Forebyggelse af ulykker i bygge- og anlægsbranchen

I en række projekter har forskere på NFA undersøgt, hvordan man kan forebygge ulykker og fremme god sikkerhed i bygge- og anlægsbranchen. Her præsenteres et lille udpluk.

Vores forståelse af, hvordan og hvorfor arbejdsulykker sker, har stor betydning for, hvordan vi vælger at forebygge arbejdsulykker. Forskningen viser, at ikke alle tiltag har lige stor effekt. Det fortæller seniorforsker Johnny Dyreborg fra NFA.

- Forskningen om ulykker på NFA har handlet meget om, hvad der sker i den udførende byggefase, mens vi nu ser et stigende fokus på, hvad der sker i designfasen og i den projekterende fase. Jo tidligere der sættes ind i byggeriets faser, jo bedre kan der tages højde for arbejdsmiljø og sikkerhed. Man kan sige, at det proaktive blik får os til at gå tilbage i tid i byggeprocessen, siger Johnny Dyreborg 

Herunder præsenteres et udpluk af de vigtigste nyere forskningsprojekter om arbejdsmiljø i bygge-anlægsbranchen fra NFA.

Litteraturgennemgang om effekten af indsatser

NFA lavede for nogle år tilbage en omfattende gennemgang af forskningslitteraturen om effekten af forskellige typer tiltag i ulykkesforebyggelsen på tværs af brancher. Overordnet kan tiltag til forebyggelse af arbejdsulykker opdeles i tiltag, der rettes mod personen og tiltag, der rettes mod de omgivelser, der arbejdes under. Studiet viser, at såkaldte strukturelle tiltag har den største effekt på forebyggelsen af arbejdsulykker. Det vil sige tiltag, der retter sig mod de omgivelser, der arbejdes under, fx et tiltag med at erstatte farlige stoffer, materialer eller arbejdsprocesser med nogle stoffer, der er mindre farlige. En anden type tiltag med relativt god effekt er 'flerstrengede sikkerhedstiltag', der kombinerer to eller flere tiltag rettet mod individet eller de omgivelser, individet arbejder under. Eksempelvis at kampagner, sikkerhedsrunderinger, sikkerhedsbonusser og toolbox-møder (dvs. møder med de ansatte hvor man snakker om kommende arbejdsopgaver, sikkerhed og arbejdsmiljø generelt) integreres i ét samlet tiltag samtidig med, at der defineres et klart bygherreansvar.

Fra forskning til praksis

I dette projekt er viden fra litteraturgennemgangen om ulykker afprøvet i praksis. Forskerne har afprøvet en arbejdsform, hvor forskningsviden om ulykkesforebyggelse blev integreret med virksomhedernes sikkerhedspraksis. Resultaterne fra projektet viste, at det var muligt at udveksle og integrere forskningsviden og praksisviden, og derved etablere meningsfulde evidensbaserede forebyggelsestiltag på arbejdspladserne. Mere konkret var disse tiltag baseret på tekniske, organisatoriske og flerstrengede tiltag, som er meget virksomme set i forhold til tiltag, der alene er rettet mod personen. Projektet har også udarbejdet og tilpasset konkrete værktøjer, der kan anvendes i dette arbejde, f.eks. forebyggelsestrappen, som i sin opbygning følger 'STOP-princippet', som anbefales af Arbejdstilsynet til at undgå eller nedbringe udsættelsen for farlige stoffer og materialer.

Vision Zero-strategi underbygget videnskabeligt

Vision Zero-strategien, som blev lanceret i 2017 i en stor global kampagne, har stigende tilslutning blandt både danske og udenlandske byggevirksomheder. Vision Zero er en måde at indarbejde sikkerhed, sundhed og trivsel som en mere langsigtet og integreret del af forretningsstrategien og ledelsesfilosofien. Vision Zero introducerer en mere ny tilgang til arbejdsmiljøarbejdet, hvor der opstilles proaktive mål for processen, frem for at man kun har øjnene rettet mod kontrol og mod at tælle alt det, man ikke vil have, såsom ulykker og sygefravær. Forskere fra NFA har bidraget til det videnskabelige grundlag for strategien.

App til at beregne virksomheders sikkerhedsniveau

App’en Safety Observer, der er udviklet af forskere fra NFA, hjælper virksomheder med at beregne et sikkerhedsindeks, der kan give et helhedsindtryk af arbejdssikkerheden. Det medvirker til at få et overblik over sikkerhedsforhold og -adfærd, og der skabes derigennem en mere positiv forebyggelseskultur, hvor der sættes proaktive mål for arbejdsmiljøet. Udviklingen af app’en bygger på den såkaldte TR-metode eller observationsmetode, der er blevet afprøvet og evalueret over en 10-årig periode på finske byggepladser. Konklusionen var, at det virker.

