Anbefaling A.5: Information om hvem man kan tale med

Det er vigtigt at få talt med nogen, hvis man ikke trives psykisk. Både for den, der er i mistrivsel, og for arbejdspladsen, så der kan sættes ind med hjælp og tilpasning af opgaverne. Hvis man ikke vil gå direkte til ledelsen, er det vigtigt med ressourcepersoner, der kan være mellemled.

Det kan være vanskeligt for arbejdspladsen at reagere på medarbejderes psykiske mistrivsel i tide, hvis det ikke er noget, medarbejderne taler med deres ledere om. For medarbejderen kan det også være en belastning i sig selv at skulle holde sine vanskeligheder hemmelige.

En tillidsfuld relation mellem medarbejder og nærmeste leder er derfor fremmende for, at medarbejderen åbent kan drøfte sin situation med lederen.

Frygten for stigmatisering

Der kan være mange grunde til, at en medarbejder ikke ønsker at fortælle arbejdspladsen om sin psykiske mistrivsel bla.:

• Frygten for rygter og sladder
• Frygten for at ens henvendelse ikke behandles fortroligt og respektfuldt
• Frygten for at blive behandlet anderledes eller endog uretfærdigt (fx. gå glip af belønninger, forfremmelse eller spændende arbejdsopgaver)
• Frygten for at blive set ned på
• Ønsket om ikke at blive særbehandlet
• Oplevelse af, at den psykiske mistrivsel ikke påvirker arbejdet
• Holdningen om, at psykisk mistrivsel er et privat anliggende

Vigtige ressourcepersoner

Nogle medarbejdere kan have vanskeligt ved at dele oplevelser med psykisk mistrivsel med sin leder. Derfor kan der være brug for personer, der er klædt på til at håndtere henvendelser om psykisk mistrivsel. Ressourcepersonerne bør være tillidsvalgte kolleger, fx tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanter, der kan sikre fortrolighed, besidder den rette viden og som har handlemuligheder. 

Hvad kan topledelsen gøre

• Topledelsen bør sørge for, at medarbejderne er informeret om, hvem de kan henvende sig til
• Topledelsen bør sørge for, at medarbejderne er informerede om mulighederne for at få hjælp udenfor arbejdspladsen. Det kan være gennem egen læge, pensionsselskaber eller sundhedsforsikringer, hvis arbejdspladsen har tegnet det
• Endelig bør topledelsen sikre rammer for åben og tillidsfuld kommunikation om psykisk mistrivsel. Se anbefaling A.1: Politik om rummelighed, da mange medarbejdere ellers vælger ikke at fortælle om deres psykiske mistrivsel; Hverken til deres leder eller tillidsvalgte kolleger

Flere anbefalinger fra tema A: Sådan kan man skabe en rummelig og åben kultur om psykisk mistrivsel på arbejdspladsen:

Dette er en af i alt 16 anbefalinger fordelt på 4 temaer. Se flere anbefalinger nedenunder

Anbefaling A.1:
Det anbefales, at arbejdspladsen udarbejder en politik om rummelighed som supplement til en politik, som adresserer trivsel, stressforebyggelse, sundhedsfremme eller lignende.

Anbefaling A.2:
Det anbefales at fremme en åben og rummelig kultur, hvor alle er opmærksomme på hinandens trivsel, og hvor diskrimination og stigmatisering ikke accepteres

Anbefaling A.3:
Det anbefales, at arbejdspladsen tilbyder støtte til medarbejdere, der oplever psykisk mistrivsel

Anbefaling A.4:
Det anbefales, at arbejdspladsen sørger for, at ledere og medarbejdere ved, hvor de kan finde information og yderligere viden om psykisk mistrivsel

Anbefaling A.5:
Det anbefales, at arbejdspladsen sørger for, at medarbejderne ved, hvem de kan tale med på arbejdspladsen, hvis de oplever psykisk mistrivsel

Temaer

Tema A: Sådan skaber man en rummelig og åben kultur om psykisk mistrivsel på arbejdspladsen

Tema B: Sådan kan arbejdspladsen støtte lederen

Tema C: Sådan kan lederen være opmærksom og reagere på tegn på psykisk mistrivsel

Tema D: Sådan kan lederen kan tage hånd om medarbejdere med psykisk mistrivsel

Gå til Job&Sind forsiden