelhøjt alkoholindtag: Kvinder 15–20 genstande pr. uge og mænd 22–27 genstande pr. uge.
  • Højt alkoholindtag: Kvinder 20 genstande pr. uge og mænd 27 genstande pr. uge.

Resultater

  • Der var en højere risiko for at rapportere potentielt stressende arbejdsforhold blandt personer i grupperne ”Intet alkoholindtag” og ”Højt alkoholindtag” sammenlignet med personer med ”Moderat alkoholindtag”.
  • Personer med ”Middelhøjt alkoholindtag” havde omvendt en mindre risiko for at rapportere potentielt stressende arbejdsforhold sammenlignet med personer med ”Moderat alkoholindtag”.
  • Der var ingen klare sammenhænge over tid mellem alkoholindtag og psykosociale arbejdsforhold. Det var fx ikke sådan, at personer, som oplevede potentielt stressende arbejdsforhold havde en større risiko for senere at udvikle et højt alkoholindtag end personer som ikke oplevede sådanne arbejdsforhold.

Konklusion

Resultaterne tyder på, at potentielt stressende arbejdsforhold optræder hyppigst blandt mennesker, som ikke drikker alkohol eller har et højt indtag af alkohol. Omvendt optræder sådanne arbejdsforhold tilsyneladende mindst hyppigt blandt personer med et middelhøjt alkoholindtag.

Læs den videnskabelige artikel

Katriina Heikkila et al. Job Strain and Alcohol Intake: A Collaborative Meta-Analysis of Individual-Participant Data from 140 000 Men and Women. PLOS ONE, July 2012 | Volume 7 | Issue 7 | e40101

Forfattere på artiklen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA

  • Professor Reiner Rugulies.
  • Forsker Ida Elisabeth H. Madsen.
  • Professor Jakob Bjørner (tilknyttet NFA, men ansat på Københavns Universitet).
  • Seniorforsker Hermann Burr (tidligere ansat på NFA).

Yderligere oplysninger

Forsker Ida Elisabeth H. Madsen, NFA eller professor Reiner Rugulies, NFA.