Toolbox: Træningsforløb til formænd

Der sker færre ulykker på byggepladser, hvis ledelse og medarbejdere taler om, og handler på sikkerheden i det daglige. Og her spiller sjakformændene en vigtig rolle. Det er nemlig dem, der planlægger og formidler arbejdsmiljø i dagligdagen til medarbejderne. Forskere fra NFA har udviklet et træningsforløb – Toolbox-træning – rettet mod formænd i bygge- og anlægsbranchen. Træningen er bygget op omkring 8 emner og introducerer forskellige planlægnings- og kommunikationsværktøjer, som formændene kan bruge direkte i hverdagen. Træningen blev evalueret af 5 hold, ca. 50 formænd. I det efterfølgende Toolbox 2-projekt arbejder man med at implementere metoden bredere og teste effekten på 6 byggepladser.

Konceptet er blandt andet blevet anvendt på byggepladsen ved Storstrømsbroen

Toolbox 2: Sikkerhedstiltag rettet mod flere niveauer

Bygge-anlægsbranchens meget dynamiske karakter gør, at ledere og medarbejdere meget ofte er i kontakt med hinanden i løbet af en arbejdsdag, men sikkerhed fylder relativt lidt i ledelsens kontakter med medarbejderne. På den anden side ved vi, at ledelse spiller en vigtig rolle i forhold til medarbejdernes opfattelse af sikkerhed og de faktiske sikkerhedsforhold. I et igangværende projekt afprøver og udvikler forskere fra NFA integrerede sikkerhedstiltag, som er relevante for bygge-anlægsbranchen, og som er rettet mod flere niveauer i byggepladsernes organisation. Projektet bygger videre på resultater og erfaringer fra forskningsprojektet Udvikling af Toolbox-møder til forbedring af forebyggelses- og sikkerhedskultur i bygge-anlægsbranchen (Toolbox 1), som blev afsluttet i 2016.

Stærk sammenhæng mellem sikkerhedsklima og risiko for ulykker

Jo flere problemer med sikkerhedsklimaet en virksomhed har, jo større er risikoen for, at der sker en arbejdsulykke. Har man bare ét problem, fordobler det risikoen for en ulykke. Forskning fra NFA viser, at 5 spørgsmål (som er indeholdt i AH-undersøgelsen) er nok til at afgøre, om der er problemer med sikkerhedsklimaet på en virksomhed og dermed, om der er større risiko for, at der rapporteres om ulykker med mere end en dags fravær.

Den vigtigste enkeltfaktor for sikkerhedsklimaet er ledelsens engagement. 

Ledelsen skal gå forrest og skabe et godt sikkerhedsklima ved i tale og handling at vise medarbejderne, hvordan virksomheden prioriterer sikkerhed i dagligdagen og ved at inddrage medarbejdere i beslutninger om sikkerhed.

Samlet status over unges arbejdsmiljø

En statusrapport om unges arbejdsmiljø og helbred, som NFA udarbejdede for Arbejdsmiljørådet i 2019, viste blandt andet, at 'Færdiggørelse af byggeri' er en af de branchegrupper, hvor særligt mange unge oplever arbejdsmiljøproblemer sammenlignet med andre branchegrupper. Eksempelvis i forhold til antallet af sikkerhedsproblemer, hårdt fysisk arbejde og indflydelse på opgaver. Rapporten anbefaler derfor, at 'Færdiggørelse af byggeri' er en af 8 branchegrupper, der bør have topprioritet, og at en tidlig og praksisnær indsats er særlig vigtig for at forbedre unges arbejdsmiljø.

Fokus på mester kan forebygge lærlingeulykker

Mange bygge- og anlægslærlinge kommer til skade i løbet af de første praktikmåneder. En lærling begynder typisk i praktikken med et ønske om at passe ind i virksomheden og at vise, at han kan levere varen. Det betyder, at lærlingens arbejdsmiljø og sikkerhed i høj grad afhænger af forhold og standarder i den enkelte praktikvirksomhed. Lærlingens medbragte viden om godt arbejdsmiljø kommer mere sjældent i spil. I dette projekt har forskere fra NFA sammen med Arbejdsmedicin, Hospitalsenheden Vest i Herning pilottestet en forebyggende arbejdsmiljøindsats direkte på en række lærlinges praktikpladser. Indsatsen bestod blandt andet i udlevering af en mappe med en række værktøjer. Der blev desuden udviklet en 'gylden standard' for en sikker praktikvirksomhed, som kunne bruges til at vurdere virksomhedens håndtering af lærlinge. Indsatsen på praktikvirksomhederne gav lovende resultater. Blandt andet var der lidt færre lærlinge, der kom til skade i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen.

Læs den videnskabelige artikel

Download pjecer fra projektet

Yderligere oplysninger
Seniorforsker, Johnny Dyreborg, NFA
Seniorforsker, Pete Kines, NFA

 

Læs hele temanyhedsbrevet om nyere forskning om arbejdsmiljø i bygge- og anlægsbranchen